Norlys introducerer GoSwitch på elmarkedet
23.9.2020 07:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Elmarkedet er i dag en jungle af uigennemskuelige tilbud og forskellige abonnementer. Mange bliver fristet af leverandører, som tilbyder en god pris de første seks måneder, hvorefter kunden overgår til et dyrere basisprodukt. Ønsker man altid at få el til den billigst mulige pris, skal man konstant holde øje med markedet og løbende skifte elselskab, når bindingsperioden ophører – noget, de færreste har tid til.
- GoSwitch er kundernes mægler i et elmarked, der kan virke uoverskueligt for mange. Vi vil sikre, at kunderne altid har de bedste elaftaler uden bøvlet ved at skulle skifte elhandler hele tiden. GoSwitch søger mellem de danske leverandører, der har de bedste tilbud i markedet og skifter på vegne af kunden. GoSwitch er en digital og uafhængig service. Vores eneste indtjening er det månedlige abonnement - intet andet. Det, mener vi, er det mest gennemsigtige for kunden, fortæller Mads Brøgger, direktør i Norlys Energi.
Mere gennemsigtighed og bedre overblik
Den manglende gennemsigtighed på elmarkedet har gennem længere tid været genstand for debat. Konkurrencen er hård, og det er svært at få kunderne til at skifte leverandør. Derfor lokkes kunderne med attraktive priser eller ”gratis” strøm i en begrænset periode, hvorefter kunden overgår til et markant dyrere produkt. Noget, de færreste forbrugere er opmærksomme på.
- Vi ønsker at hjælpe kunderne med at skabe overblik. Vi vil gøre det nemt at være kunde ved at garantere, at kunden altid er på en billig elaftale. Det eneste kunden skal gøre er at give os fuldmagt til at foretage skiftene og som altid huske at betale sin elregning, forklarer Mads Brøgger.
Med fuldmagten giver kunden GoSwitch lov til at vælge en ny elaftale blandt markedet billigste. Heldigvis er de fleste af markedets billigste elaftaler også klimavenlige med et eller to blade i den nye mærkningsordning fra Forbrugerombudsmanden, og så vælger GoSwitch selvfølgelig en af dem.
- Vi oplever lige nu, at klimavenlige elprodukter fra vedvarende energi i vid udstrækning er lige så billige som alternativerne, så den klimavenlige elaftale vil være et naturligt valg for mange kunder. Et valg vi gerne vil gøre så nemt for kunden som muligt, slutter Mads Brøgger.
GoSwitch er på markedet fra i dag, og man kan tegne abonnement på GoSwitch.dk. Et standardabonnement koster 29 kr. om måneden.
For yderligere information
Mads Brøgger, direktør i Norlys Energi, tlf. 5139 5841
Mette Madsen Dam, kommunikationspartner i Norlys Energi, tlf. 2086 5161
Om GoSwitch
GoSwitch er et selvstændigt og uafhængigt mæglerkoncept, der skifter kunden rundt mellem markedets billigste elaftaler. Hvis flere leverandører er lige billige, vælger vi som udgangspunkt altid den grønneste løsning. Vi skifter kun til leverandører, som vi har tillid til, og vi skifter ikke kunden mellem andre mæglere. GoSwitch ejes af Norlys.
Billeder
Links
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Afsætter 50 mio. kroner til at støtte gode idéer: Nu er der kun en uge til at sende en ansøgning til Norlys Vækstpulje15.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har de senere år oplevet en stigning i antallet af ansøgninger, og om blot en uge lukker fristen for at søge støtte i årets anden uddelingsrunde. For nylig besluttede Norlys’ repræsentantskab at afsætte 50 millioner kroner til puljens arbejde det kommende år.
Norlys’ kundeselskab føjer erfaren erhvervsprofil til bestyrelsen6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Norlys’ kundeselskab har fået et nyt medlem i form af Jukka Pertola, der kommer med ledelseserfaring fra nogle af de største selskaber i landet og en unik erfaring med at styre organisationer gennem større transformationsprocesser.
Norlys investerede mere end 4 milliarder kroner i kritisk infrastruktur i 202529.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys gennemførte i 2025 rekordstore investeringer i den kritiske infrastruktur, øgede omsætningen med 2 milliarder og accelererede integrationen af mobilforretningen. Norlys er i en transformationsfase, og året giver som forventet underskud som følge af særligt udgifter til integrationsarbejdet.
Flot forårsvejr sender elpriser i bund: Tæt på gratis strøm midt på dagen24.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets mange elbilister har de seneste dage kunnet fylde elbilen godt op, uden det har gjort ondt på pengepungen. Det solrige forårsvejr har siden tirsdag sendt elpriserne helt ned omkring 0 kroner midt på dagen, og igen i dag er der timer med meget lave priser.
Elprisen er faldet med en sjettedel i april15.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs igennem april har den gennemsnitlige elpris ligget på et markant lavere niveau end i begyndelsen af året. Samtidig er netselskaberne overgået til sommertariffer, hvilket også er med til at give danske elkunder lavere elregninger i april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

