EWII: Fiber er infrastruktur på linje med el, vand og varme

EWII Koncernen vil ændre den klassiske definition af infrastruktur:
Fibernet skal regnes med som grundlæggende, nødvendig infrastruktur – på linje med el, vand og varme, lyder det fra koncernen.
”I dag er det så nødvendigt at transportere data for at samfundet fungerer, at det ikke giver mening andet end at sige, at fibernet er infrastruktur,” siger forretningsudviklingsdirektør Pernille Johannessen.
”Og derfor tager vi konsekvensen og sidestiller fibernet med el, vand og varme i vores koncern.”
At det lige skal være fibernet, handler om hastighed og båndbredde. Der er andre teknologier på markedet som fungerer for nuværende, men hvis samfundets infrastruktur skal fremtidssikres, så skal der næsten ubegrænset båndbredde til:
”Helt konkret kan man sige, at når Fru Hansen sidder og snakker med lægen over Skype, så må forbindelsen ikke hakke, så hun ikke kan høre, hvordan hendes piller skal tages. Og ved fjernundervisning er det helt afgørende, at eleven er i stand til at følge med på samme vilkår som de elever, der har mulighed for at være tilstede i klasselokalet,” forklarer Pernille Johannessen og fortsætter:
”Og det er bare på det helt nære. Overordnet har vi også elbilernes indtog, førerløse biler, trafikregulering, urbanisering, smart homes og vores erhvervsliv. Næste gang en af vores dygtige, danske iværksættere får en genial idé, så skal infrastrukturen kunne facilitere, at firmaet vækster enormt hurtigt – ligesom det for eksempel skete med både Skype og Spotify. Der skal båndbredde til at være konkurrencedygtig i dag,” siger hun.
Og statistikkerne giver hende ret: Ifølge Energistyrelsens halvårlige telestatistik fra sidste halvår af 2018 viser, at fastnet-bredbånd med 100 Mbit/s i upload er steget med 33,6 procent i løbet af 2018. Datatrafikken fra alle fastnet-bredbåndsabonnementer er steget 17 procent og den mobile datatrafik er steget med 41 procent. Med andre ord er danskernes behov for mere og mere data voldsomt stigende.
I EWII Koncernen betyder det, at dagligdagen i virksomheden er blevet ændret, fordi koncernen nu varetager fire dele af infrastrukturen: El, vand, varme og fiber.
”Hos EWII er fiber et selvstændigt forretningsområde i koncernen i dag, og i 2019 har vi alvor skruet op for tempoet i fiberafdelingen for at få rullet infrastrukturen helt ud i hjørnerne,” forklarer Pernille Johannessen.
Det sker helt konkret i det fire-årige projekt ”Fiber i alt til alle”:
I juni 2019 besluttede EWII Koncernen at afsætte en milliard til at rulle fiber helt ud i Trekantområdet for at færdiggøre fiber-infrastrukturen i området. I dag kører EWIIs montører ud i deres hvide biler hver eneste dag og kobler flere og flere adresser på fibernettet. Forventningen er, at fibernettet vil være fuldt udrullet i 2023.
”Vores ambition er at skabe fremtidens fibersamfund, hvor alle har lige adgang til fibernettet,” forklarer Pernille Johannessen.
Og særligt i Trekantområdet, hvor der er støt stigende befolkningstilvækst, skal den digitale udvikling være på forkant. Om ganske få år kan sensorer i skraldespanden sende signal til kommunen om, at det er tid til tømning. Private huse kan selv lukke fragtmanden ind, og den førerløse bil kan selv køre hjem fra arbejde.
Og det er blot et par eksempler- der er meget mere på vej.
”Alle de her fantastiske teknologier kommer til at gøre livet sjovere og lettere for os alle sammen. Men alt det kan ikke fungere uden et pålideligt fibernet. Så vores vision er at gøre Danmark til et foregangsland – med Trekantområdet som spydspids. Og det sker ved at vi er helt klare i spyttet omkring, at fibernet ikke bare er nice to have. Det er fuldstændig grundlæggende, nødvendigt infrastruktur, nøjagtig som vejnettet, elnettet, varmenettet og vandværkerne,” siger Pernille Johannessen.
Kilde til tallene i teksten: https://ens.dk/ansvarsomraader/telepolitik/tal-paa-teleomraadet
For yderligere information om fibernettet kontakt venligst:
Direktør for forretningsudvikling i EWII Koncernen, Pernille Johannessen, på tlf 51 15 25 60
Er du journalist, og vil du med på reportage med fibernet-montørerne, kontakt venligst:
PR- og pressechef i EWII Koncernen Anya Palm på 5115 25 55.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om EWII A/S
EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os. Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet. Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII har sat strøm til Danmarks største batteri13.5.2025 18:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Med landets største Battery Energy Storage System har energikoncernen EWII trykket på kontakten til fremtiden. I dag er et nyt batterianlæg med en kapacitet på 30 MW og 43 MWh sat i drift på Bornholm. Batteriet skal levere fleksibilitet, som er nødvendig i elektrificeringen af samfundet.
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
EWII opstiller lynladere ved ABC Lavpris-butikker21.2.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Handlende og forbipasserende får i løbet af 2025 mulighed for at lade elbilen på en EWII-ladestander ved ABC Lavpris’ butikker. Energikoncernen har indgået en aftale med kæden om at etablere ladestandere ved samtlige 15 supermarkeder.
Fiber til alle: EWII runder stor milepæl med fibernettet18.2.2025 09:22:51 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har gravet fibernet ned i hele Trekantområdet, og når dermed i mål med den strategiske satsning om at sikre muligheden for fiberforbindelse til alle husstande i koncernens jyske elforsyningsområde. Et mål de færreste mente var realistisk for år tilbage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum