
Sæt lys i vinduerne den 4. maj
4.5.2020 00:00:00 CEST | Halsnæs Kommune | Pressemeddelelse

På den historiske majaften i 1945 reagerede danskerne ved at rive mørklægningsgardinerne ned og lade lyset fra boligerne strømme ud i gaderne som et symbol på håb og den genvundne frihed.
Mange danskere har siden da holdt fast i traditionen om at lade lyset strømme ud ved at sætte stearinlys i vinduerne om aftenen den 4. maj.
Hvis du tænder lys i vinduerne den 4. maj, så markerer du naturligvis 75-året for Danmarks befrielse, men du tænder også et lys for fremtiden. Ifølge formand i Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati i Halsnæs Kommune, Helle Vibeke Lunderød, vil lysene i år nemlig også symbolisere håb for Danmark og danskerne i en tid præget af COVID-19:
”Den 4. maj står som en utrolig betydningsfuld dag i Danmarks historie. Derfor er det er en god og vigtig tradition, at vi hvert år på denne dag markerer vores befrielse fra den tyske besættelsesmagt. I år tror jeg, at der er et særligt behov for at holde traditionen i hævd, fordi vi lige nu befinder os midt i den største krise siden krigen. Vi har brug for at minde hinanden om, at der er håb forude, præcis som vi gjorde tilbage i 1945, så jeg håber, at der er mange, der ved aftentid vil sætte lys i vinduerne den 4. maj”, siger Helle Vibeke Lunderød.
Mange steder i landet har der været planlagt arrangementer, der skulle markere 75-årsdagen for befrielsen. Det var også tilfældet her i Halsnæs, men arrangementerne er desværre blevet aflyst grundet COVID-19. Så meget desto mere er der god grund til at markere dagen med de traditionsrige stearinlys i vinduerne.
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.

Halsnæs Kommune