Udenrigsministeriet

Ændrede rejsevejledninger pr. 3. september 2020

Del
Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for lande inden for EU/Schengen og UK på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

I denne uge tilføjes San Marino til listen over lande, hvortil alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af et for højt antal smittede. Tallene fra SSI viser, at smittetallet for San Marino er på 36,2. Dermed ligger landet over kriteriet om et nationalt smittetal på under 30.

Inden for EU/Schengenlandene og UK fraråder Udenrigsministeriet således alle ikke-nødvendige rejser (orange) til Andorra, Belgien, Luxembourg, Malta, Rumænien, Spanien, Monaco, Frankrig, Kroatien og San Marino på grund af smittetallene.

I forhold til andre landes indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, så frarådes alle ikke-nødvendige rejser pt. til Irland, Letland, Estland, Litauen, Island, Finland, Slovenien og Ungarn.

Den ændrede rejsevejledning for San Marino fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside i dag.

For så vidt angår indrejse i Danmark vil det fra lørdag den 5. september 2020 kl. 00.00 kræve et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark for personer med bopæl i San Marino, ligesom det er tilfældet for Andorra, Belgien, Frankrig, Kroatien, Luxembourg, Malta, Monaco, Rumænien og Spanien. Det betyder i forhold til indrejsereglerne, at San Marino fra dette tidspunkt anses for karantæneland. Læs mere om indrejsereglerne hos Rigspolitiet.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger for tredjelande opdateres på baggrund af EUs liste over lande uden for EU- og Schengen-området, som det kan overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte COVID-19 kriterier for indrejse til EU. EUs landeliste opdateres hver 14. dag. Resultatet af EUs seneste gennemgang har ikke medført ændringer og der er således hverken tilføjet eller fjernet lande på EUs liste. EUs liste omfatter følgende lande: Australien, Canada, Georgien, Japan, Kina, New Zealand, Rwanda, Sydkorea, Thailand, Tunesien og Uruguay. Alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger for landene på EUs liste er fortsat orange, som følge af landenes indrejserestriktioner.

Alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan findes her.

Links

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Joint statement by the Nordic-Baltic-Weimar Ministers of Foreign Affairs29.4.2025 15:29:31 CEST | Nyhed

We, the Ministers of Foreign Affairs of Denmark, Estonia, Germany, Iceland, Finland, Latvia, Lithuania, Norway, Poland, Sweden, and the Minister Delegate for Europe of France, have met today on the island of Bornholm to address Russia’s continued illegal aggression against Ukraine, including its implications for European security. We reaffirm that a sovereign, independent, and democratic Ukraine is integral to Euro-Atlantic and global security. Respect for territorial integrity is a fundamental principle of international law. We welcome progress made at the London meeting between the E3, Ukraine, and the United States. We deem it important that this process continues. Since the beginning of Russia’s full-scale invasion of Ukraine, supported and facilitated by some third countries, we have been among the strongest supporters of Ukraine and have provided more than EUR 53 billion in military support and more than EUR 47 billion in civilian support. We will continue our political, military

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye