APRILSNAR: Slut med at bade i drikkevand: Studie i adfærd under corona-krisen afslører overforbrug

EWII Koncernen har - siden corona-virussen lukkede Danmark ned 11. marts - analyseret danskernes forbrug af el, vand og varme, og er nu klar med de første resultater af det, koncernen kalder for ”et større adfærdsstudie” af danskernes forbrugsvaner i krisetider.
Tallene indikerer adfærdsændringer i en skala, der får koncernen til at reagere og indføre en omlægning af danskernes vandtilslutning for at styre vandforbruget i de private husstande.
Vandforbruget i private husstande tordner op
”Vi kan se, der er en stigning på hele 58 procent i det private vandforbrug fra d. 11. marts og måneden ud. Det er ikke bare overraskende – det giver anledning til dybe panderynker, fordi det er vores drikkevand, vi overforbruger,” siger EWII Koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn. Koncernen vil derfor indlægge ekstra rørføring i husene og således sende såkaldt ”sekunda-vand” ud i de ekstra rør. Sekunda-vandet kan forbrugerne bruge til alle mulige andre ting end at drikke, såsom brusebade eller bilvask.
“Vi skal spare på drikkevandet, så det er det, vi sigter imod. Vi har jo en masse muligheder, som vi kan bringe i anvendelse. Det såkaldte sekundavand, altså vand med pesticidindhold lidt over grænseværdien, kan jo sagtens bruges,” lyder det fra direktøren, der samtidig lover, at prisen på andensorterings-vandet også bliver sat en smule ned:
”Mon ikke det vil glæde danskerne, at de til lavere priser kan bade varmt og længe uden at skulle have dårlig samvittighed over at spilde dyrebart drikkevand?”, spørger han.
Professor ved DTU Hans-Jochen Albrecht roser EWIIs måde at tænke på. “Sekundavand er et stort spild i samfundet, og en meget meningsfuld og samfundsøkonomisk måde at håndtere problemerne med pesticider i drikkevandet på”, siger Hans-Jochen Albrecht. Professoren henviser til de romerske bade som man kender dem fra eksempelvis Pompeji. “I det gamle Rom var drikkevands- og badevandssystemerne også adskilt, og selv om det dengang ikke skyldtes problemer med pesticider, så er det sådan set slet ikke så mærkeligt, som det umiddelbart kan lyde”, fortæller Hans-Jochen Albrecht.
Elforbruget i private husstande stiger svagt
Adfærdsstudiet omfatter både el, vand og varmeforbruget i Trekantområdet. Og også el-forbruget er, ifølge EWIIs data, steget i de private hjem under krisen – helt præcist knap 8 procent. Forklaringen skal ifølge EWII findes i, at flere arbejder hjemmefra, og dermed har et voldsomt øget forbrug af computere og TV-apparater i hjemmet. Men det kan ikke forklare hele stigningen, mener Lars Bonderup Bjørn, der peger på, at en årsagsforklaring kan være, at der bliver bagt kager og produceret mere hjemmelavet aftensmad end tidligere. “Selv om forbruget af take-away-mad er steget, så er det tydeligt at se, at dem der vælger selv at lave mad, bruger længere tid på det og tilsyneladende spiser mere flæskesteg end frikadeller”, siger EWIIs administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn. Det til trods er der ikke aktuelle planer om at skrue på el-leverancen for nuværende. ”Nu starter vi med at justere på vand-leverancen, og så evaluerer vi løbende, om der er andre initiativer, vi skal kigge på,” lyder det.
Varmeforbruget er uændret, mens internettet viser overraskende tendenser
Ifølge studiet er der intet, der tyder på et unormalt forbrug af varme under corona-krisen - men forbruget af internet er vokset eksplosivt – hos EWII viser målerdata en stigning på 400 procent. Og det skaber problemer, selv for de husstande, der har den hurtige fiberforbindelse – her er kapacitetsgrænsen tæt på at være nået. Men det er ikke underligt, ifølge EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn.
”Når fire personer i en husstand både arbejder og ser TV samtidig, rækker for eksempel en 100 Mbit- forbindelse ikke længere”, siger direktøren, der også bider mærke i en anden ting ved danskernes internetforbrug under corona-krisen:
“Særligt kort før frokost og ved 17-tiden sen eftermiddag ser vi et ekstraordinært højt forbrug på fiberforbindelserne, men vel at mærke i nogle korte ryk på typisk 3-10 minutter. Vi ved fra tidligere studier, at de korte tidsintervaller indikerer forbrug af visse behovstilfredsstillende film,” siger Lars Bonderup Bjørn, der understreger, at borgerne naturligvis må benytte fibernettet til at se præcis, hvad de gerne vil.
”Vi blander os ikke i indhold, men det er en hård belastning for fibernettet med de her meget intense, korte intervaller. Derfor rådgiver vi generelt vores kunder til enten at omlægge forbruget eller til at få en større fiberforbindelse. Lykkes det ikke, har EWII udviklet en såkaldt ITDM-boks (Internet Time Distribution Manager), som via en master gør det muligt at indføre tidsbegrænsninger i hjemmet”, lyder det fra Lars Bonderup Bjørn og forsikrer: “Vi vurderer ikke, at vi skal fjernstyre ITDM-boksene, da vi så blander os mere i privatlivets fred end godt er.”
Se det omfattende adfærdsstudie på: ewii.com/førsteaprilerengoddagfordanskerne
For yderligere information kontakt venligst:
Administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, på 23 23 71 18.
Nøgleord
Billeder

Information om EWII A/S
EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os. Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet. Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII Koncernen går ind i finsk vind-investering30.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske energikoncern EWII bevæger sig længere ud over landets grænser med investering i Finland. Her skal to vindmølleparker nu opføres af TOWII Renewables, som EWII og japanske Tokyo Gas hver ejer 50% af. Dermed sættes yderligere strøm til ambitionerne om at udvikle grøn energi i både ind- og udland.
Super Dæk Service og EWII sætter strøm til elbilerne30.5.2025 10:18:56 CEST | Pressemeddelelse
Super Dæk Service har indgået en aftale med energikoncernen EWII om opstilling af ladestandere ved alle værkstedskædens fysiske afdelinger.
EWII har sat strøm til Danmarks største batteri13.5.2025 18:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Med landets største Battery Energy Storage System har energikoncernen EWII trykket på kontakten til fremtiden. I dag er et nyt batterianlæg med en kapacitet på 30 MW og 43 MWh sat i drift på Bornholm. Batteriet skal levere fleksibilitet, som er nødvendig i elektrificeringen af samfundet.
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum