Wagner Ejendomme vælger DEAS som center manager af Metropol Shoppingcenter

DEAS får ansvaret for administration, udlejning, optimering af butiksmix, drift samt markedsføring.
”Metropol Shoppingcenter handler om at tilbyde shopping og oplevelser til hele familien, og det kræver, at vi hele tiden er på forkant med kundernes behov og ønsker. Vi har valgt DEAS som samarbejdspartner, fordi selskabet kan byde ind med stor erfaring og stærke kompetencer inden for retail-udlejning, udvikling og en stærk kommerciel tilgang til management, som vi efterspørger,” siger Trine Wagner, adm. direktør i ejendomsselskabet Wagner Ejendomme, der ejer Metropol Shoppingcenter.
Metropol Shoppingcenter er beliggende i centrum af Hjørring. Centret er et vigtigt samlingspunkt i byen med 40 butikker og spisesteder. 23.000 m2 benyttes til shopping samt bl.a. bibliotek og fitnesscenter. Centret er tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen A/S og åbnede i marts 2008.
”Vi er utrolig stolte over, at Wagner Ejendomme har valgt DEAS som samarbejdspartner. Metropol Shoppingcenter er et spændende og veldrevet center med et stort opland med mange kunder. Vi glæder os til, at vi nu sammen med Wagner Ejendomme skal videreføre og yderligere styrke centret kommercielt,” siger Pia Lynggaard, afdelingschef i DEAS’ afdeling for Center Management.
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2021, og DEAS og Wagner Ejendomme går nu i gang med at forberede overdragelsen.
For mere information
adm. direktør Trine Wagner, Wagner Ejendomme, mobil 40 44 66 82.
afdelingschef Pia Lynggaard, DEAS, mobil 53 89 00 64.
Kort om Wagner Ejendomme
Ejendomsselskabet Wagner Ejendomme ejer en portefølje på 43 ejendomme med ca. 500 erhvervs- og boliglejemål primært beliggende i Aalborg. Selskabet ejer Metropol Shoppingcenter i Hjørring samt halvpart i Bygholm Park Hotel i Horsens og Göteborgvej 15-17.
Kort om DEAS-koncernen
DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum