EWII byder velkommen til ny direktør

EWII Koncernen udvider ledelsen og byder pr. 2 marts 2020 velkommen til Mette Daugård som direktør for forretningsudvikling og kundefastholdelse.
Mette Daugård kommer fra en stilling som marketingdirektør i Sydbank, hvor hun har haft stort fokus på kundefastholdelse og digitalisering.
”Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til Mette Daugård, som kommer med nogle kompetencer, vi får stor glæde af,” siger EWII Koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn.
EWII Koncernen har de senere år har haft øget fokus på åbenhed og gennemsigtighed i energibranchen – en branche, der traditionelt kan være lidt svær at gennemskue for udenforstående.
”Det gør vi, fordi en energi-koncern er til for forbrugernes skyld, og EWII Koncernen skal give værdi for de kunder, der vælger at handle med os. Det er vores opgave at sikre, at vi har fokus på de områder, der betyder noget for kunderne, og her er Mette Daugård et ualmindeligt stærkt kort,” siger direktøren.
Mette Daugård har i sin tid hos Sydbank været med til at få virksomheden kåret til ”Årets Digitale Finansvirksomhed” og ”Banken med de bedste digitale kundeløsninger” i 2018. Hun har været med til at bygge markedsføringen af onlinesitet diba.dk op, og gjort Sydbanks forskellige platforme langt mere informative og brugervenlige – og det er det, der vigtigt for hende.
”Det handler om at tage kundernes briller på,” siger den nytiltrådte direktør, og uddyber:
”Nutidens forbrugere er intelligente, og bevidste om deres valg. Så en af de fornemste opgaver for EWII er at gøre det nemt for kunderne at træffe de valg, der passer til deres liv og værdier. Jeg er fagligt meget optaget af, hvordan man som virksomhed bliver god til at lytte og lære af kunderne, fordi deres mindset som regel skifter hurtigere end virksomhedernes,” siger Mette Daugård.
For yderligere information kontakt venligst:
Administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, på 23 23 71 18
Direktør for forretningsudvikling og kundefastholdelse, Mette Daugård, på 28 10 72 37
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om EWII A/S
EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os. Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet. Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
EWII opstiller lynladere ved ABC Lavpris-butikker21.2.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Handlende og forbipasserende får i løbet af 2025 mulighed for at lade elbilen på en EWII-ladestander ved ABC Lavpris’ butikker. Energikoncernen har indgået en aftale med kæden om at etablere ladestandere ved samtlige 15 supermarkeder.
Fiber til alle: EWII runder stor milepæl med fibernettet18.2.2025 09:22:51 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har gravet fibernet ned i hele Trekantområdet, og når dermed i mål med den strategiske satsning om at sikre muligheden for fiberforbindelse til alle husstande i koncernens jyske elforsyningsområde. Et mål de færreste mente var realistisk for år tilbage.
EWII og VisBlue vil sælge flowbatterier til ejendomsbranchen5.2.2025 13:53:38 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII og den danske batterileverandør VisBlue har indgået et partnerskab, der skal hjælpe ejendomsbranchen med at optimere deres energiforbrug ved hjælp af flowbatterier. Ved at lagre overskydende energi fra deres solceller eller fra elnettet på et flowbatteri, når priserne er lave, er kunderne sikret billigere grøn strøm, når priserne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum