Udsatte børnefamilier får en tur i teateret

I løbet af december får udsatte børnefamilier i Trekantområdet sig en god oplevelse. EWII Koncernen og Fredericia Teater er gået sammen om at sponsorere i alt 40 billetter til teatrets forestilling ”Klokkeren fra Notre Dame”, der kører på scenen i øjeblikket.
EWII Koncernen har øremærket sponsoratet til udsatte børnefamilier:
”Det kan naturligvis ikke stå alene, og erstatter ikke professionel hjælp. Men vi vil gerne give udsatte børnefamilier en god oplevelse, som de kan være sammen om,” siger Marianne Quistgaard Iversen, der er direktør for HR og kundeservice i EWII Koncernen.
Sponsoratet dækker udgiften til de 20 billetter – Fredericia Teater har valgt at kvittere for sponsoratet ved at doble op, så der i alt gives 40 billetter.
Og på Fredericia Teater glæder direktør Søren Møller sig til at få gæster:
”Det er en kæmpe glæde at kunne gøre en forskel for de her børn sammen med EWII. Vi gør os på Fredericia Teater umage for at gøre en forskel for alle publikummer, men intet er større end at kunne gøre det for børnene,” siger Søren Møller.
Billetterne er uddelt, og EWII og Fredericia Teater får hjælp til at finde teatergængerne af Mødrehjælpen Kolding, der har kontakten til de udsatte børnefamilier. Familierne kan vælge at se forestillingen enten fredag d. 13, lørdag d. 14 eller søndag d. 15. december.
Udover sponsoratet til Fredericia Teater har EWII også valgt at sponsorere Red Barnet i Fredericia, Dansk Folkehjælp i Kolding og Julehjælpen i Vejle.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om EWII A/S
EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os. Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet. Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
EWII opstiller lynladere ved ABC Lavpris-butikker21.2.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Handlende og forbipasserende får i løbet af 2025 mulighed for at lade elbilen på en EWII-ladestander ved ABC Lavpris’ butikker. Energikoncernen har indgået en aftale med kæden om at etablere ladestandere ved samtlige 15 supermarkeder.
Fiber til alle: EWII runder stor milepæl med fibernettet18.2.2025 09:22:51 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har gravet fibernet ned i hele Trekantområdet, og når dermed i mål med den strategiske satsning om at sikre muligheden for fiberforbindelse til alle husstande i koncernens jyske elforsyningsområde. Et mål de færreste mente var realistisk for år tilbage.
EWII og VisBlue vil sælge flowbatterier til ejendomsbranchen5.2.2025 13:53:38 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII og den danske batterileverandør VisBlue har indgået et partnerskab, der skal hjælpe ejendomsbranchen med at optimere deres energiforbrug ved hjælp af flowbatterier. Ved at lagre overskydende energi fra deres solceller eller fra elnettet på et flowbatteri, når priserne er lave, er kunderne sikret billigere grøn strøm, når priserne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum