De vil bane vej for flere lokale præmier

I forsikringsbranchen er præmier noget, man betaler. På håndboldbanen er præmier noget, man vinder. Umiddelbart kan der synes langt fra forsikring til håndbold, men som et lokalt forankret forsikringselskab så giver det rigtig god mening for GF Forsikring at bakke op om de lokale håndboldstjerner hos Silkeborg-Voel KFUM.
Alice Lundager, afdelingsdirektør hos GF Forsikring i Silkeborg, fortæller:
- Vi er et medlemsejet forsikringsselskab, og derfor skal vi hele tiden se på, hvordan vi kan få mest for vores markedsføringskroner. Her tror vi på, at bl.a. håndbolden kan gøre os endnu mere synlige lokalt. Samtidig er vi med til at bakke op om et hold, der står for nogle solide og positive værdier, som vi og vores medlemmer gerne vil forbindes med.
Per Rasmussen, der er netværks- og salgschef hos Silkeborg-Voel KFUM, glæder sig over samarbejdet med det lokale GF-kontor. Et samarbejde, der gradvist skal udvikle sig og for eksempel både vil omfatte kampsponsorater og aktiviteter med spillerne.
- I Silkeborg-Voel KFUM er vi i en proces omkring vores partnere, hvor vi skræddersyr aftalen, så den passer til de muligheder og ønsker, den enkelte partner ser. GF Forsikring ser visionært på tingene og er åbne for at prøve nogle ting af, og det ser jeg meget positive perspektiver i, slutter Per Rasmussen.
GF Forsikring var i mange år hovedsponsor for det danske kvindelandshold i håndbold, men det er første gang, at et lokalt Silkeborg-hold har GF som medsponsor. GF Silkeborg er en del af et trekløver af lokale GF-kontorer, der også omfatter Horsens og Skanderborg.
Nøgleord
Kontakter
Alice Lundager
Afdelingsdirektør, GF Silkeborg
Mobil: 40778270
allu@gfforsikring.dk
Per Rasmussen
Netværks- og salgschef, Silkeborg-Voel KFUM A/S
Mobil: 20205880
Mail: pr@silkeborgvoel.dk
Billeder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Tung IT-profil i forsikringsbestyrelse26.4.2025 14:45:45 CEST | Pressemeddelelse
GF FORSIKRING: Kristian Hjort-Madsen blev lørdag valgt til bestyrelsen på GF Forsikrings ordinære generalforsamling i Middelfart. Han træder ind som nyt medlem i selskabets bestyrelse, der tæller i alt 12 personer.
Vagtskifte hos GF Forsikring i Østsjælland11.4.2025 10:34:55 CEST | Pressemeddelelse
NY FORMAND: Efter fem år som formand har Lykke Outzen Mørk valgt at træde tilbage og i stedet hellige sig posten som næstformand i GF Østsjælland. Hendes afløser er Magnus Therkildsen, der i forvejen er aktiv i bestyrelsen.
Undgå indbrud: Tyvene ser danskernes boligannoncer på Facebook10.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring oplever i stigende grad, at indbrud i danske hjem og sommerhuse sker i forbindelse med boligsalg. Tyvene holder øje med sociale medier og boligsider – og når de spotter designermøbler og dyr kunst, slår de til.
GF Forsikring fortsætter medlemsfremgangen og melder om fortsat ro på priserne8.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ÅRSRAPPORT: På baggrund af et ”meget tilfredsstillende” årsregnskab melder adm. direktør Mark Palmberg, at GF Forsikring ikke kommer med ekstraordinære prisforhøjelser på nogen forsikringer i 2025.
GF: Fortsat ingen prisvarslinger på bilforsikring26.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring melder sig nu på banen i debatten om bilforsikringsprisernes himmelflugt, som TV 2 i denne uge har sat i gang. Meldingen fra GF er klar: - Vi ønsker at bidrage til størst mulig tryghed i vores medlemmers privatøkonomi, og vi kan nu melde, at der ikke kommer ekstraordinære prisstigninger på bilforsikringen i år, siger adm. direktør Mark Palmberg. Dermed kan GF-bilisterne køre gennem endnu et år uden udsigt til varslinger om prisstigninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum