Norsk bro med dansk aftryk kåret til det bedste digitale byggeprojekt i verden

Swecos eksperter i Building Information Modeling fra Danmark, Norge, Finland og Polen står bag modelleringen af broen, der torsdag den 1. oktober vandt hovedprisen i software-udvikleren Teklas globale BIM Award. Efter først at være gået videre som en af de regionale vindere i Teklas kåring af Skandinaviens bedste BIM-projekter, vandt Randselva-projektet efterfølgende prisen som det bedste BIM-projekt i verden samt prisen for det bedste infrastruktur-projekt i verden foran 130 projekter indstillet fra 36 lande.
I motivationen for prisen fremhæves det bl.a., at:
”Projektet er udnævnt som vinder, fordi det demonstrerer fordelene ved at anvende ny teknologi og udfordre status quo.”
Digitale værktøjer ændrer byggebranchen
Fordelene ved BIM-projektet er blandt andet tids- og omkostningsoptimering, et fleksibelt parametrisk design, der muliggør hurtigere og nemmere revisioner af projektet samt et mere gnidningsfrit tværnationalt samarbejde takket være den universelle BIM af projektet.
I motivationen fremhæves det videre, at:
”Sammen med sine partnere har Sweco udviklet en BIM-model, der indeholder al den nødvendige information, der skal til for at bygge en bro uden brug af tegninger. Det er et projekt, der viser, hvordan digitale værktøjer og nye måder at arbejde på, kan være med til at ændre byggebranchen.”
Dansk specialist
Kasper Emil Vinther Arp, der er ingeniør i Sweco Broer & Tunneler har stået for de parametriske armeringsmodeller af Randselva-broens søjler, fundamenter og overbygning. Han er naturligvis pavestolt af kåringen og af det internationale teamarbejde, han har været en del af på designet af broen:
”Den parametriske 3D-model, som vi har udviklet til broen, er den eneste officielle dokumentation for projektet. Det er et meget omfattende byggeri, som ville have været meget vanskeligt at styre uden en nøjagtig informationsmodel. Broen indeholder mere end 200 spændkabler og 200.000 armeringsstænger. Et niveau af oplysninger, der er så godt som umuligt at behandle manuelt,” fortæller 26-årige Kasper Emil Vinther Arp, der er en af de få danskere, der mestrer parametrisk 3D-modellering i infrastruktur-projekter.
Tekla BIM Awards er en international prisuddeling, der hylder branchens bedste og største BIM-projekter. Læs mere om projektet her: https://www.tekla.com/bim-awards/randselva-bridge
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder





Links
Information om Sweco
Sweco er Europas største virksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning med kontorer i 14 lande. Virksomhedens 17.500 medarbejdere planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden. Sweco er noteret på Nasdaq Stockholm og omsatte i 2019 for 20 milliarder svenske kroner.
I Danmark er Sweco én af de førende rådgivningsvirksomheder på vækstmarkeder inden for vand, energi, transport, planlægning og design. Virksomhedens decentrale organisation er opbygget, så det er muligt at arbejde på tværs af faglige og geografiske grænser og dermed sætte virksomhedens samlede viden i spil til gavn for kundernes projekter.
Den decentrale tilgang giver mange små agile teams med stor handle- og beslutningskraft, højt kundenærvær og engagement. Sweco tilbyder multidisciplinær, integreret rådgivning ud fra den overbevisning, at det skaber størst mulig værdi for kunden, og vi ønsker at være kendt som den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Stærk start på året for Sweco Danmark29.4.2025 09:50:15 CEST | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer et regnskab for første kvartal, der viser finansiel fremgang og øget efterspørgsel.
Sweco udvikler regenerativt egnshus i Skive27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Spottet i Skive er et pionerprojekt om fremtidens bæredygtige byggeri og arealomlægning. Med 40 boliger, fælles kontorfaciliteter, værksteder og et stort samlingsrum skal egnshuset fremme grøn teknologi og byggeri, der giver mere tilbage, end det tager. Sweco og Det Planetære Projekt spiller en central rolle i udviklingen af byggeriet og området.
Sweco Danmark runder 2 mia. kr. i omsætning og sætter indtjeningsrekord7.2.2025 10:37:09 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark leverer rekordomsætning på 2,25 mia. kr. i 2024. Det er syvende år i træk, at Sweco opnår fremgang i både omsætning og indtjening. Rådgiveren forventer at fortsætte den positive udvikling gennem organisk vækst og strategiske opkøb.
Sweco vinder stort udbud: Skal bidrage til historisk udbygning af elnettet i Østdanmark21.1.2025 09:15:09 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco skal de kommende fem år bistå de østdanske netselskaber Cerius-Radius og deres fælles driftsselskab Nexel med at fremtidssikre elnettet på Sjælland, Lolland-Falster og øerne. Aftalen styrker Swecos position som førende energirådgiver og bidrager til at sikre fundamentet for den grønne omstilling.
Sweco vinder flere store projekter og indgår nyt partnerskab i stærkt tredje kvartal30.10.2024 09:52:15 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren leverer endnu en gang et stærkt kvartalsresultat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum