Halsnæs Kommune

Slut med gennemkørsel i Nørregade

Del

For at gøre op med uønsket gennemkørsel i gågaden Nørregade i Frederiksværk, bliver der nu sat en automatisk stele op, som skal forhindre biler og andre køretøjer i at køre et smut ned gennem gaden.

Det sker i forbindelse med, at Byrådet den 25. juni bevilligede 200.000 kr. til projektet.

Stelen bliver placeret i Nørregade ved Kirkegade. Arbejdet går i gang allerede på mandag den 24. august og forventes at vare til den 26. august. I den periode vil Nørregade være spærret for al kørsel. Det gælder også vare- og beboerkørsel.

Kommunen forventer, at stelen er klar til at blive taget i brug den 31. august.

Styret af sms-system

Den automatiske stele vil blive styret af et sms-system. Beboere og erhvervsdrivende vil derfor fremadrettet kunne sende en sms og dermed få adgang til gågaden i bil. Ligesom at der vil være åbent for varekørsel i vareleveringstimerne. Der bliver desuden etableret et lys ved stelen, som signalerer, hvornår det er forsvarligt for køretøjerne at passere.

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye