EWII forlænger succesfuld fiberkampagne

EWII har på grund af stor interesse fra kunderne valgt at forlænge tilbuddet om et halvt års gratis fibernet og oprettelse, så det nu også gælder i hele 2019. Succesen betyder lidt længere leveringstid. Kampagnen skal ruste Trekantområdet til den digitale fremtid.
I bestræbelserne på at give flest mulige adgang til den fremtidssikrede teknologi tilbød EWII Bredbånd tilbage i september måned alle nye kunder et halvt års gratis fibernet samt gratis oprettelse.
Tilbuddet løb oprindeligt til udgangen af 2018, men på grund af stor efterspørgsel fortsætter kampagnen i hele 2019.
”Vi har fået betydelig fremgang i ordrer pr. uge, siden kampagnen startede, så vores kunder har taget rigtig godt imod tilbuddet. Vi er meget glade for den store interesse og vil gerne være med til at udbrede fibernettet til endnu flere borgere, så Trekantområdet er bedst muligt rustet til den digitaliserede verden, vi ser ind i,” siger Mette Marie Ostenfeld, salgs- og kundedirektør i EWII.
Den store interesse fra kunderne betyder dog samtidig, at den enkelte kundes tilslutning til fibernettet kan tage lidt længere tid end normalt.
”Men kunderne kan være helt sikre, vi skal nok få alle, der ønsker det, på fibernettet, og de seks måneders gratis fibernet gælder først fra den dag, tilslutningen er sket,” understreger Mette Marie Ostenfeld.
Derudover gælder EWIIs beslutning om at låse priserne på fibernettet helt frem til 31/12 2021 selvfølgelig stadig. Det betyder, at internetkunder hos EWII ikke vil opleve en prisstigning på deres fiberbredbåndsprodukt i hverken 2019, 2020 eller 2021.
Fiber er fremtiden
Fiberbredbånd er ifølge den seneste telestatistik fra Energistyrelsen den bredbåndsteknologi, som voksede hurtigst i 2017, så der nu er mere end en halv million abonnenter med fibernet i Danmark.
Torben Rune, teleekspert og stifter af telekonsulentfirmaet Netplan, vurderer da også, at den digitale fremtid kommer til at finde sted på de optiske fiberkabler, som EWII leverer.
”Vi er nået til et punkt, hvor mere end halvdelen af os efterhånden har mulighed for at få fiber. Det betyder, ligesom i næsten alle andre tilfælde, at det er der, satsningerne bliver lavet. I fremtiden vil gamle og nye spillere udvikle produkter, som er målrettet et marked, der har adgang til rigtig høje båndbredder,” spår Torben Rune.
Derfor roser teleeksperten EWIIs strategiske beslutning om at tilbyde nye kunder et halvt års gratis fibernet og fastfryse prisen i tre år for eksisterende kunder.
”Det er en elegant måde at give en vareprøve på noget, som er meget svært at forklare. Det er først, når du har fået den høje hastighed, at du begynder at ændre din adfærd på nettet, fordi der åbner sig en verden af tjenester, som du aldrig har været i nærheden af før, og man derfor ikke vidste, at man savnede,” siger Torben Rune.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om EWII A/S
EWII er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindproduktion. EWII sælger energi og tilbyder energirådgivning. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere og omsætter for ca. 1,5 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII Koncernen går ind i finsk vind-investering30.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske energikoncern EWII bevæger sig længere ud over landets grænser med investering i Finland. Her skal to vindmølleparker nu opføres af TOWII Renewables, som EWII og japanske Tokyo Gas hver ejer 50% af. Dermed sættes yderligere strøm til ambitionerne om at udvikle grøn energi i både ind- og udland.
Super Dæk Service og EWII sætter strøm til elbilerne30.5.2025 10:18:56 CEST | Pressemeddelelse
Super Dæk Service har indgået en aftale med energikoncernen EWII om opstilling af ladestandere ved alle værkstedskædens fysiske afdelinger.
EWII har sat strøm til Danmarks største batteri13.5.2025 18:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Med landets største Battery Energy Storage System har energikoncernen EWII trykket på kontakten til fremtiden. I dag er et nyt batterianlæg med en kapacitet på 30 MW og 43 MWh sat i drift på Bornholm. Batteriet skal levere fleksibilitet, som er nødvendig i elektrificeringen af samfundet.
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum