Nye ansigter i Center Denmarks bestyrelse

Center Denmark, der er et nationalt samlingspunkt for grøn forskning, får nye kræfter i bestyrelsen.
Bjarne Korshøj, der er teknisk direktør for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, og Søren Gais Kjeldsen, direktør i Aalborg Forsyning, indtræder i bestyrelsen for centret.
Det er en betragtelig oprustning, lyder det fra bestyrelsesformand, Lars Bonderup Bjørn, der også er administrerende direktør i energikoncernen EWII:
”Det er to tunge kapaciteter indenfor grøn omstilling og infrastruktur, der nu kommer ind i Center Denmark. Dermed bliver det en meget stærk bestyrelse med solid, faglig viden,” lyder det fra, Lars Bonderup Bjørn, der til daglig er administrerende direktør i energikoncernen EWII.
Udvidelsen kommer på et rigtig godt tidspunkt, lyder det fra direktøren. Den danske regering har sat som målsætning, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 procent i forhold til basis-året 1990, inden 2030, - og det arbejde fordrer konkret, målrettet forskning, som det centret varetager.
For eksempel er Center Denmark i færd med at bygge en data-infrastruktur, der kan optimere danskernes daglige forbrug af el, vand og varme og på den måde spare ganske betragtelige mængder CO2. Derudover arbejder centret også på at finde måder at bruge overskydende plads i de danske, eksisterende energi-systemer – el-nettet, fjernvarmenettet og vandforsyningen – til at lagre energi. På den måde kan Danmark udnytte energien fra vindmøller og solceller bedre.
Med et fagudtryk kaldes den slags for: sektorkobling. Og det er kernen i Center Denmarks arbejde, lyder det fra centrets direktør, Søren Skov Bording.
”Sektorkobling kan lyde lidt tørt, men det er centralt i den grønne omstilling. Vi kan tage eksemplet med el-biler. Biler hører til i en anden sektor, transport-sektoren. Men så snart, du putter elektricitet i dem, og de kan sættes i en stikkontakt, så er de også en del af en anden sektor: El-sektoren. Så er de to sektorer koblet sammen,” siger han.
På den større skala er det selve systemerne, der skal kobles sammen. Som det er i dag er el-nettet, fjernvarme-netet og vandforsyningen tre seperate systemer, og det kan forbedres, mener direktøren:
”Ganske enkelt sagt: Hvis vi kan koble de tre systemer sammen, så kan vi udnytte vores energi bedre. Det er det arbejde, vi nu får meget kvalificeret hjælp til at understøtte,” siger Søren Skov Bording.
Centret har pt hovedkvarter i Trekantområdet, men forskningen er fordelt på fire universiteter og forskningen er ikke geografisk bestemt. Derfor glæder det samtidig direktøren, at de to nye medlemmer kommer fra vidt forskellige dele af Danmark:
”Det arbejde, centret varetager er relevant for alle danskere, og det skal selvfølgelig afspejle sig i sammensætningen af bestyrelsen. Det kan vi roligt sige, det gør nu, med bestyrelsesmedlemmer fra København til Aalborg,” siger Søren Skov Bording.
Center Denmark er et samlingspunkt for grøn forskning i samarbejde med forsyningsselskaber, Energinet, DTU, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet samt en række virksomheder, kommuner og offentlige organisationer.
Den samlede bestyrelse består nu af:
Bjarne Korshøj, teknisk direktør for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR,
Søren Gais Kjeldsen, direktør i Aalborg Forsyning
Lars Bonderup Bjørn (formand), administrerende direktør i EWII Koncernen
Henrik Rold Thorsen, direktør i Energy Cool
Henrik Madsen (næstformand), professor og sektionsleder ved Danmarks Tekniske Universitet
Niels Langvad, chefkonsulent ved Syddansk Universitet
Nicolaj Nørgaard Peulicke, direktør for digitaliseringsenhed ved Energinet
Jakob Stoustrup, professor og prodekan ved Aalborg Universitet
Søren Rud Keiding, professor og direktør ved Aarhus Universitet
For yderligere information kontakt venligst:
Bestyrelsesformand og administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn på tlf 23 23 71 18.
Direktør for Center Denmark, Søren Skov Bording på tlf 23 40 86 12.
Nøgleord
Billeder

Information om EWII A/S
EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os. Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet. Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
EWII opstiller lynladere ved ABC Lavpris-butikker21.2.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Handlende og forbipasserende får i løbet af 2025 mulighed for at lade elbilen på en EWII-ladestander ved ABC Lavpris’ butikker. Energikoncernen har indgået en aftale med kæden om at etablere ladestandere ved samtlige 15 supermarkeder.
Fiber til alle: EWII runder stor milepæl med fibernettet18.2.2025 09:22:51 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har gravet fibernet ned i hele Trekantområdet, og når dermed i mål med den strategiske satsning om at sikre muligheden for fiberforbindelse til alle husstande i koncernens jyske elforsyningsområde. Et mål de færreste mente var realistisk for år tilbage.
EWII og VisBlue vil sælge flowbatterier til ejendomsbranchen5.2.2025 13:53:38 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII og den danske batterileverandør VisBlue har indgået et partnerskab, der skal hjælpe ejendomsbranchen med at optimere deres energiforbrug ved hjælp af flowbatterier. Ved at lagre overskydende energi fra deres solceller eller fra elnettet på et flowbatteri, når priserne er lave, er kunderne sikret billigere grøn strøm, når priserne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum