Restriktion på restriktion lammer taxierhvervet igen
Restauranter, barer og caféer skal lukke klokken 22.00 i hele landet for at bremse den stigende coronasmitte i området. Det medfører i sagens natur en langt mindre tilstrømning til de pågældende steder og dermed også langt færre kunder i taxierne både før og efter klokken 22. Og efter klokken 22 er der dødt. Sideløbende er messer, konferencer og kongresser aflyst, og til de få, der er, finder folk alternativ transport. Ingen turister, ingen forretningsrejser og nu slet ikke noget natteliv. Taxierne holder stille ved kantstenene.
”Efter første weekend, hvor restriktionerne i aften og nattelivet har været gældende for hele landet, kan vi konstatere, at restriktionerne har påvirket omsætningen alvorligt. Selv om indkørslen i forvejen er hårdt påvirket af corona-krisen, så har restriktionerne medført, at omsætningen fredag og lørdag nat i denne weekend er faldet med 50 % i forhold til blot et par uger siden. Det er en alvorlig situation for taxivognmændene, og jeg håber, at politikerne tænker taxierhvervet ind i de hjælpepakker, som stadig gælder,” siger Carsten Aastrup, adm. direktør for Dantaxi.
”Vi oplever, at restriktion på restriktion lammer taxierhvervet igen og igen. Først skulle man blive hjemme, så skal man have mundbind på, så lukker nattelivet, og så lukker aftenlivet efter klokken 22. Vi ser de røde tal i alle vores taximedlemsvirksomheder, og derfor er der også brug for yderligere hjælp. Det er vigtigt, at man ved udformning af de nye hjælpepakker har for øje, at taxivognmændene bliver direkte påvirket af restriktionerne og derfor skal medtages, når man siger, at underleverandører skal have adgang til hjælp,” siger Trine Wollenberg, vicedirektør i Dansk PersonTransport.
Der er ca. 4500 taxier i Danmark – deraf kører ca. 2500 taxier i Storkøbenhavn.
Coronakrisen har betydet, at taxierhvervets omsætning på nuværende tidspunkt er halveret i forhold til 2019.
Nøgleord
Kontakter
Trine WollenbergVicedirektør
Tlf:22222205two@dpt-dk.orgBilleder
Information om Dansk PersonTransport
Nørre Farimagsgade 11, 3. tv.
1364 København K
70 22 70 99https://www.danskpersontransport.dk/
Dansk PersonTransport (DPT) er den faglige brancheforening for bus- og taxivognmænd i Danmark.
DPT’s formål er at varetage medlemmernes økonomiske, faglige og sociale interesser og rettigheder ved forhandling og samarbejde for derved at sikre de bedst mulige betingelser for medlemmernes udøvelse af deres erhverv.
Følg pressemeddelelser fra Dansk PersonTransport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk PersonTransport
Coronakompensation er et lille skridt frem21.9.2022 10:40:06 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af dagens forhandlinger giver ikke anledning til stor begejstring hos Dansk PersonTransport.
Busterminal - Ekstraregning sendes til passagererne3.6.2022 14:11:54 CEST | Pressemeddelelse
Dyrere busbilletter for danskerne. Det bliver konsekvensen af beslutningen i Borgerrepræsentationen torsdag den 2. juni 2022, hvor et flertal sender endnu en stor ekstraregning for Busterminalen videre til busselskaberne og dermed passagererne. Det er ekstraregning nummer to og det betyder, at buspassagererne betaler 100 % af den meromkostning på byggeriet, der er resultatet af stigende materialepriser og senest krigen i Ukraine. Det er ikke en rimelig vej at gå mener Dansk PersonTransport, der repræsenterer busselskaberne.
Busterminal udskudt: Svigt ikke passagererne5.5.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Busterminalen ved Dybbølsbro planlagt til at åbne i foråret 2023 bliver udskudt. En ny tidsplan og finansiering for busterminalen skal på plads hurtigst muligt, mener Dansk PersonTransport. Vi må ikke svigte passagererne, fjernbusselskaberne og den bæredygtige trafik mellem landsdelene.
Stor kampagne skal skaffe flere chauffører til persontransportbranchen4.4.2022 10:21:12 CEST | Pressemeddelelse
Der er god brug for chauffører i Danmark, og mulighederne for et spændende job ligger lige for, uanset om man drømmer om at køre turist- eller minibus. Det er budskabet i den stort anlagte chaufførkampagne som 3F, Dansk Erhverv og Dansk PersonTransport nu har lanceret for at tiltrække flere buschauffører til persontransportbranchen. Kampagnen bygger på personlige beretninger fra fem ambassadører fra branchen og taler til den brede målgruppe af unge, seniorer, mænd, kvinder og “brancheskiftere”. Kampagnen signalerer, at uanset hvem man er, og hvor man er i livet, giver jobbet som buschauffør dig muligheden for at få en ny og spændende karrieremulighed. I kampagnen møder man bl.a. Zainab, der kører handicapkørsel i minibusser. Zainab anbefaler buschaufførjobbet fordi hun er glad for at hjælpe mennesker hver dag i et meget varieret og alsidigt job. ”Persontransporten er et inkluderende erhverv, og vi byder alle grupper velkomne, herunder også særligt de mange kvinder med anden etnisk herk
”Coronapasset bør kun gælde for partybusserne”9.11.2021 15:21:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringen fremlagde på gårsdagens pressemøde en intention om, at coronapasset igen skal indføres. Ifølge statsministeren vil det blandt andet betyde, at der skal fremvises coronapas ved kørsel med partybus. Hvis det står til Dansk PersonTransport, skal denne restriktion ikke spredes videre ud til andre former for transport.