Ladestandere koster infrastruktur-kroner - der er usynlige udgifter i det grønne regnskab

Der bliver bygget masser af ladestandere til el-biler i Danmark i øjeblikket. I fredags kunne elbil-ejere og -entusiaster således glæde sig over nyheden om, at et energiselskab investerer 100 millioner kroner på flere ladestandere i de større byer. (Se link nedenfor)
Men der er et problem med ladestanderne: De koster infrastruktur-kroner, der ikke er taget med i det grønne regnestykke:
”Det er absolut positivt med flere ladestandere. Dem ser vi gerne flere af. Men ladestandere har ekstra økonomiske omkostninger, der skal tages højde for, og det må politikerne ikke glemme” siger Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør i den koldingensiske energi-koncern, EWII.
”Elektricitet kan ikke transporteres uden et ledningsnet, og ledningerne skal være store nok til at kunne håndtere den mængde, der er behov for. I tilfældet med ladestandere kan det være nødvendigt at grave i jorden, og lægge større ledninger for at sikre, at der er kapacitet til det øgede forbrug,” forklarer Lars Bonderup Bjørn.
Det vil medføre omkostninger for elnetvirksomhederne, påpeger han. EWII ejer el-netselskabet TREFOR El-net, der står for drift, vedligehold og udvikling af el-nettet i Trekantområdet.
De ekstra omkostninger tager elnetselskaberne gerne. Men ladestanderne er blot et enkelt eksempel på en større problematik:
”Mit opråb handler om at få politikerne til at tænke sig om: Når el-netselskaberne alligevel skal have gang i gravemaskinerne, er der så mere, der kan tages med i samme omgang?” spørger han.
Spørgsmålet er ment retorisk – for det er der: Det ovennævnte eksempel viser, at der mangler politiske beslutninger om, hvad for en infrastruktur, der skal understøtte den grønne omstilling, lyder det fra direktøren.
”Jeg har lyst til at kippe med flaget, når nogen tager risikoen og ruller ladestandere ud i det danske landskab. Det er godt. Men samfundsøkonomisk er det uigennemtænkt, og udtryk for en laissez fair-holdning til infrastruktur. Danmark har brug for politisk lederskab i den grønne omstilling - ellers bliver 70-procent-målsætningen alt for dyr”, siger Bonderup Bjørn.
El, vand og varme – det hele hænger sammen i den grønne omstilling
Som et konkret eksempel efterlyser Lars Bonderup Bjørn politisk klare beslutninger om, hvad der skal ske med varmesektoren. Det kan lyde som noget helt andet end ladestandere, men det er det samme el-net, der skal understøtte alt, hvad der bliver sat et stik i. Derfor skal det hele tænkes sammen.
”I energibranchen taler vi om elektrificering gennem varmepumper, hvilket også vil kræve elkabler. Men hvilken elektrificering er det, politikerne ønsker?”, spørger EWII-direktøren.
Der er nemlig forskel på, hvilke slags kabler, der skal trækkes – og det er dyrt ikke at gøre det rigtigt i første omgang:
”Skal vi have individuelt elektrificerede løsninger, så skal der etableres elkabler, der kan trække strømmen helt ud i den enkelte husstand. Skal vi have kollektivt elektrificerede varmeløsninger baseret på varmepumper, så skal vi stoppe med at nedgrave højtemperaturfjernvarmerør og i stedet indrette os med lavtemperaturrør. Sådan nogle ting skal vi tænke igennem, inden vi laver løsninger hist og pist uden større mål og med,” siger han.
Såvidt ladestandere og varmepumper. Det hele skal med, mener EWII-direktøren, der derfor gerne vil se en national infrastrukturplan for den grønne omstilling:
”Politikerne hylder det frie initiativ og skubber alting over på udvikling og forskning. Men det er nødvendigt at tage stilling til, hvilken infrastruktur vi vil have udviklet og forsket til. Og det er politikernes ansvar at de beslutninger bliver taget rettidigt – det er nu,” påpeger Lars Bonderup Bjørn.
For yderligere information kontakt venligst:
Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, på telefon 23 23 71 18
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om EWII A/S
EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os. Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet. Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII Koncernen går ind i finsk vind-investering30.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske energikoncern EWII bevæger sig længere ud over landets grænser med investering i Finland. Her skal to vindmølleparker nu opføres af TOWII Renewables, som EWII og japanske Tokyo Gas hver ejer 50% af. Dermed sættes yderligere strøm til ambitionerne om at udvikle grøn energi i både ind- og udland.
Super Dæk Service og EWII sætter strøm til elbilerne30.5.2025 10:18:56 CEST | Pressemeddelelse
Super Dæk Service har indgået en aftale med energikoncernen EWII om opstilling af ladestandere ved alle værkstedskædens fysiske afdelinger.
EWII har sat strøm til Danmarks største batteri13.5.2025 18:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Med landets største Battery Energy Storage System har energikoncernen EWII trykket på kontakten til fremtiden. I dag er et nyt batterianlæg med en kapacitet på 30 MW og 43 MWh sat i drift på Bornholm. Batteriet skal levere fleksibilitet, som er nødvendig i elektrificeringen af samfundet.
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum