Tre sjællandske ejerledere inspirerer i en krisetid
9.10.2020 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Blandt en lang række danske virksomheder med dygtige ejerledere i spidsen har en jury nu udvalgt tre ejerledere fra Sjælland, der kan være med til at inspirere dansk erhvervsliv i en vanskelig tid for mange.
“COVID-19 sætter samfund og virksomheder overfor en række betydelige udfordringer, der stiller nye krav til ejerledere og erhvervsdrivende i Danmark. Men krisen har også banet vej for handlekraft og kreativitet. For nye ideer og løsninger. Mange virksomheder har omlagt deres produktion på rekordtid og tilbudt hjælp på nye måder. Til Årets Ejerleder 2020 hylder vi alle dem, der gør en forskel,” fortæller Lars Vagner Hansen, partner i PwC i Ringsted.
De tre inspirerende ejerledere fra Sjælland:
Ejerleder Anders Moestrup Rasmussen fra A/S P.K. Jeppesen & Søn (Næstved)
Ejerlederen Anders har altid ønsket at have sin egen virksomhed. I 2014 får Anders, der har en fortid hos NKT, kontakt til smedevirksomheden A/S P.K. Jeppesen & Søn, hvor han sætter sig i ledelsesstolen og ejerstolen i en virksomhed, der har 130 år på bagen, og som i fire generationer har været familieejet. Anders drives af innovation og fremdrift, og virksomheden A/S P.K. Jeppesen & Søn var i 2014 en traditionel smedevirksomhed. Han har siden tilført innovation og egne produkter til virksomheden med stor succes.
Virksomhedens DNA er fortsat at være en "forvokset landsbysmed", hvor der er fokus på nærvær og dygtige medarbejdere. Anders understreger vigtigheden af, at de har en højt kvalificeret og engageret medarbejderstab. Virksomheden et socialt ansvar med fokus på løbende uddannelse af egne medarbejdere, stiller sig til rådighed i folkeskoler samt tager løbende et større antal elever og praktikanter.
Ejerleder Casper Møller fra Bilhuset Køge A/S (Køge)
Casper opleves som en meget karismatisk, initiativrig ejerleder - med et stort drive. Han driver med stor succes og vision en bilforretning, og perspektiver for at åbne nye butikker og komplementerende forretninger afdækkes løbende. Casper fokuserer meget på at etablere partnerskaber med ledende medarbejdere for at sikre fælles commitment og fokus mod virksomhedens fortsatte udvikling, hvilket opleves som en meget høj motivationsfaktor for de ansatte.
I relation til Covid19 har Casper valgt at holde fokus på forretningen og indgyde optimisme i organisationen. Ingen nedskæringer er gennemført med henblik på, at organisationen var fuld parat til at imødekomme efterspørgsel. Efterspørgslen har været der, og selskabet oplever således ikke tilbagegang i 2020.
Ejerleder Peter Meilstrup fra Scandiloc A/S (Herfølge)
Scandiloc blev etableret i 1987, og har lige siden haft fokus på at udvikle virksomheden til at være førende på markedet, og siden 1996 har Scandiloc udviklet egne produkter og totalløsninger til dansk industri. Peter overtog Scandiloc A/S fra sin far, og virksomheden har under Peters ejerskab ændret forretningsområde. Den var tidligere en grossistvirksomhed af hængsler, låse og beslag. I dag er det en produktionsvirksomhed med egne produkter og fokus på totalkoncept for kunderne, hvor de er med fra ide, udvikling og produktion af produkterne.
Samtidig er Scandiloc vokset fra 9 ansatte i 2006 til 25 ansatte i dag, ligesom virksomheden i dag har egen maskinpark og en ISO 9001-certificering. Virksomheden har desuden et stort eksportpotentiale. Peter har i dagligdagen ikke nødvendigvis fokus på bundlinje, men vil måles på de initiativer, der skaber resultaterne, herunder om man lykkes med at mindske kompleksitet for kunderne, der skal bruge simple og brugbare løsninger.
Hos Nykredit uddyber Mikael Storm Andersen, regionsdirektør i region Sjælland:
“Som foreningsejet, dansk bank er vi glade for, at vi kan være med til at hædre ejerledere, der gør en forskel i byer og lokalsamfundet på Sjælland. I år er et særligt år på grund af corona, og det er ekstra inspirerende at se, hvordan nogle ejerledere fx har givet en økonomisk håndsrækning til underleverandører eller skabt unikke services og produkter i et samarbejde med myndigheder og sundhedspersonale,” siger han, og fortsætter:
”Det har virksomhederne gjort for at hjælpe samfundet, hvor det har været muligt, og samtidig sikre deres forretning og bevare arbejdspladser. Ejerledere spiller en afgørende rolle for at få Danmark på fode igen.”
“Vi ønsker at hylde alle dem, der hjælper med at holde hjulene i gang, og som har visionerne og evnerne til at skabe ideer og arbejdspladser - også i en krisetid. Vi hylder entreprenørånden, købmandsskabet og himmelstormeren, og alle de ejerledere, der bidrager til fællesskabet og til samfundet. Det er dem, der er med til at genstarte Danmark,” tilføjer tilføjer Betina Hagerup, direktør for markeder i Dansk Erhverv.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Så meget må gaven til konfirmanden koste1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmationssæsonen nærmer sig. Men hvor meget må en gave egentlig koste, før den skal beskattes? Ifølge PwC’s skatteekspert afhænger det af, hvem der giver gaven.
Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 203030.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ‘Global Industrial Manufacturing Sector Outlook’ bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 % i dag til 50 % i 2030.
Har du glemt fradrag for tidligere år? Du kan stadig nå det26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen for 2025 er netop landet. Hvis du har glemt at indberette et fradrag, kan du stadig nå at få det. Men det kræver, at du retter det inden fristen, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
Hver anden topleder i pharma og life science tror på vækst trods udfordringer25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af topledere i pharma og life science tror på vækst i deres egen virksomhed de næste tre år. Men samtidig bekymrer hver tredje sig om at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Nu åbner årsopgørelsen: Her er de ting, mange danskere overser20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen åbner officielt mandag den 23. marts, men faktisk kan du typisk allerede tjekke din årsopgørelse i løbet af weekenden op til den officielle åbning. Få skatteekspertens råd til en korrekt årsopgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum