Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

136 mio. kr. til initiativer mod partnervold og partnerdrab

Del
Et historisk højt beløb afsættes til 14 initiativer, der skal sikre opsporing og forebyggelse af partnervold og partnerdrab. Initiativerne vil indgå i en kommende handlingsplan.

136 mio. kr. afsættes nu til 14 initiativer, der skal indgå i en ny handlingsplan mod partnervold og partnerdrab. Det sker som led i aftalen om fordelingen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven), der netop er indgået.

I 2022 blev ni kvinder formodet dræbt af deres partner eller ekspartner. Det er drab, der kan forebygges, for oftest går vold og kontrol forud. Partnervold og partnerdrab er et ligestillingsproblem. Kvinder er særligt udsatte, volden er typisk grovere, og det er primært kvinder, der dræbes af deres partner eller eks- partner. Initiativerne i den nye aftale sætter bredt ind og styrker viden, opsporing og forebyggelse. Med initiativerne tages et væsentlig skridt i at skabe en mere helhedsorienteret indsats.

Undersøgelser viser, at partnervold kan eskalere i forbindelse med fødsler og familiestiftelse, at børn der overværer vold i hjemmet har større risiko for mistrivsel, og at partnervold ikke nødvendigvis ses som en kriminel handling.

”Jeg glæder mig over, at partierne er enige om at sætte ambitiøst ind over for partnervold og partnerdrab. Det er en af vores største ligestillingsudfordringer. Vi skal ikke acceptere partnervold, men være bedre til at sætte tidligt ind. Vi sætter bl.a. penge af til at opspore og hjælpe voldsudsatte gravide og nye forældre i sundhedssystemet, så flere nye familier kan komme ind i en sund og tryg hverdag uden vold,” siger ligestillingsminister Marie Bjerre.

Hvert år tager ca. 2.600 kvinder og 2.300 børn ophold på et kvindekrisecenter. Krisecentre er en vigtig del af indsatsen mod vold, men det er også vidtgående tilbud. Og det er kun en lille gruppe, der tager ophold på et krisecenter. Med handlingsplanen styrkes den ambulante indsats til både voldsudsatte og til voldsudøverne.

”Jeg er optaget af, at vi bliver bedre til at forebygge og hjælpe, når der er vold i et parforhold, så et krisecenterophold ikke bliver nødvendigt. Det kræver en bred og tidlig indsats. Jeg er derfor glad for, at vi sætter midler af til at styrke ambulante tilbud til voldsudsatte. Og at vi samtidig styrker behandlingen af voldsudøvere, for vi har alt for længe gjort for lidt for at stoppe den voldelige adfærd hos udøveren,” siger Marie Bjerre.

Fakta

  • Syddansk Universitet estimerer, at 5,5 pct. af kvinder (antalsmæssigt ca. 118.000) og 4,0 pct. af mænd (ca. 83.000) over 16 år har været udsat for fysisk og/eller psykisk partnervold i 2021 (SDU 2022).
  • Ca. 2.600 kvinder og 2.300 børn tog ophold på et krisecenter i 2021 (DST 2022).
  • Voldsudsatte kvinder foretrækker at søge hjælp hos aktører i deres eget netværk, typisk hos nære venner eller familiemedlemmer. Kun hver tiende voldsudsatte kvinde har været i kontakt med et krisecenter eller et andet tilbud, som har en særlig voldsfaglig viden (VIVE 2020).
  • Hvert år bliver i gennemsnit 12 kvinder og 3 mænd dræbt af deres partner eller ekspartner (Thomsen et al. 2019).
  • Mere end halvdelen (56 pct.) af de dræbte kvinder i perioden 1992-2016 blev slået ihjel af deres nuværende eller tidligere partner (Thomsen et al. 2019).
  • 26 pct. af adspurgte voldsudsatte kvinder med små børn på krisecentre oplevede, at volden blev voldsommere undervejs i deres graviditet (SocialRespons 2022).

14 initiativer i ny handlingsplan mod partnervold og partnerdrab 

a. Tidlig systematisk opsporing og behandlingstilbud til voldsudsatte gravide og nye forældre
b. Pulje til indsatser for børn og unge, der er vokset op med vold i hjemmet
c. Landsdækkende ambulant behandling af voldsudøvere og deres familier
d. Kriterier for prøveløsladelse af indsatte, der er dømt for partnervold eller partnerdrab
e. Partnerskab til bekæmpelse af vold i nære relationer og partnerdrab
f. En national oplysningsindsats om partnervold
g. Kommunale beredskaber til opsporing og håndtering af vold i nære relationer
h. Guide - Den rette hjælp til børn og pårørende
i. Videreførelse og styrkelse af Lev Uden Vold
j. Undersøgelse om udviklingen i forekomsten af partnervold i Danmark
k. Pulje til styrkelse af ambulante forløb til voldsudsatte voksne
l. En national vejledning om digital sikkerhed og stalkerware
m. Tilskud til Danners ambulante tilbud til voldsudsatte kvinder
n. Tilskud til Projekt Q-værks ambulante tilbud til voldsudsatte kvinder

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K

+45 72 28 24 00https://digmin.dk/

Følg pressemeddelelser fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Ny undersøgelse: Over halvdelen af 16-17-årige kvinder har været udsat for uønskede befamlinger, trusler, seksuel afpresning eller seksuelle overgreb5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Seksuel chikane og sexistisk adfærd er for første gang nogensinde undersøgt på tværs af samfundet. Undersøgelsen har særligt fokus på unges oplevelser af seksuel chikane på blandt andet arbejdspladsen, på uddannelsen, i fritiden og på nettet. Undersøgelsen sætter også fokus på, hvordan omgivelserne reagerer på seksuel chikane.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye