
Flagdag blev markeret i Halsnæs
I sin tale lagde borgmester Steffen Jensen vægt på, at sammenholdet betyder alt både under og efter en udsendelse. Derfor er det vigtigt, at veteranerne også oplever et fællesskab og en støtte fra samfundet, når de kommer hjem igen. I den sammenhæng glædede borgmesteren sig blandt andet over den veterancafé, som i foråret startede op i Frivilligcenter Halsnæs. Borgmesteren bemærkede også, at opgaven som udsendt ikke er let og næppe bliver lettere fremover.
Netop fremtidens konflikter og krige var emnet for den efterfølgende debat i teltet ved Fyrgården. Her fortalte Jens Ringsmose, chef for Institut for Militære Operationer, først om, hvordan den teknologiske udvikling med blandt andet droner i stigende grad vil ændre måden, der bliver ført krig på. Dernæst fortalte oberst Lennie Fredskov Hansen fra Landsdelsregion Øst i Hjemmeværnet om sine militære erfaringer fra blandt andet Afghanistan, og hvilken fjende de danske udsendte i hans øjne vil stå over for i fremtiden.>
De fremmødte veteraner benyttede lejligheden til at dele erfaringer og minder fra deres udsendelser. Men de faldne udsendte var også med i mindet ved arrangementet. Således blev der holdt et minuts stilhed til deres ære, efter flaget blev hejst til tops i flagstangen med smuk udsigt over Kattegat.
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.