Lagerskat kan vende overskud til underskud i ellers sunde virksomheder
Det vil gøre ondt i driften i størrelsesordenen af 1,1 mia. kr. hos ejendomsvirksomhederne, hvis regeringen gennemfører sine planer om en årlig lagerbeskatning af ejendommes værdistigninger.
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at den nye skat kan koste op til 40 procent af de årlige driftsresultater. Det betyder i praksis, at der gøres et indhug i de midler, der bruges til moderniseringer, klimarenoveringer og til at afdrage gæld.
”Vores analyse viser med al uønskelig tydelighed, at en lagerbeskatning vil ramme vilkårligt og umuliggøre normal, langsigtet planlægning og hindre investeringer i for eksempel klima. Det er skadende for vækst og udvikling i både ejendomsbranchen og samfundet,” siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i EjendomDanmark.
Risikerer at mangle penge
Lagerskatten vil også betyde, at ellers sunde virksomheder kan ende med løbende at mangle penge.
Et konkret eksempel fra en eksisterende virksomhed med fire sunde ejendomme i Sorø og Ringsted viser, at en løbende lagerbeskatning vil æde en betydelig del af det årlige overskud på ejendommens drift. Det betyder, at investeringer i ejendommene skal finansieres via øget belåning eller generelle besparelser.
”Jeg har respekt for, at regeringen vil finde penge til et centralt politisk ønske. Men at hente dem på en måde, som direkte skader ellers sunde virksomheder vil på sigt underminere finansieringen af velfærdssamfundet,” siger Jannick Nytoft.
Enige om negative konsekvenser
Det synspunkt finder bred opbakning hos markedsaktørerne, hvor der er overvældende enighed blandt EjendomDanmarks medlemmer om, at lagerskatten vil komme med mange negative konsekvenser. I en rundspørge vurderer 9 ud af 10 således, at løbende beskatning betyder færre investeringer i nye boliger og i klimatilpasninger af den eksisterende boligmasse.
”Det er ikke et opmuntrende regnestykke for virksomhederne. For når vi overfører lagerskatten til virkeligheden, bliver det tydeligt, at det vil kommme til at gøre rigtig ondt,” siger Jannick Nytoft.
Ud over de direkte omkostninger til lagerskatten vil ejendomsvirksomhederne få årlige udgifter til administration og eksterne beregninger af ejendomsværdierne, hvilket især vil presse de mindre virksomheder, påpeger EjendomDanmark.
Fakta
- Ejendomsvirksomhederne skal medfinansiere regeringens pensionsudspil. Det forventes, at det vil give et merprovenu på 1,15 mia. kr.
- Lagerbeskatning ville de seneste 5 år i gennemsnit have udgjort 20 procent af driftsresultatet.
- 90 procent af respondenterne i en rundspørge forventer, at lagerbeskatning vil give færre investeringer og klimatilpasninger.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkCecilie Lund VintherPressekonsulent
Tlf:21404675clv@ejd.dkVedhæftede filer
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Sommerens Airbnb-udlejning kan koste dig dyrt: Her er, hvad mange glemmer26.6.2025 08:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Det kan virke oplagt at udleje boligen i ferien – men glemmer du regler og ansvar, kan det ende med en dyr lærestreg. EjendomDanmark deler fem ting, du skal være opmærksom på.
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
Huslejenævn: Flertal i Folketinget ønsker opgør med utidige regler om strafgebyr22.5.2025 10:35:52 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har anerkendt, at der er brug for et genbesøg af den uhensigtsmæssige praksis, hvor et strafgebyr fra huslejenævnene stadig skal betales, selvom beslutningen omgøres i retten. EjendomDanmark har arbejdet intenst med emnet og ser frem til, at det nu skal indgå i kommende forhandlinger.
Erfaren brancheprofil skal sikre EjendomDanmarks stærke juridiske fundament2.5.2025 09:00:30 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark har ansat Simone Ørum Holmbo som ny leder af det juridiske område i brancheorganisationen. Hun tiltræder den 1. juni.
Fremtidens forandringer i fokus: Ejendomsbranchen sætter fælles kurs mod Folkemødet 202528.4.2025 12:08:31 CEST | Pressemeddelelse
22 aktører fra ejendomsbranchen går sammen om at sætte fremtidens forandringer på dagsordenen til Folkemødet 2025 under initiativet Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum