Det Sociale Netværk

PsykiatriNetværkets vision for psykiatriområdet 2030

Del
På Psykiatritopmødet torsdag den 8. oktober 2020 offentliggør de 16 foreninger bag PsykiatriNetværket en række ønsker og forslag, der bør indgå i regeringens arbejde med den kommende 10-års psykiatriplan. Ønskerne overrækkes til Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke på selve Psykiatritopmødet, hvor ministeren deltager.

Organisationen OECD har anslået, at dårligt mentalt helbred koster det danske samfund 110 mia. kroner om året. Dermed har psykisk sårbarhed voldsomme følgeomkostninger for vores samfund, der ligger langt ud over, hvad der er rimeligt. Derfor er der behov for nytænkning og brugerinddragelse.

Det centrale i PsykiatriNetværkets forslag og input er da også: ”intet om os uden os”. Altså et princip om, at der ikke træffes bindende beslutninger på psykiatriområdet uden, at brugerne og foreningerne på psykiatriområdet inddrages først.

PsykiatriNetværkets overordnede vision er, at Danmark skal være det første land i verden, hvor vi gennem en langsigtet og koordineret indsats af alle relevante sektorer (sundhed, social, undervisning mv), arbejdsmarkedets parter samt civilsamfundet vender udviklingen og nedbringer antallet af borgere i Danmark med dårligt mentalt helbred, herunder borgere med behov for psykiatrisk behandling.

Der er behov for en helt konkret og målbar 10-årsplan. Det handler ikke nødvendigvis om at tilføre flere midler til området. Det handler om at bruge de ressourcer, der er til rådighed, smartere.

”Som civilsamfundstilbud oplever vi, at dyre løsninger ikke nødvendigvis altid er de rigtige løsninger. Vi savner sammenhængende løsninger, hvor de offentlige aktører og civilsamfund løfter i fællesskab således, at den enkelte borger oplever et individuelt tilpasset og sammenhængende forløb. Tiden er derfor inde til nye løsninger – ikke blot til flere af de eksisterende løsninger,” siger Poul Nyrup Rasmussen, formand for PsykiatriNetværket og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, der er sekretariat for PsykiatriNetværket.

Civilsamfundet skal inddrages i arbejdet som ligestillet partner, og der skal sikres en langt bedre brobygning fra offentlige tilbud som distriktspsykiatri, bosteder, jobcentre mv. til frivillige fællesskaber i civilsamfundet. Og det skal sikres, at alle psykiatribrugere har ret til peer-støtte i overgangen til et bedre liv.

Behov for langsigtet finansiering

Allerede i dag er der mange velfungerende civilsamfundstilbud, der virker forebyggende, og hjælper mennesker hver eneste dag. Men der skal gøres langt mere på dette område, og der skal sikres en økonomisk bæredygtig model, så det ikke blot er bevillinger fra år til år, der afgør disse tilbuds levedygtighed. Der er behov for forpligtende og ligeværdige partnerskaber mellem civilsamfund, kommuner og regioner med en stabil og langsigtet finansiering af civilsamfundets tilbud.

Udfordringerne indenfor psykiatriområdet er ikke blevet mindre de seneste år, så der er brug for et markant nybrud i tænkning, finansiering, forskning og behandling, hvis de næste 10 års indsats virkelig skal batte. 

Nøgleord

Kontakter

Information om Det Sociale Netværk

Det Sociale Netværk
Det Sociale Netværk
Østergade 5, 3 sal
1100 København K

50 846 846https://www.detsocialenetvaerk.dk/

Om PsykiatriNetværket:
PsykiatriNetværket arbejder for at afstigmatisere psykiske lidelser, for at forbedre forholdene for brugere af psykiatrien og for bedre forebyggelse af psykiske lidelser.

PsykiatriNetværket består af følgende organisationer: Landsforeningen SIND, DepressionsForeningen, OCD-foreningen, Fountain House, LAP, Livslinien, LMS, ADHD-foreningen, Angstforeningen, Startlinjen, Skizofreniforeningen, Foreningen Død i psykiatrien, Outsideren, Håb i Psykiatrien og Det Sociale Netværk/headspace Danmark og Bedre Psykiatri.

Følg pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk

Regeringens psykiatriudspil er et gennembrud for forebyggelse og civilsamfundets rolle8.4.2025 11:49:58 CEST | Pressemeddelelse

Det Sociale Netværk ser regeringens nye psykiatriudspil som et gennembrud for den måde, vi forstår og prioriterer forebyggelse på. For første gang lægges der i en national plan op til et markant løft af civilsamfundets rolle i arbejdet med psykisk mistrivsel, og det vækker stor glæde i Det Sociale Netværk, der blandt andet varetager initiativer som ungerådgivningen headspace og Peer-Partnerskabet. Stifter og protektor Poul Nyrup Rasmussen siger: "I mere end 15 år har vi kæmpet for at få anerkendt civilsamfundets afgørende betydning i forebyggelsen af mental mistrivsel. Det her udspil er et vigtigt skridt mod et omsorgssamfund, hvor vi støtter mennesker tidligt – før deres udfordringer potentielt gør, at de må tage plads i det overbelastede behandlersystem." Han henviser blandt andet til den dokumenterede effekt af civilsamfundets tilbud. Blandt har forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri for nylig påvist,at ungerådgivning i headspace øger unges trivsel. Også i projektet "Vejen til h

Ny evaluering: MindU klæder konfirmander på til livets bølgedale21.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Folkekirken og headspaces værdier og metoder mødes i initiativet MindU, som er et projekt under Det Sociale Netværk forankret i landets headspace-centre. Her lærer unge i forbindelse med konfirmationsforberedelsen om eksistens, tanker, følelser og trivsel. Og måske er en ældre institution som Folkekirken faktisk en del af nøglen til at løse en af nutidens store udfordringer med flere og flere, som unge kæmper med deres mentale helbred. En ny evaluering viser i hvert fald, at MindU inspirerer de unge konfirmander til at handle på deres egen og andres trivselsudfordringer. De får samtidig blik for, at livet byder på bølgedale, og lærer strategier til at håndtere de følelser, der følger med i svære perioder. Særligt de unge, som har de største trivselsudfordringer, har gavn af MindU, viser evalueringen. Resultaterne glæder direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Trine Hammershøy: "I løbet af ens liv står man både over for store og små livsspørgsmål – bare i konfirmations-forbe

Seks kommuner og lokale foreninger går sammen: Frivillige peers skal styrke mental sundhed med evidensbaseret indsats16.12.2024 13:04:23 CET | Pressemeddelelse

Overalt i landet leder man efter måder at knække kurven for dårligt mentalt helbred. Også i kommunerne Vejen, Ishøj, Aalborg, Langeland, Odder og Silkeborg, hvor man nu er gået sammen med lokale frivilligcentre og SIND-afdelinger om indsatsen ”Vejen til hverdagslivet”. Det særlige ved dette gruppeforløb for voksne over 18 år er, at frivillige peers med egne erfaringer med psykisk sårbarhed leder grupperne. Netop denne model har i et forudgående pilotprojekt vist at have en markant positiv effekt på deltagernes recovery og livskvalitet. Derfor vækker udbredelsen af ”Vejen til hverdagslivet” også glæde hos MF Camilla Fabricius, der er socialordfører for Socialdemokratiet: ”Det er glædeligt at se, hvordan så mange kommuner og civilsamfund har fundet sammen om at løse udfordringen med psykisk mistrivsel. Arbejdet med psykisk sårbare mennesker er en utroligt vigtig dagsorden i vores danske velfærdssamfund, for kan vi hjælpe psykisk sårbare med deres udfordringer, så tager vi samtidig noget

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye