Rejsen ud i rummet

Professor i astrofysik Hans Kjeldsen fortæller om, hvordan raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.
Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende, at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t, for at den kan komme i kredsløb om Jorden – ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter, som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen… og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?
Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.
Naturvidenskabelige foredrag i Næstved
Et samarbejde mellem Aarhus Universitet, BIO Næstved og Næstved Bibliotek og Borgerservice tilbyder dig at se med, når Aarhus Universitet formidler de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskaben. Foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab bringer engagerede forelæsere, der holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben til hele Danmark via streaming.
Foredragene dækker forskellige spændende områder. Denne sæson er der blandt andet foredrag med titlerne ”Rejsen ud i rummet” ”Dybhavet – Nyt fra en ukendt verden” og ”Tilblivelsen af det moderne menneske”.
Foredraget om rumfysik kan opleves i BIO Næstved tirsdag den 6. oktober kl. 19.00-21.00. Bestil din gratis billet via biografens hjemmeside www.bio12345.dk/program/gratis-foredrag. Du kan læse mere om de enkelte foredrag på Aarhus Universitets hjemmeside ofn.au.dk
Der bliver truffet de nødvendige forholdsregler i forbindelse med corona-smitten.
Kontakter
Jesper ChristensenBibliotekar
Tlf:5588 4158jechr@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:55884021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Foredrag om børns mistrivsel28.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 14. maj kl. 19:00-20:30 på Næstved Bibliotek kan du få gode råd til at opdage, håndtere og forebygge mistrivsel hos dit barn, når psykolog og forfatter Ulla Dyrløv tager afsæt i sin nye bog ‘Spot mistrivsel – en guide til forældre.’
It-kriminalitet og sikker færden på nettet25.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Lokalpoliti fortæller, hvordan du passer på dig selv og dine nærmeste, når I færdes digitalt. Det sker ved et foredrag på Næstved Bibliotek fredag den 16. maj kl. 15.30-16.30.
Forårsbyttemarked på Næstved Bibliotek22.4.2025 11:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 26. april kl. 10:00 - 14:00 afholder de frivillige fra Byttemarked Næstved årets første byttemarked i Salen på Næstved Bibliotek.
Næver Tell Festival - to dages gratis kulturfestival for Næstveds unge22.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. maj og fredag d. 9. maj byder Næstved Bibliotek byens unge på to dage med gratis koncerter, workshops og meget mere under titlen Næver Tell Festival.
Udstilling med oldtidsinspiration16.4.2025 11:45:06 CEST | Pressemeddelelse
Den lokale kunstner Frigga Olesen maler med inspiration fra oldtiden. Hendes værker kan opleves i X-rummet på Næstved Bibliotek i perioden tirsdag den 22. april til torsdag den 22. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum