Stærke sociale og faglige fællesskaber er nøglen til gymnasieelevers trivsel
Under Corona-krisen blev gymnasieelever som så mange andre sendt hjem. Sociale aktiviteter blev aflyst, og med hjemmeundervisningen forduftede mulighederne for at samle elever på tværs af klasser, hold og sociale grupperinger.
”Når gymnasieskolerne ikke har mulighed for at arbejde med og understøtte de sociale og faglige fællesskaber og læringsmiljøer, er det nogle helt centrale dimensioner af elevernes trivsel, der kommer under gevaldigt pres,” siger Jens Christian Nielsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Han har skrevet den nye forskningsoversigt ’Elevtrivsel i gymnasieskolen’ i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’.
Forskningsoversigten gennemgår en række skandinaviske og internationale studier inden for området. I de fleste af studierne træder betydningen af gode relationer til lærerne og de andre elever tydeligt frem.
”Det er ikke alene relationer til lærerne, der er centrale for eleverne, men også de indbyrdes relationer mellem eleverne. Det er ikke så overraskende. Forskningen peger imidlertid på, at gymnasielærere primært har fokus på lærer-elev-relationerne og kun i mindre grad på relationerne mellem eleverne. Gymnasierne har derfor et vigtigt arbejde med både didaktisk og organisatorisk at understøtte de forskellige sociale og faglige elevfællesskaber i gymnasiet,” siger Jens Christian Nielsen.
Nye relationer
En del af dette arbejde består i at sørge for, at der ikke opstår uhensigtsmæssige sociale differentieringer mellem eleverne. Eleverne danner typisk fællesskaber med dem, de fysisk sidder sammen med i klassen eller på holdene, og som de laver opgaver med.
”Gruppearbejde og sociale relationer bliver ofte dannet på den måde. Det kan være positivt, fordi det skaber tryghed, men det giver også en social differentiering med fx den negative konsekvens, at elever med gymnasiefremmed baggrund risikerer at blive bundet til vennegrupper, der potentielt forstærker fremmedheden over for gymnasiet. Når skolen eller lærerne ikke gør noget aktivt for at forhindre, at elever udelukkende selv danner fællesskaber, bliver de positioner, eleverne har i skolen, reproduceret og forstærket,” siger Jens Christian Nielsen.
Respekt!
Gymnasieelevernes egne perspektiver på trivsel og på, hvordan den kan fremmes, står centralt i forskningsoversigten.
”Anerkendelse er vigtig for elevernes trivsel, men der er forskel på, hvordan elever og lærere ser på anerkendelse. Lærere lægger især vægt på vigtigheden af at give omsorg, mens elever udover at få omsorg særligt betoner vigtigheden af at blive respekteret. Og de peger på, at når omsorg bliver givet i et fravær af respekt, kan den føles mindre ægte. For eleverne er det vigtigt at blive hørt og taget alvorligt, og fx giver mange udtryk for et ønske om at have mere indflydelse på spørgsmål om skoleregler, ” siger Jens Christian Nielsen.
Følelsen af at høre til
Generelt peger forskningen på, at det har stor betydning for elevernes trivsel, at de føler, de har et positivt tilhørsforhold til deres gymnasie.
”Det er vigtigt, at hvert gymnasie udgør et trygt miljø, hvor eleverne oplever, de har nogen, de kan henvende sig til med spørgsmål og om problemer i forhold til deres trivsel. En række studier viser fx, at det er afgørende for elever, der har kæmpet med angst, og som har vanskeligheder med at overhovedet at møde op i skolen, at de har lærere, der støtter dem og gør det trygt at være i skolen,” siger Jens Christian Nielsen.
”Inkluderende Køge-ånd”
Samtidig med forskningsoversigten udgiver DPU, Aarhus Universitet en podcast, hvor Jens Christian Nielsen fortæller om elevtrivsel i gymnasiet og om forskningen inden for området. Du møder også en uddannelsesleder fra Køge Gymnasium, der fortæller, hvordan de arbejder med elevtrivsel og forsøger at skabe en særlig Køge-ånd på gymnasiet, der virker inkluderende og skaber et tilhørsforhold for alle. Hør også, hvordan to elever fra 3. g på Køge Gymnasium ser på trivsel, og hvordan det er vigtigt at kunne være, som man er, uden at påtage sig roller.
Fakta
’Elevtrivsel i gymnasieskolen’ af Jens Christian Nielsen er den sjette forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.
Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning i elevtrivsel i gymnasiet.
Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på.
’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.
Nøgleord
Kontakter
Jens Christian Nielsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
E: jcn@edu.au.dk)
T: 2942 6724
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum