BioInnovation Institute bevilger 104 millioner kroner til otte innovative og lovende forskningsprojekter og start-ups
BII har netop optaget fem start-up virksomheder i Creation House life science inkubator-programmet, som samtidigt tilbyder DKK 10M i funding til hvert start-up. Tre forskningsprojekter har også modtaget finansiering og adgang til BII’s kontorer og laboratorier som del af BII Faculty. Projekterne modtager derved en bevilling på DKK 18M over tre år og kommer til at indgå i inkubatorens fællesskab, hvor de vil arbejde side om side med de danske og internationale start-up virksomheder.
Start-up virksomhederne og forskningsprojekterne arbejder alle inden for farmakologi, sundhedsteknologier og bioindustri og udvikler bl.a. en ny tilgang til CRISPR-genredigeringsteknologien, et nyt lægemiddel til behandling af knogleskørhed, en ny behandling til øjenkomplikationer relateret til sukkersyge, udviklingen af biologiske midler imod vandbårne sygdomme og skadedyr inden for fødevareindustri, samt en ny lovende sklerosebehandling.
Jens Nielsen, professor og CEO hos BioInnovation Institute siger: “BII hjælper tidlige start-ups og forskningsprojekter med at blive investeringsklare ved at bygge bro mellem universitetsverdenen og det kommercielle marked. Jeg er glad for at kunne byde de nye, lovende start-ups og projekter velkommen til BII, hvor vi vil hjælpe dem med at indfri deres kommercielle potentiale gennem ekspertise og rådgivning inden for forretningsudvikling samt gennem vores store netværk og forskellige fundingmuligheder.”
I alt har BII bevilget DKK 104M i støtte til de tre forskningsprojekter og fem tidlige start-up virksomheder. BII har siden åbningen i 2018 nu bevilget 335 millioner kroner i alt til 78 tidlige life science start-ups og forskningsprojekter med det almennyttige formål om at støtte tidlig innovation, der kan bringe nye produkter og services på markedet til gavn for mennesker og samfund.
Læs mere om projekterne og start-up virksomhederne nedenfor.
Læs mere om BioInnovation Institute på www.bioinnovationinstitute.com
Creation House deltagere
Ciana Therapeutics
Ciana Therapeutics er et biotekselskab, skabt og ledet af et erfarent forskerhold, med fokus på udvikling af nye og bedre behandlinger indenfor diabetisk retinopati. Diabetisk retinopati rammer 30% af alle diabetikere og er en alvorlig øjenkomplikation, som kan medføre synstab og blindhed. Ciana Therapeutics er et spin-out fra Zealand Pharma A/S, der har udviklet lægemidlet Danegaptid. Danegaptid har vist en god sikkerhedsprofil i mennesker og overbevisende prækliniske data, der støtter brugen af lægemidlet i diabetisk retinopati. Danegaptid forventes at være en mere effektiv behandling, som kan anvendes tidligere i forløbet hos patienter med diabetisk retinopati. Læs mere på www.cianatx.com
TwelveBio
TwelveBio stiler mod at forbedre CRISPR-teknologien inden for diagnostik og behandling. TwelveBio gør brug af Cas12a-varianter som CRISPR-genredigeringsværktøj. Læs mere på https://twelve.bio/
Bainan Biotech
Bainan Biotech udvikler et nyskabende lægemiddel til behandlingen af knogleskørhed. Læs mere på https://www.bainanbiotech.com/
Sundew
Sundew udvikler en række biologiske midler imod vandbårne sygdomme og skadedyr. Produkterne er effektive, billige i brug og miljørigtige. Sundew’s første produkt er et middel til forebyggelse og bekæmpelse af ”Ich”, en protozoisk fiskeparasit, som angriber en lang række ferskvandsfisk, herunder vigtige kulturarter som ørred, karpe, tilapia og malle. Ich rammer også mange arter af prydfisk i offentlige udstillingsakvarier, havedamme og hobbyakvarier. Initiale markeder bliver prydfisk generelt og asiatisk akvakultur. Læs mere på https://sundew.bio/
2N pharma
2N Pharma udvikler et nyt lægemiddel til behandling af amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og bygger på 10 års forskning ledet af John Nieland. Deltagelsen i Creation House-programmet giver 2N Pharma mulighed for at tage betydelige skridt i retningen mod kliniske test. Læs mere på https://2npharma.com/
BII Faculty projekter
Professor Anja Boisen, DTU
Professor Anja Boisen udvikler et nyt apparater til minuthurtige lægemiddelmålinger ud fra en enkelt dråbe blod. Målingerne kan foretages på stedet af lægen eller det sundhedsfaglige personale, hvilket både kan sparer tid og ressourcer. Læs mere på https://bioinnovationinstitute.com/faculty/
Professor Henriette Svarre Nielsen, Hvidovre Hospital.
Professor Henriette Svarre Nielsens projekt fokuserer på reproduktiv sundhed med mål om at øge antallet af levende fødsler gennem udviklingen af en ny diagnostisk test. Projektet er i en klinisk fase og kombinerer en test, der både diagnosticerer fosteret og forældrene ved hjælp af biomarkører. Læs mere på https://bioinnovationinstitute.com/faculty/
Professor Thomas Lars Andresen, DTU.
Professor Thomas Lars Andresens projekt gør bruge af biomaterialer og genterapi til at skabe nye behandlingsmuligheder inden for cancer, autoimmune sygdomme og infektionssygdomme. Læs mere på: https://bioinnovationinstitute.com/faculty/
Kontakter
Casper Linnemann, Functional lead & senior kommunikationskonsulent, phone: +45 4172 7994, cli@novo.dk
Billeder
Information om Bioinnovation Institute
Ole Maaløes vej 3, 3rd floor
2200 København N
https://bioinnovationinstitute.com/
BioInnovation Institute (BII) er en internationalt inkubator, der er støttet af Novo Nordisk Fonden for at accelerere forskningsbaseret innovation og iværksætteri mod udviklingen af nye produkter og services til gavn for mennesker og samfund. BII er lokaliseret i København i Danmark og tilbyder start-ups inden for farmakologi, sundhedsteknologi, bioindustri adgang til BII’s 2300 m2 højteknologiske laboratorier og levende kontormiljø, accelerations- og inkubationsprogrammer, kommerciel support, internationalt netværk og unikke fundingmuligheder. Start-up virksomheder støttes med op til DKK 10M og forskningsprojekter støttes med optil DKK 18M over tre år. Siden dørene åbnede i 2018 har BII bevilliget mere end 335 millioner kroner til 78 tidlige life science-projekter og start-up virksomheder. Læs mere på www.bioinnovationinstitute.com
Følg pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Nykåret nobelprisvinder i kemi er hjernen bag dansk-støttet innovationsprojekt9.10.2024 11:55:50 CEST | Pressemeddelelse
Professor David Baker fra Institute of Protein Design på University of Washington, der netop er blevet annonceret som årets vinder af nobelprisen i kemi, trækker stærke tråde til det danske innovations-økosystem.
BioInnovation Institute og Villum Fonden sætter turbo på ny innovation inden for Power-to-X8.10.2024 17:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Villum Fonden afsætter 20 millioner kroner til at støtte fire lovende Power-to-X projekter, der bliver en del af BioInnovation Institute (BII) accelerationsprogram for tidlige startups.
Den danske regering udpeger BioInnovation Institute til at drive accelerator for ny og lovende kvanteteknologi11.5.2023 09:06:17 CEST | Pressemeddelelse
BioInnovation Institute (BII), en international non-profit fond, der inkuberer og accelererer forskning i verdensklasse inden for life science, er blevet udpeget af den danske regering til at drive en ’deep’ tech-accelerator, Deep Tech Lab Quantum. Den nye accelerator er støttet igennem NATO's 'DIANA' (Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic)-initiativ.
BioInnovation Institute indleder samarbejde med Texas Medical Center for at bringe danske sundhedsløsninger tættere på det amerikanske marked3.5.2023 15:05:31 CEST | Pressemeddelelse
Som del af samarbejdet optages tre danske start-ups i prestigiøst acceleratorprogram, hvor de udvalgte virksomheders sundhedsteknologiske løsninger skal gøres klar til udrulning på det amerikanske marked.
Ferring og BioInnovation Institute etablerer strategisk samarbejde for at accelerere innovation inden for kvinders sundhed18.4.2023 12:01:30 CEST | Pressemeddelelse
Ferring Pharmaceuticals og BioInnovation Institute annoncerer et nyt strategisk samarbejde for at accelerere innovation inden for kvinders sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum