Logning af danskerne skal op til revision

I regeringens lovkatalog, der er fremlagt i forbindelse med statsministerens åbningstale, lægges der nu op til en ændring i retsplejeloven, så der sker en revision af teleudbydernes pligt til at foretage registrering og opbevaring af oplysninger om vores teletrafik.
Danske teleselskaber har længe logget danskernes trafik- og lokaliseringsdata på trods af en klar dom fra EU-Domstolen, som underkendte denne praksis, og derfor ser Jørn Guldberg, der er it-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen, IDA frem til, at det ømme emne bliver behandlet politisk igen.
”Det er på høje tid, at der gøres op med telelogning. Tilbage i 2016 kom der en klar dom fra EU-Domstolen om, at generel logning af borgernes telekommunikationsdata ikke er tilladt. Vilkårlig logning, som vi ser i Danmark, er derfor underkendt for flere år siden,” siger han.
I dag tvinges teleselskaberne af staten til at registrere og gemme oplysninger i et år, om hvor danskerne er med deres mobiltelefoner, og hvem de kommunikerer med. Det sker med henblik på at kunne bruge alt data til efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Men ifølge Jørn Guldberg er denne fremgangsmåde alt for omfangsrig.
”Det er mig en gåde, at Danmark ikke har rettet ind for lang tid siden. Det er alt for grænseoverskridende og burde være stoppet for længst. Derfor er det et lille lyspunkt, at der nu er en revision på vej, så vi kan efterleve den klare privatlivs-dom fra EU,” siger han.
Jørn Guldberg understreger, at EU-dommen kun gælder masseovervågning. Derfor er der ikke noget i vejen for, at myndighederne kan lave målrettet logning, hvis man finder det nødvendigt.
”Politiet kan fortsat overvåge mistænkelige grupperinger, hvis de sikrer sig en retskendelse først, hvilket jeg ikke kan forestille mig, at de vil have så svært ved at få, hvis der foreligger en begrundet mistanke,” siger han.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder

Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Organisationer i opråb mod ny PET-lov7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 organisationer er gået sammen om at stoppe regeringens lovforslag, der giver PET hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgerne. Der er brug for en privatlivskommission.
Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA5.5.2025 14:23:35 CEST | Pressemeddelelse
39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA.
Flere vil beskytte deres privatliv på nettet21.4.2025 09:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Frygten for at blive narret af it-kriminelle får syv ud af ti danskere til at ønske sig større beskyttelse, når de færdes på nettet.
IDA: Skrot forslag om øget PET-overvågning10.4.2025 09:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil give Politiets Efterretningstjeneste uhindret adgang til at overvåge danskerne. ”Det er opskriften på et overvågningssamfund, når PET ved alt om den enkelte borger”, mener IDA.
Erhvervslivets bidrag sikrer at forskningsmål bliver indfriet1.4.2025 08:43:10 CEST | Pressemeddelelse
De private midler til forskning og udvikling er med til, at Danmark lever op til egne og europæiske målsætninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum