Økologisk Landsforening præsenterer ny landbrugsmodel til et bæredygtigt fødevaresystem

Produktionen af fødevarer skal fremover gøres bæredygtig ved hjælp af en CO2-afgift og en Marknaturafgift. Det foreslår Økologisk Landsforening, der i denne uge præsenterer en helhedsorienteret model for, hvordan den nødvendige grønne omstilling af landbrugssektoren kan foregå.
Modellens opbygning betyder, at landmænd, der holder sig under en CO2-udledningsgrænse og som kan dokumentere, at de skaber plads til marknatur, belønnes via EU's landbrugsstøtteordning. Omvendt vil de bedrifter, der ikke opfylder kravene, blive opkrævet en afgift i form af mindre støtte.
”EU’s landbrugsbudget er samlet på over 400 milliarder, og der kan skabes meget grøn omstilling for de penge, hvis støttesystemet får en ny indretning. Økologisk Landsforenings model understøtter de landmænd, der gør en forskel for klima og natur samtidig med, at den bakker op om en grøn skattereform uden at sætte dansk landbrugs konkurrenceevne over styr,” siger Per Kølster, som er formand for Økologisk Landsforening.
Både regeringen med dens støttepartier og EU-kommissionen har en målsætning om, at det økologiske areal skal vokse frem til 2030, og samtidig er der mål om at øge biodiversiteten i landbruget og sætte ind med klimaindsatser.
”Det er ikke nok at se ensidigt på klimaproblematikken. Vi skal også sikre, at landbruget bidrager til at løse de øvrige bæredygtighedsudfordringer som fx plads til naturen. Vores model tænker hele vejen rundt og anvender et kendt og effektivt redskab, nemlig landbrugsstøtten, til at komme i mål,” siger han.
En naturlig konsekvens af modellen vil bl.a. være, at landbruget reducerer antallet af husdyr og skruer op for dyrkning af afgrøder, der kan danne basis for en relativt ny produktion af plantebaserede fødevarer.
”I dag er danske landmænd verdensmestre i produktion af husdyrprodukter. Med de rette prismekanismer, har Danmark og dansk landbrug potentiale til at blive verdensmester i kvalitetskød og leverandør til de plantebaserede fødevareprodukter og dermed bidrage markant til klimadagsordenen og frigøre plads til naturen,” siger Per Kølster.
FAKTABOKS:
Økologisk Landsforenings model Pris på Bæredygtighed indeholder fire forudsætninger:
- Der tages udgangspunkt i helhedstilgange – bæredygtighed indeholder, at man ikke kun ser på én enkelt parameter som klima
- Danske producenter skal opretholde deres konkurrenceevne. Danmark kan gå foran så længe, det ikke rammer danske producenters konkurrencedygtighed
- En ændring af landbrugsstøtteordninger væk fra passiv arealstøtte over til betaling for fælles goder er en uadskillelig del af modellen
- Eventuelt opkrævede/ tilbageholdte midler fra landbruget til at betale for negative eksternaliteter som CO2-belastning skal reinvesteres krone for krone i landbruget til fremme af helhedsorienteret landbrug, der leverer på klima, natur, rent drikkevand og dyrevelfærd
Og fire principper:
- Resultatorientering fremfor individuelle tilsagnsordninger på hvert enkelt tiltag
- Der introduceres både et CO2 adfærdsloft og et Marknaturindeks
- Klima- og naturtiltag finansieres af EU’s landbrugsstøttemidler - jo bedre der leveres jo højere betaling
- Udbetaling på grundlag af bruttoarealmodellen
Kontakter
Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening
Telefon: 24 65 23 92 Mail: sk@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening
Telefon: 25 42 93 02 Mail: vk@okologi.dk
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening
Telefon: 22 22 07 37 Mail: pk@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finansminister Nicolai Wammen besøger økologisk succes, der har reduceret sit klimaaftryk med hele 38 procent udelukkende på fødevarer siden 201912.9.2025 08:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. september klokken 12.00 lægger finansminister Nicolai Wammen vejen forbi Regionshospitalet i Randers for at lade sig inspirere af en af landets største økologiske succeser.
Her og nu: Videoklip fra Økologisk Høstmarked6.9.2025 13:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Redaktioner kan frit bruge dugfriske videoklip fra Lille Østergård Økologi – en af 26 gårde, der lige nu holder høstmarked. Gæsterne fejrer årets høst sammen med landmænd, der undgår sprøjtegifte, og har plads til flere sommerfugle og et godt økologisk køb i markedsboderne.
Denne weekend: Høstmarked uden sprøjtegifte over hele landet5.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Traktortur, pluk-selv-æbler og -grøntsager, hop i halm, hør levende musik og spis ved langborde. Det bugner med oplevelser fra jord til bord denne weekend d. 6. og 7. september, hvor de økologiske gårde åbner dørene til Økologisk Høstmarked. Det er for alle og gratis.
Finansloven afspejler regeringens økologiske fordoblingsmål29.8.2025 11:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget for 2026.
De professionelle køkkener køber mere økologi – nu skal vi tale om de næste skridt26.8.2025 09:19:22 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med seks procent fra 2023 til 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Økologisk Landsforening ser frem mod de næste skridt og kalder på mere politisk prioritering, mere vidensdeling og en større bevidsthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum