Halsnæs Kommune

Dagtilbud får millioner til flere ansatte

Del
Borgmester Steffen Jensen glæder sig over, at Halsnæs Kommune styrker de lokale dagtilbud.

Halsnæs Kommune har fået bevilget 9 mio. kr. over de næste tre år til Frederiksværk Børnehus, Hundested Børnehus og Børnehuset Ahornvej. Pengene kommer fra en statslig pulje til institutioner med mange sårbare og udsatte børn.

Ifølge borgmester Steffen Jensen vil hver en krone blive brugt på flere ansatte i de tre dagtilbud.

Puljemidlerne kan dermed lægges oven i de 4,4 mio. kroner, som byrådet i Halsnæs Kommune tidligere på året selv øremærkede til flere ansatte i de kommunale dagtilbud, samt de penge der kommer fra regeringens finanslov. 

"Vi har i forvejen givet vores dagtilbud en pænt løft i normeringerne, og med finansloven og det nye tilskud, synes jeg godt, man kan konkludere, at der fra 2020 vil være markant flere ansatte i vores dagtilbud til at tage sig af vore børn. Det betyder, at vi til næste år forventer at skulle ansætte tæt på 25 nye medarbejdere, hvoraf nogle af stillingerne er målrettet flere ansatte i institutioner med et særligt behov. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at både børn og forældre vil kunne mærke det her i hverdagen, og at vi dermed kan give børnene en endnu bedre start på livet," udtaler borgmester Steffen Jensen.

Da det tager tid at besætte så mange stillinger, vil de alle sammen først være besat i løbet af 2020.

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye