Nyt mountainbike spor i Tisvilde Hegn
Hvis du er til natur og udendørs aktiviteter, så er Mountainbikefestivalen i Tisvilde Hegn 15. september lige noget for dig og din familie.
Her kan I for eksempel få en tur på pumptrack banen, prøve bunny hop, gå på slackline eller få en guidet cykeltur i det naturskønne område, og så kan alle børn deltage i et MTB-børneløb. Derudover vil der være pølser, is og smagsprøver på vildtkød til alle, så man kan holde sig kørende hele dagen.
Nyt mountainbikespor indvies
Festivalens omdrejningspunkt bliver, at det nye 30 kilometer lange mountainbikespor i det kuperede nordsjællandske landskab skal indvies. Sporet er allerede inden indvielsen kåret til et af Danmarks bedste, og det er et såkaldt blåt spor. Det betyder, at sporet kan gennemkøres uden særlige forudsætninger.
Formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati i Halsnæs Kommune, Helle Vibeke Lunderød, glæder sig til at deltage i festivalen og over tilblivelsen af det nye spor.
”Det bliver en speciel dag, som jeg glæder mig til at være en del af. Ikke alene afholder vi MTB-festivalen for første gang, men vi kan også præsentere det nye og virkelig flotte mountainbikespor. Jeg tror, at sporet bliver noget af en attraktion både for lokale og for turister” fortæller hun.
Mountainbikeløb for børn
Som en del af festivalen vil der blive afholdt et MTB-børneløb, hvor cykelglade og eventyrlystne børn dyster mod hinanden på mountainbike, mens tilskuerne ihærdigt følger med og hepper.
Hvis man har lyst til at være med i børneløbet, skal man tilmelde sig senest 12. september, ved at klikke her. Der køres i forskellige aldersklasser, og alle i alderen 6-16 år kan deltage. Det koster 99,- kroner at være med.
Motion skal være sjov
Det nye MTB-spor er blevet til i et samarbejde mellem Halsnæs og Gribskov Kommuner, Naturstyrelsen Nordsjælland og frivillige fra Tisvilde Hegn Sporlaug samt nyttejobbere fra Halsnæs Kommune. Der har hele vejen i gennem været en fælles ambition om at gøre motion til noget, der er sjovt.
Formand for Børn, Idræt og Familie i Gribskov Kommune, Natasha Stenbo Enetoft, mener, at det er en kvalitet, som det nye spor har.
”Vi har en ambition om at gøre det sjovt at være sund, og her er både festivalen og vores fælles mountainbike-spor helt perfekt. Her kan man få motion og samtidig nyde noget af Danmarks skønneste natur, som er en anden og måske lige så vigtig slags sundhed,” siger hun.
Festivalen begynder klokken 10 og slutter klokken 15.30. Der vil dagen i gennem være en masse aktiviteter, og du kan finde det detaljerede program for dagen her.
Praktiske informationer
Hvad: MTB-festival
Hvor: Nyvej 133, 3300 Frederiksværk, Asserbo, ved den store p-plads.
Hvornår: Søndag den 15. september klokken 10.00 – 15.30.
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum