Ny, topmoderne skøjtehal skyder op på Østerbro

Lige bag Østre Gasværk Teater er Østerbro Skøjtehal ved at tage form. Den bliver det første byggeri i Østre Gasværk Kvarteret, som i de kommende år vil vokse frem på Østre Gasværk-grunden mellem Østerbrogade og Strandboulevarden. Ud over skøjtehallen vil der i den nye bydel blive opført private og almene boliger, plejecenter og parkeringshus. Og så vil hele grunden blive en grøn, rekreativ oase med park og aktivitetsring – en sti, der snor sig gennem området.
”Skøjtehallen bliver et vigtigt centrum for Østre Gasværk Kvarteret, hvor der i de kommende år bliver skabt et helt nyt byrum på Østerbro. Og så skaber den rammerne for endnu bedre idrætsfaciliteter og socialt liv i området, hvor skøjteentusiastiske københavnere kan slå sig løs på både elite- og fritidsniveau ”, siger overborgmester Frank Jensen (S).
Den gamle Østerbro Skøjtehal blev revet ned i 2008, og siden har der været stor efterspørgsel på en ny skøjtehal. Den ny skøjtehal opfylder internationale mål og standarder, og har bedre idrætsfaciliteter. Når den nye skøjtehal står klar, bliver den midlertidige skøjtebane i området fjernet, hvilket samtidig giver plads til at udvide B93’s fodboldbaner.
”Med den nye skøjtehal får borgerne på Østerbro en ny og nær adgang til idrætsfaciliteter og et aktivt fritidsliv. Bevægelse, fællesskaber og foreningslivet er enormt vigtigt for os som mennesker, og jeg er sikker på, at den færdigbyggede skøjtehal vil komme både østerbroerne og resten af byens skøjteglade københavnere til gode,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).
Det er første gang, at Københavns Kommune i et byggeri indgår et offentligt, privat partnerskab (OPP). Kommunen finansierer og ejer skøjtehallen, entreprenøren CASA A/S står for opførelsen og DEAS A/S er ansvarlig for drift og vedligehold i de næste 24 år. Det er også første gang i Danmark, at en skøjtehal opføres som et OPP-projekt.
”Østerbro Skøjtehal er et teknisk udfordrende byggeri af den slags, man ikke får lov at bygge hver dag. Det er derfor en stor glæde for os, at vi med rejsegildet kan få lov at fejre de håndværkere, der hver dag arbejder hårdt på at skabe dette unikke byggeri”, siger OPP-leverandør og CEO i CASA A/S Torben Modvig.
Østerbro Skøjtehal forventes at stå klar til ibrugtagning i marts 2021.
Tid og sted
Rejsegildet finder sted mandag den 5. oktober 2020 kl. 10.00-10.30, ved Østre Gasværk med adgang fra Nyborggade, 2100 København Ø. Pressen er velkommen, men tilmelding er nødvendig.
Kontakt
Yderligere information samt kontakt til overborgmester Frank Jensen via kommunikationskonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw, tlf. 26 13 65 49.
Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde via pressekonsulent Morten Vikær Hermansen, tlf. 24 87 91 88.
OPP-leverandør og CEO i Casa A/S Torben Modvig via marketing- og kommunikationschef Ditte Sorknæs, tlf. 60 57 65 16.
Fakta
- Østerbro Skøjtehal bliver 5.227 m2 med en 30x60 m skøjtebane, 500 tilskuerpladser samt service- og klubfaciliteter.
- Rejsegildet skulle oprindeligt være afholdt i marts 2020, men pga. corona-situationen blev det aflyst.
- Skøjtehallen bliver et vigtigt centrum i udviklingen af det nye Østre Gasværk-bykvarter.
- Sammen med skøjtehallen opføres et parkeringshus med ca. 270 p-pladser, som dog ikke er en del af OPP-aftalen. Københavns Kommune vil eje 60 pladser i p-huset til brug for skøjtegæsterne.
- Østerbro Skøjtehal er placeret mellem Østre Gasværk Teater og fodboldklubben B93’s fodboldbaner. Boldbanerne udvides umiddelbart efter ibrugtagning af den nye skøjtehal.
- Der er afsat ca. 143,8 mio. kr. til byggeriet af skøjtehallen.
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
Et år efter lukningen af Pusher Street: Sådan er trygheden i dag5.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På søndag er det et år siden, Pusher Street blev ryddet én gang for alle. Nu viser nye tal, hvordan trygheden ser ud et år efter rydningen.
Snydt af chefen: 203 ansatte fik for lidt i løn3.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
203 ansatte hos leverandører til Københavns Kommune kan se frem til en historisk høj efterbetaling. De er nemlig i 2024 blevet snydt for løn. Det viser Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping. Rapporten konkluderer, at der blev snydt med løn i tre ud af fire kontroller, som kommunen udførte.
Københavns Kommune og regeringen indgår historisk aftale om byudvikling og infrastruktur28.3.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med aftalen vil parterne anlægge en ny M5-metrolinje og etablere første etape af en Østlig Ringvej, der skal dirigere trafikken uden om det centrale København. Aftalen løser kapacitetsudfordringerne for det eksisterende metronet og muliggør, at store områder i Københavns Østhavn kan byudvikles.
Budgetpartier ruster København til fremtiden25.3.2025 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Partierne bag budgetaftalen i Københavns Kommune har landet en aftale om Overførselssagen 2024-2025, der tager ansvar for kernevelfærden og ruster København til fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum