Halsnæs Kommune

Til kamp mod tid og ukrudt

Del
Mange steder kæmpes der for tiden mod hurtigt voksende ukrudt. Det sker også i Halsnæs Kommune, hvor Natur og Vej gør alt, hvad de kan for at følge med.

Borgere, gæster og turister i Halsnæs Kommune har mulighed for at give kommunen et tip, hvis de støder på noget, som ikke umiddelbart er, som det skal være. Det sker gennem Tip Halsnæs enten via kommunens hjemmeside eller via en app.

Det er der flere, der har benyttet sig af den seneste tid for at gøre opmærksom på, at ukrudtet er løbet løbsk nogle steder, blandt andet langs nogle af kommunens fortove.

Vi er i Halsnæs Kommune rigtig glade for de tip, vi får, og vi læser dem og følger op på dem så hurtigt som muligt. Desværre har nogle fået den opfattelse, at Tip Halsnæs ikke virker, fordi der går lang tid, før der bliver fulgt op på det tip, der er givet. Forsinkelsen skyldes dog, at afdelingen Natur og Vej af flere årsager er presset i forhold til at kunne følge med.

Blandt andet var vinteren i år meget mild, og væksten blev derfor ikke blev bremset, som den plejer. Den fortsatte derimod. Det medførte eksempelvis, at den første græsslåning allerede fandt sted i begyndelsen af februar.

Så kom COVID-19

Hovedårsagen til forsinkelsen er dog, at Natur og Vej har brugt rigtig mange ressourcer på nye opgaver med relation til COVID-19. Samtidig er det sket med en lavere bemanding end vanligt, da de kun har være én mand pr. bil for at mindske risikoen for smittespredning.

Under COVID-19 er der mange, der har været afhængige af Natur og Vejs hjælp. Blandt andet på skoler og daginstitutioner, hvor udearealerne var de eneste arealer, som måtte benyttes. De skulle dog deles op, så børn og ansatte kunne møde op uden at være forsamlet i store grupper, og der manglede både borde og bænke, så madpakkerne ikke skulle spises stående. Det sørgede Natur og Vej for.

Natur og Vejs arbejde er fortsat ramt af restriktioner forbundet med COVID-19, og derfor er det ikke så nemt som det kan lyde at indhente den forsinkelse, der er opstået. Kombineret med, at ukrudtet har haft noget nær perfekte betingelser for at skyde i vejret, betyder det, at flere fortove og stier i Halsnæs Kommune lige nu er noget mere tilvoksede, end hvad hensigten er.

I Natur og Vej knokler de for at indhente forsinkelsen, og som det ser ud lige nu, så sker det i løbet af august og september.

I Halsnæs Kommune har vi fortsat brug for jeres hjælp. Derfor, hvis du spotter noget, som er i uorden, trænger til en kærlig hånd eller lignende, så tøv ikke med at bruge Tip Halsnæs. Vi vil meget gerne have jeres tips, også selvom der går lidt længere tid, end der plejer, før vi handler på dem. Det håber vi, at der er forståelse for.

Du kan give os et tip ved at klikke her.

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye