SMVdanmark: Regeringens Aalborg Portland-aftale tørrer regningen af på de mindre virksomheder

Der mangler ikke rosende ord fra regeringen og de store erhvervsorganisationer, når de skal beskrive dagens aftale om, at cementvirksomheden Aalborg Portland - Danmarks største CO2-udleder - vil reducere sin CO2-udledning med 660.000 tons frem mod 2030. Men aftalen er særbehandling af Aalborg Portland, og at virksomheden slipper for at reducere sine CO2-udledninger i samme omfang som andre, gør at alle andre skal reducere tilsvarende mere, mener Mia Amalie Holstein, cheføkonom i SMVdanmark.
”Med denne aftale skal landets største udleder af CO2 kun reducere med 30 pct., mens resten af samfundet nu skal reducere mere end 70 pct. for at modsvare den rabat, Aalborg Portland har fået. Aalborg Portland bliver reddet, men det kommer til at gå ud over konkurrenceevne og arbejdspladser andre steder i samfundet,” siger hun og forsætter:
”Aalborg Portland står sammen med landbruget for op imod 60 pct. af CO2-udledningen i 2030. Når man giver store virksomheder lov til at slippe billigere, ender regningen på 26 mia. kr. for det første med at blive større, end den ellers ville, og for det andet ender regningen hos alle andre i samfundet. Forbrugerne og de mindre virksomheder må derfor til lommerne. Det er ikke rimeligt,” siger hun.
SMVdanmark er bekymrede for, at man som stor virksomhed kan opnå særaftaler hos regeringen. De samme muligheder har de små og mellemstore virksomheder ikke.
”Hvis vi skal nå i mål som samfund er det et sundt etisk princip, at det er forureneren, der betaler for den skadesvirkning, vedkommende selv har på samfundet. Regningen skal ikke skubbes over på alle dem, som ikke har lige så let ved at få regeringen i tale,” siger Mia Amalie Holstein.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkMia Amalie HolsteinCheføkonom
Tlf:53 55 71 77holstein@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Aktindsigt viser store forskelle i brugen af juniormesterlære: Flere kommuner løfter ikke ansvaret10.6.2025 10:33:25 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark har søgt aktindsigt i brugen af den nye juniormesterlæreordning hos landets kommuner. Resultatet viser store geografiske forskelle. I nogle kommuner deltager over 10 procent af eleverne, mens andre ikke har én eneste tilmeldt. SMVdanmark opfordrer til, at alle kommuner kommer i gang med at bruge ordningen, som kan gøre en stor forskel for unge.
SMVdanmark: EU-strategi har potentiale – men iværksætterne har brug for mere end gode hensigter28.5.2025 14:39:40 CEST | Pressemeddelelse
EU lancerer ny strategi for at fastholde vækstvirksomheder i Europa med fokus på bedre adgang til kapital og talent og på enklere regler. SMVdanmark roser ambitionerne, men understreger, at iværksætterne har brug for konkret handling, ikke blot hensigter i en strategi.
Frisører, tandlæger og transportbranchen har de dårligste oplevelser i mødet med det offentlige28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvordan SMV’er i forskellige brancher oplever samarbejdet med offentlige myndigheder, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Det samlede billede er dog, at der alle steder er plads til forbedring. SMVdanmark opfordrer til politisk handling og til opgør med skrankepavekultur.
Vismænd bekymrede for fusioner – SMVdanmark peger på byrder og bureaukrati som årsag27.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere fusioner mellem danske virksomheder kan svække konkurrencen og presse de mindre spillere ud, advarer SMVdanmark efter ny vismandsrapport. Ifølge Jakob Brandt sker alt for mange erhvervsægteskaber af nød snarere end lyst – presset frem af et voksende bjerg af bureaukrati.
Offentlig skrankepavekultur rammer byggebranchen: Elektrikerne har de største udfordringer27.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt udsnit af byggebranchens virksomheder lider under urimelig behandling og skrankepavekultur i mødet det offentlige. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark. Særligt elektrikere melder om dårlige oplevelser. Også VVS-, tømrer-, og bygningssnedker-fagene har problemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum