Halsnæs Kommune

Masser af sommersjov venter i Halsnæs

Del
Foreninger og lokale aktører står klar med en række spændende arrangementer til Halsnæs' børn og unge hen over sommeren. Aktiviteterne er gjort mulige gennem puljemidler til alle landets kommuner.
Vil du lære at stå på de populære SUP-boards? Er du frisk på en omgang street soccer? Eller hvad med en tur under havets overflade med kyndige instruktører?
 
Det er blot få af mulighederne i den række af sommeraktiviteter for kommunens børn og unge, som Halsnæs Kommune netop har offentliggjort. 
 
Aktivitetslisten består både af tilbud fra lokale foreninger, aktører og Unge- og Kulturcentret - og langt de fleste er gratis. Arrangementerne er nemlig gjort mulige som resultat af en aftale kort før sommerferien mellem KL og regeringen, som sender en pulje penge til sommeraktiviteter ud til kommunerne.
 
De lokale foreninger og administrationen i Halsnæs Kommune har derfor skullet rykke hurtigt. Men med stor entusiasme blandt alle involverede er det på rekordtid lykkedes at skabe en flot række tilbud til de lokale børn og unge.
 
Det glæder formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati Helle Vibeke Lunderød.
 
"Vores foreninger i Halsnæs har så meget spændende at byde på, og med puljemidlerne får de mulighed for at komme ud til endnu flere. Samtidig kan vores børn og unge se frem til en sommer, hvor de kan prøve noget nyt, have det sjovt og måske møde nye venner. Så sommerferiepuljen er på alle måder en god nyhed, og jeg håber, at det fører til gode oplevelser for alle i løbet af de næste uger," siger Helle Vibeke Lunderød.
 
Halsnæs Kommune har i alt fået tildelt 1.019.000 kroner. 369.000 kroner er blevet øremærket aktiviteter i samarbejde med lokale kultur- og idrætsforeninger. 175.000 kroner er målrettet aktiviteter under UKC. De øvrige puljemidler er fortrinsvis målrettet aktiviteter i tilknytning til lokale boligforeninger, Ungehyblerne, Birkehuset og kommunens SFO'er, som ikke er en del af kataloget.
 
Målet med rammeaftalen er, at der etableres et bredt udbud af frivillige sommeraktiviteter for børn og unge i alderen 6-17 år. Aktiviteterne skal som udgangspunkt bestå af både faglige aktiviteter og fritidsaktiviteter med fokus på leg og læring.  
 
 

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye