EWII har fundet hollandsk partner til TRIPL
30.8.2018 10:00:00 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse

EWII har via datterselskabet EWII Mobility A/S investeret i det hollandske selskab Noorenz B.V., der med varemærket Stint Urban Mobility har en solid placering på markedet for elkøretøjer i det bynære miljø. Investeringen sker gennem en sammenlægning af aktiviteterne i EWII Mobility og Noorenz.
EWII bliver med aftalen mindretalsaktionær i det hollandske selskab, og bliver også repræsenteret i selskabets overordnede ledelse, men det er Noorenz’ hollandske direktør Edwin Renzen, der har det ledelsesmæssige ansvar for selskabet.
”I EWII ønsker vi at fokusere på infrastruktur i form af el, vand, varme og fibernet. Vi ser en kraftig elektrificering af samfundet og derfor er investeringen i Noorenz B.V. interessant. Men salg og produktion af elkøretøjer er ikke EWIIs stærke side, og derfor er vores aktiviteter inden for dette område i meget bedre hænder hos vores hollandske partner,” siger Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i EWII Koncernen.
Allerede i foråret gik EWII i gang med at finde en partner til EWII Mobility, og der har været fin interesse fra flere internationale selskaber.
”Jeg er super glad for, at vi har fundet sammen med Noorenz. Vi har vurderet, at Stint med deres store kompetencer inden for Urban Mobility var den bedste og rigtige partner til at videreføre og videreudvikle vores elkøretøj TRIPL. Og der er samtidig tale om en virksomhed med god indtjening,” siger Lars Bonderup Bjørn.
TRIPL, der er et dansk designet elkøretøj, fortsætter som produkt hos den nye ejer, og udviklings- og serviceafdelingen vil fortsat være placeret i Kolding.
”Vi er stolte over, at vi har kunnet udvikle et innovativt og miljøvenligt produkt til det europæiske marked, og at vi har bragt det så langt. Nu kan vi som mindretalsaktionær glæde os til at følge det næste step,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om EWII A/S
EWII er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindproduktion og brændselsceller – og velfærdsteknologiske løsninger. EWII sælger energi og tilbyder energirådgivning. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere og omsætter for ca. 1,5 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII indleder fjernvarmearbejde på Skolebakken i Kolding1.4.2026 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Et større arbejde med at udskifte en fjernvarmeledning på Skolebakken vil fra midten af april i perioder påvirke trafikken mellem Strandhuse og Nr. Bjert. EWII har sikret, at der under hele forløbet er passage for gående og cyklende.
EWII etablerer mobil batteri-motorvej for at hjælpe Energinet1.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kæde af 100.000 mobile batterier vil energikoncernen EWII transportere strøm fra syd til nord. Batterier på hjul, der sikrer, at den grønne omstilling ikke går i stå, mens vi venter på, at Energinet får udbygget elnettet.
EWII: Batteri kan skabe kapacitet i gispende elnet3.3.2026 08:43:18 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder over hele landet får afslag på at blive koblet på elnettet, fordi der mangler kapacitet hos Energinet. Energikoncernen EWII peger på en hurtig, praktisk løsning, som kan udløse flere års ekstra kapacitet – uden at vente på nye kabler, lange byggeperioder eller milliardinvesteringer.
Droner genoptager jagten på utætheder i fjernvarmen25.2.2026 14:13:25 CET | Pressemeddelelse
De kommende tre uger kan man igen støde på droner i luften over Kolding, Lunderskov og Taulov/Skærbæk. Det er energi- og forsyningskoncernen EWII, der ved brug af droner og termiske kameraer undersøger fjernvarmenettet for potentielle utætheder. Droneflyvningerne var oprindeligt planlagt i januar, men blev udsat på grund af vintervejret.
EWIIs fjernvarme er tilbage i normal drift19.2.2026 14:39:27 CET | Pressemeddelelse
Forsyningen af fjernvarme til kunderne hos EWII Varme er tilbage på normalt niveau. EWII Varme forventer ikke, at udfaldet onsdag giver anledning til yderligere driftsforstyrrelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
