Ekstern virksomhed vinder to TREFOR udbud på energibesparelser

TREFOR El-net og TREFOR Varme, der er en del af energikoncernen EWII, har haft to puljer på energibesparelser i udbud, og begge udbud blev vundet af Dansk Energirådgivning A/S, der har base i Silkeborg.
De to udbud var hver på 10 mio. kWh, og tildelingskriteriet var laveste pris og udbudsformen offentlig udbud uden mulighed for forhandling. Dansk Energi Rådgivning A/S vandt begge udbud, blandt andet i konkurrence med EWII Koncernens datterselskab EWII Energi.
”Vi har afprøvet markedet med disse to udbud, og det er glædeligt for kunderne i vores netselskab TREFOR El-net samt i vores varmeselskab TREFOR Varme, at den skærpede konkurrence betyder en lavere pris på indkøb af energibesparelser. Det er et vigtigt og rigtigt signal om, hvad en åben og nemt tilgængelig udbudsproces giver af fordele,” siger Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i moderselskabet EWII.
Gennemsigtighed og åbenhed
Fra årsskiftet 2017-2018 fik energikoncernen EWII en ny struktur, der skal sikre en tydelig opsplitning af koncernens infrastrukturelle aktiviteter fra de kommercielle aktiviteter, f.eks. opdeling af el-net og handel med energi. Samtidig ønskede koncernens bestyrelse og nye direktion at skabe højst mulig grad af gennemsigtighed og åbenhed i de forskellige forretningsgange.
”Der er et forståeligt politisk ønske om, at infrastrukturselskaberne har en selvstændig identitet, og at tildelingen af opgaver som eksempelvis udbud af energibesparelser sker på reelle markedsvilkår. Det er resultatet af vores to udbud et godt eksempel, og vi er blevet bestyrket i, at vores ambition om at udbyde den samlede energibesparelse for 2019 i en række mindre portioner er en rigtig og sund vej at gå,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Størst mulig konkurrence
Det er planen at udbyde den samlede mængde af energibesparelser i EWII for 2019 i mindre delportioner, for at give flere udbydere muligheden for at byde ind og dermed sikre den størst mulige konkurrence.
Mens Dansk Energirådgivning altså vandt de to udbud, måtte EWII Energi se sig slået på prisen, og selvom Lars Bonderup Bjørn endvidere er konstitueret direktør i dette selskab, ser han resultatet af udbuddene som en god udfordring.
”EWII Energi kunne ikke i den konkrete situation matche prisen, men vi forholder os til situationen og tager konkurrencen op. Vi vil fortsat lægge billet ind på de udbud, der måtte komme, som passer til vores kompetencer og muligheder. Jeg er fortrøstningsfuld omkring, vi får en god læring ud af det,” lyder det fra Lars Bonderup Bjørn.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om EWII A/S
EWII er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindproduktion, elkøretøjer og brændselsceller – og velfærdsteknologiske løsninger. EWII sælger energi og tilbyder energirådgivning. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand. EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 525medarbejdere og omsætter for ca. 1,6 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Super Dæk Service og EWII sætter strøm til elbilerne30.5.2025 10:18:56 CEST | Pressemeddelelse
Super Dæk Service har indgået en aftale med energikoncernen EWII om opstilling af ladestandere ved alle værkstedskædens fysiske afdelinger.
EWII har sat strøm til Danmarks største batteri13.5.2025 18:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Med landets største Battery Energy Storage System har energikoncernen EWII trykket på kontakten til fremtiden. I dag er et nyt batterianlæg med en kapacitet på 30 MW og 43 MWh sat i drift på Bornholm. Batteriet skal levere fleksibilitet, som er nødvendig i elektrificeringen af samfundet.
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
EWII opstiller lynladere ved ABC Lavpris-butikker21.2.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Handlende og forbipasserende får i løbet af 2025 mulighed for at lade elbilen på en EWII-ladestander ved ABC Lavpris’ butikker. Energikoncernen har indgået en aftale med kæden om at etablere ladestandere ved samtlige 15 supermarkeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum