DEAS indgår bæredygtigt samarbejde med BetterHome

Ambitionen for samarbejdet mellem BetterHome og DEAS er at mindske energiforbruget, forbedre indeklimaet og øge klimasikringen i de ejendomme, som DEAS har ansvaret for på vegne af investorer samt andelsbolig- og ejerforeninger.
”Vi har som aktør i den danske ejendomsbranche et stort ansvar for at bidrage til en bæredygtig omstilling. Vi ønsker at guide og inspirere vores kunder til en mere grøn adfærd. Det er en af målsætningerne i DEAS’ bæredygtighedsstrategi, og samarbejdet med BetterHome er et nyt og spændende skridt i den retning,” siger Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør/CEO i DEAS.
Screening af ejendomme er første skridt
Over den kommende periode vil BetterHome foretage en energiscreening af de over 900 andelsbolig- og ejerforeninger, som DEAS har i administration, for at finde frem til de foreninger, der har størst potentiale for et bæredygtigt løft og for at forbedre deres energimærke.
Screeningen kvalitetstjekkes af DEAS’ afdeling for teknik og bæredygtighed, og de pågældende foreninger bliver herefter tilbudt et møde med BetterHome og DEAS, hvor man gennemgår de mest rentable muligheder for foreningen, både hvad angår energirenoveringer, klimasikring og indeklima.
”Vi vejleder danske ejendomsejere i at opnå en grønnere ejendom, for det kan være svært at finde de mest egnede og rentable løsninger på egen hånd. Gennem et samarbejde med DEAS kan vi nå en lang række ejendomsejere, som kan have behov for rådgivning og konkrete anbefalinger,” siger Niels Kåre Bruun, adm. direktør i BetterHome.
BetterHome og DEAS forventer i slutningen af 2020 at kunne kontakte de foreninger, der har størst potentiale for at mindske deres energiforbrug gennem bæredygtige tiltag.
For mere information
adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, DEAS, mobil 27 90 10 35
adm. direktør Niels Kåre Bruun, BetterHome, mobil 22 20 25 60
Kort om DEAS-koncernen
DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.
Kort om BetterHome
Danfoss, Grundfos og ROCKWOOL har grundlagt BetterHome for at gøre det nemmere for danske boligejere at energirenovere boligen. BetterHome tilbyder helhedsorienteret vejledning om mulige løsninger inden for energibesparelser, indeklima og klimasikring af boligejendommene. Læs mere på https://betterhome.today.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum