Nyt tilskud sætter turbo på udskiftning af oliefyr
I juni blev regeringen og et bredt politisk flertal enige om en ambitiøs klimaaftale, der bl.a. skal bidrage til at få udskiftet olie- og naturgasfyr med grønne alternativer. Nu bliver ord til handling, når den såkaldte Skrotningsordning træder i kraft. Med en varmepumpe på abonnement slipper boligejeren for at købe varmepumpen selv – og for at tænke over installation, drift og vedligeholdelse. Det statslige tilskud til ordningen øges, hvilket gør det billigere for boligejerne.
”Vi viser med åbningen af den nye pulje, at vi kan gøre vores grønne ambitioner til konkret handling, som danskerne kan forholde sig til. Ordningen gør det nemt at skifte sort opvarmning ud med en klimavenlig løsning, uden at det koster en bondegård. Til gavn for både mennesker, miljøet og klimaet”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Varmepumpe med abonnementsordning
Skrotningsordningen er målrettet olie- og gasfyrsejere, der ønsker en varmepumpe på abonnement. Ordningen betyder, at energitjenesteleverandøren påtager sig ansvaret for at udskifte olie- eller gasfyret med en varmepumpe, inklusiv skrotning af det gamle fyr, installation, drift og vedligeholdelse af varmepumpen.
Der er ca. 80.000 huse i Danmark, der opvarmes med oliefyr, og ca. 380.000 med naturgas.
FAKTA om varmepumpe på abonnement
- En række leverandører tilbyder boligejere varmepumpe på abonnement, der også markedsføres som ”Nærvarme”. Der er løsninger med både jordvarme- og luft-til-vand-varmepumper.
- Leverandøren påtager sig ansvaret for alt ifm. skift fra oliefyr eller gasfyr til varmepumpe, dvs. både skrotning af det gamle fyr og installation, drift og vedligeholdelse af varmepumpen.
- Boligejeren vil typisk skulle betale et engangsbeløb for tilmelding og herefter for varmeforbruget samt et månedligt abonnement.
- Her-og-nu-investeringen for at få varmepumpe på abonnement er langt mindre, end hvis man selv investerer i en varmepumpe. Leverandøren får tilskud fra staten på op til 25.000 kr. pr. konvertering fra olie- eller gasfyr, som skal bruges til at gøre det billigere for boligejeren.
- Tilskuddet gives via ”Skrotningsordningen”, som er en udmøntning af Energiaftalen for 2018 og Klimaaftale for energi og industri fra 2020.
Link til ansøgningsportalen
https://ens.dk/service/tilskuds-stoetteordninger/skrotningsordningen
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver, Emil Lee Madsen (emlma@kefm.dk), telefon (+45) 41 72 90 58
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ny aftale om mere energieffektive bygninger er på plads23.5.2025 08:59:23 CEST | Pressemeddelelse
Staten har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, der skal forbedre energieffektiviteten af de offentligt ejede bygninger. Aftalen betyder også, at energimærkningsordningen for bygninger bliver digitaliseret og gjort mere simpel.
Ny politisk aftale om grøn strøm fra havvindmøller bidrager til et grønnere og mere sikkert Danmark19.5.2025 16:08:41 CEST | Pressemeddelelse
I en usikker verden skal Danmark og Europa producere mere grøn energi selv. Det baner en bred politisk aftale vejen for med rammerne for nye udbud af havvindmølleparker, der potentielt kan levere strøm til tre millioner husstande.
Klimahandling: Stor interesse for at fange og lagre dansk CO216.5.2025 10:05:42 CEST | Pressemeddelelse
Hele 16 projekter har meldt interesse i at kunne søge puljen for CO2-fangst og lagring, og 10 af dem kunne gå videre. De 10 projekter er nu udvalgt og kan søge om de knap 29 milliarder kroner, der er i puljen. Det skal omsættes til CO2-reduktioner og sikre et vigtigt bidrag til klimamålet for 2030.
Bred aftale sikrer forbrugerne bedre mod svindlere i elbranchen9.5.2025 07:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver tryggere for danskerne at købe strøm. En bred politisk aftale sætter nu ind mod brodne kar i elbranchen og gør markedet mere troværdigt og gennemsigtigt.
København: Ministre og ledere fra hele verden sætter retningen for COP308.5.2025 15:17:39 CEST | Pressemeddelelse
Ministre og ledere har i to dage været samlet i København for at drøfte løsninger på klimakrisen frem mod COP30 i Belém i november 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum