Årets Julemærke har Genforeningen som tema

At tegne årets Julemærke er en ganske særlig opgave. Ikke nok med at man som tegner indskriver sig i en over 100 år gammel tradition, man skal også kunne ramme et motiv, der fungerer både som en helhed og som 47 små selvstændige mærker.
Denne udfordring er i år tildelt Tomas Björnsson, som er 47 år og uddannet illustrator. Han har en levende streg, der blandt andet har prydet Børnenes U-landskalender samt et hav af undervisningsbøger til danske skolebørn. Han har arbejdet for internationale forlag, store danske virksomheder og organisationer, og har for nylig både skrevet og illustreret en børnebog om lungekræft.
En stor ære at tegne Julemærket
Årets Julemærke har temaet ”Genforeningen”. Det markerer, at det i år er 100 år siden, at Sønderjylland kom tilbage til Danmark. Tomas Björnsson har tegnet Julemærkearket som et Danmarkskort, hvor alle fem Julemærkehjem optræder sammen med en lang række danske seværdigheder. Samtidig er mærket en kærlig hilsen til Julemærkerne fra 1919 og 1920, hvor folkeafstemningen om Genforeningen dannede grundlag for motivet.
Om opgaven med at tegne årets Julemærke siger Tomas Björnsson: ”Jeg elsker denne slags opgaver, der kræver masser af detaljer til både at skabe god stemning og samtidig fortælle en spændende historie. Det er en udfordring, men også en leg at få alt til at fungere sammen, hvor den overordnede historie også skal kunne splittes op i en masse små selvstændige historier. Men først og fremmest er det en stor ære at få lov til at arbejde med så god en sag, som Julemærket er”.
Julemærket udkommer d. 26. oktober
Hvordan Julemærket 2020 ser ud, bliver først endeligt afsløret den 26. oktober 2020. Her vil H.K.H. Kronprinsesse Mary, der er protektor for Julemærkefonden, præsentere Julemærket. Samme dag kan det købes online på julemaerket.dk, og dagen efter bliver det sat til salg i butikker landet over.
Julemærket 2020 er nr. 117 i rækken af Julemærker, der er udkommet hvert år siden 1904. Indtægterne fra salget af Julemærker går til at støtte børn på de danske Julemærkehjem. Hvert år hjælper Julemærkehjemmene ca. 1.000 børn i alderen 7-14 år til en ny start på livet. Når børnene kommer på Julemærkehjem, får de hjælp til at finde deres styrker og opbygge deres selvværd, så de igen kan indgå i fællesskaber.
Fakta om Julemærkehjemmene
- Der findes fem Julemærkehjem i Danmark
- Hvert år får op mod 1.000 børn et ophold på et Julemærkehjem
- Børn på Julemærkehjem kæmper med mistrivsel, mobning, ensomhed og lavt selvværd
- Salget af Julemærker dækker cirka en tiendedel af omkostningerne til Julemærkehjemmene
- Julemærkehjemmene modtager kun 3 % i offentligt tilskud og er helt afhængige af indsamlede midler
Fakta om Tomas Björnsson
- Født 1973 i København
- Uddannet illustrator og har en bachelor i illustration fra Wolverhampton University og en kandidat i visuel kultur fra Københavns Universitet.
- Har arbejdet for en bred række klienter - lige fra internationale forlag til lokale ungdomsklubber
- Har bl.a. illustreret Børnenes U-landskalender, undervisningsbøger til folkeskolen og har løst opgaver for bl.a. Forlaget Delta, Forlaget Matematik, Københavns Kommune, Røde Kors, Carlsberg, Dansk Industri, Mars Chokolade.
- Bestyrelsesmedlem i Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening
- Bor på Frederiksberg med sin kone og datter
- Kan følges på Instagram - tomasbjornsson
Kontakter
Thomas ElmegårdPresse- og kommunikationsmedarbejder
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder

Links
Information om Julemærkefonden
JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Har dit barn også svært ved at gå i skole? Der er en løsning15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Julemærkehjemmene viser, at der fortsat er en stigende andel af børn, som ikke er glade for at gå i skole. Samtidig viser deres erfaringer, at det er muligt at genskabe skoleglæden.
Anne Glad Wagner bliver ny bestyrelsesleder i Julemærkefonden25.3.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Julemærkefonden får fra dags dato ny bestyrelsesleder. Anne Glad Wagner tiltræder posten, hvor hun afløser den nuværende leder, Hans Erik Lindkvist.
Danskernes lyst til at købe Julemærket overgik alle forventninger4.3.2025 10:05:40 CET | Pressemeddelelse
De endelige salgstal for Julemærket 2024 viser, at mærket var populært hos danskerne. Den ekstra indtjening skyldes ikke mindst, at Kongeparret er en del af årets motiv.
Julemærkehjemmene: Trivselskommissionens anbefalinger kræver handling nu25.2.2025 12:16:00 CET | Pressemeddelelse
Trivselskommissionen har mange gode anbefalinger til, hvordan vi løfter børnenes trivsel. De konkrete forbedringer kommer dog kun, hvis alle voksne tager ansvar for at skabe bedre trivsel for børnene.
Dansker fejrer jul alene på Sydpolen – med en særlig gave21.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juleaften er for de fleste lig med hygge med familie og venner. Men sådan er det ikke for eventyreren Rasmus Kragh. Han holder juleaften helt alene på Sydpolen. Men han har en særlig gave med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum