
Nu flytter tandplejen sammen
1. oktober åbnes dørene til Halsnæs Kommunale Tandpleje, som er navnet på kommunens samlede tandpleje, der flytter sammen på Magleblik Skole. Dermed er det også slut med at få set tænder efter på klinikkerne på Frederiksværk Skole og Storebjergskolen.
Klinikkerne på Frederiksværk Skole og Storebjergskolen lukker ned i ugerne forinden, fordi dele af udstyret derfra skal flyttes og sættes op på den nyrenoverede klinik på Magleblik Skole. Flytningen får naturligvis betydning for brugerne, og de vigtigste datoer er:
- Mandag den 9. september: Klinikken på Frederiksværk Skole lukker. Der vil i den uge være nødklinik til akutte patienter på Storebjergskolen.
- Mandag den 16. september: Klinikken på Storebjergskolen i Hundested lukker. Der vil fra den 16. september til og med 1. oktober være nødklinik til akutte patienter på plejecenter Løvdalen i Frederiksværk.
Har man brug for en akut tid, kan tandplejen i hele perioden kontaktes på akuttelefonen på 4772 3276. Bemærk, at der frem til åbningen af den nye klinik ikke vil blive tildelt tider til almindelige tandlægebesøg.
Formand i Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Halsnæs Kommune, Michael Thomsen, glæder sig over udsigten til en samlet kommunal tandpleje:
”Det er godt, at vi nu endelig kan indvie den samlede kommunale tandpleje på Magleblik Skole den 1. oktober. Det vil give fleksibilitet, at tandplejen nu er samlet ét sted, blandt andet fordi det bliver nemmere for personalet at dække hinanden ind under sygdom. Derudover vil det styrke mulighederne for rekruttering af nye tandlæger og give personalet bedre rammer for faglig sparring med hinanden. Kombineret med længere åbningstider er det min overbevisning, at vi fremover vil kunne tilbyde borgerne en bedre service”, siger Michael Thomsen.
Når den nye klinik slår dørene op, bliver det med udvidede åbningstider tre dage om ugen: Klokken 8-17 mandag, tirsdag og onsdag og klokken 8-15 torsdag og fredag. Den øgede fleksibilitet imødekommer også de forældre, som får længere transport til den nye klinik, end de indtil nu har haft til deres tidligere klinik.
Med Halsnæs Kommunale Tandpleje er tandplejen samlet, hvilket blandt andet giver mere fleksibilitet. Det giver også bedre mulighed for faglig sparring blandt personalet, og det styrker rekrutteringsmulighederne af tandlæger i fremtiden.
Den nye klinik på Magleblik Skole vil rumme syv klinikværelser, og derudover vil udstyret være opdateret. Personalet fra de tidligere klinikker følger med til den nye klinik. Fra 1. oktober kan du finde Halsnæs Kommunale Tandpleje på Sportsvej 15, indgang 4 i Frederiksværk, hvor personalet glæder sig til at tage imod patienterne i nye, moderne og opdaterede rammer.
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.
Halsnæs Kommune