Wefood tredobler salget i kampen mod madspild

Mindsk madspild i Danmark, og bekæmp sult i verdens fattigste lande.
Det er filosofien bag Folkekirkens Nødhjælps madspildsbutikker Wefood. Og den filosofi fik et kæmpe skub i den rigtige retning tirsdag den 29. september.
På Danmarks første Nationale Madspildsdag mere end tredoblede Wefood nemlig salget af overskudsvarer, der ellers var endt i skraldespanden.
På en normal hverdag sælger de fem Wefood-butikker i Danmark for 40.000 kroner. I går lød omsætningen på hele 130.000 kroner.
”Jeg er imponeret over, hvordan danskerne har taget imod vores koncept, hvor vi sælger overskudsmad til en god pris. På bare fire år har vi åbnet fem butikker – og med den efterspørgsel vi oplever og med økonomisk støtte fra Salling Fondene, så er der flere butikker på vej. Allerede senere på året åbner vi endnu en Wefood-butik i Vejle,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
I anledning af Danmarks Nationale Madspildsdag var der halv pris på alle varer i butikkerne, hvilket vil sige, at der reelt blev langet meget mere end tre gange så mange varer over disken.
Coronaen gør, at butikkerne må have færre besøgende ad gangen. Men danskerne var tålmodige i kampen mod madspild og stillede sig med corona-sikker afstand i kø ude foran butikkerne.
”Det her er en tredobbelt god nyhed. Danskerne får gode tilbud på hverdagsvarer og mindsker madspild, mens overskuddet går til at bekæmpe sult i verdens fattigste lande,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Wefoods nyeste filial i Tingbjerg i det nordvestlige København havde desuden royalt besøg af Folkekirkens Nødhjælps protektor Prinsesse Marie og fødevareminister Mogens Jensen (S), der sammen med CSR-direktør fra Salling Group Annette Juhler Kjær og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen var med til at sætte fokus på kampen mod madspild i Danmark.
For yderligere information kontakt venligst Lasse Emil Kristiansen, presserådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, lekr@dca.dk, M: 50604015
Nøgleord
Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Kendt influencer hænger sko i træerne på Nørrebro8.5.2025 12:24:24 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Folkekirkens Nødhjælp ønsker Michella Meier-Morsi at skabe opmærksomhed om en ubehagelig - men meget vigtig - sandhed.
Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde
Momentum for reviving climate ambitions at Copenhagen Climate Ministerial5.5.2025 13:42:07 CEST | Pressemeddelelse
This week the annual Copenhagen Climate Ministerial will be held. Here several of the world’s climate ministers are gathering in Copenhagen to discuss climate how to manage the climate crisis.
Klimamøde i København skal puste liv i klimakampen5.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge afholdes det årlige Copenhagen Climate Ministerial, hvor en række af verdens klimaministre drøfter klimapolitik i København. Som opvarmning mødes de med civilsamfundet hos Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, skal der pustes nyt liv i klimakampen, og han har bestemt ikke mistet håbet. ”Jeg håber, at ministrene får et godt møde i denne uge, hvor de også kan drøfte, hvordan verdens lande kan øge deres fokus på tilpasning, tab og skader, og de klimakatastrofer, som truer både vækst og udvikling. Forrige uges forårsmøder i Verdensbanken afslørede, at flere af verdens finansministre er ved at få øjnene op for, at der skal skaffes flere penge til klimatilpasning. Jo hurtigere klimatilpasningen sker, desto mindre er regningen i sidste ende. Den erkendelse er såre simpel og skal puste nyt liv i klimakampen, og det skal møderne i København bidrage til.” Et af de vigtige emner ved dette års Copenhagen Climate Ministerial er de nye nat
Simon Kvamm deltager i lystænding og fællessang for Danmarks Befrielse1.5.2025 15:48:04 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkekirkens Nødhjælp på søndag 4. maj tænder lys og afholder fællessang i hjertet af København, vil Simon Kvamm slutte af med en sang på Gammeltorv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum