Kræftens Bekæmpelse udfordrer den klassiske SoMe kampagne

Den traditionelle kampagnefilm til sociale medier er en klassiker, når en vare skal markedsføres eller et budskab skal ud til målgruppen. Det kender man alt til i Kræftens Bekæmpelse, hvor man har produceret masser af prisvindende kampagner i samarbejde med bureauer.
Satser på længere videoer
Den digitale udvikling og mængden af budskaber på sociale medier skærper kravene til den måde, en NGO kommunikerer på. Kræftens Bekæmpelse tager udfordringen op i deres nye videostrategi – Kræftens Bekæmpelses Originals.
- Vi vil gerne nå vores målgrupper på nye måder. Derfor satser vi nu på længere videoformater, som ikke kun løfter vores budskab ud til målgruppen, men også er en god fortælling, der rører seeren. Med vores videostrategi vil vi gerne udfordre den klassiske kampagnefilm til Facebook med originalt indhold, der minder om det vi ser på TV og streaming, siger Nis Vording Andersen, kreativ producer og videoredaktør i Kræftens Bekæmpelse.
Samarbejde med succesfuld ungdomsserie
Første satsning i den nye strategi er et samarbejde med Jonas Risvig, der står bag ungdomsserien Centrum, der i foråret fik stor opmærksomhed. Serien skildrer en flok venner, hvis liv pludselig bliver vendt på hoved, da corona rammer Danmark.
Nu kommer tre nye afsnit – denne gang produceret i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Det skal nemlig handle om rygning. Her ser vi, hvordan hovedpersonerne oplever rygning og bliver klogere på, hvorfor nogle unge ryger, selv om alle ved, det er noget skidt.
- Vi er meget bevidste om at budskabet taler ind i det eksisterende univers omkring CENTRUM, og ikke har Kræftens Bekæmpelse som primær afsender. De tre bonusafsnit lever på Jonas Risvigs kanaler, for det er her de unge er trygge ved serien, engagerer sig og deler deres tanker om handlingen, siger Lars Østergaard, Social Media Strateg og Indholdsrådgiver i Kræftens Bekæmpelse.
Idéen til de tre afsnit udspringer af et behov for nye film til et undervisningsmateriale om rygning til de ældste elever i grundskolen.
Kampagnen vi har manglet
Jonas Risvig har oplevet konsekvenserne af rygning hos flere familiemedlemmer. Og i de første 22 afsnit bliver der ikke røget i serien – og det er helt bevidst.
- Jeg vil ikke vise rygning som noget sejt. Når jeg i de her tre afsnit lader personerne ryge, så er det, fordi jeg sammen med Kræftens Bekæmpelse kan gøre det nuanceret og vise forskellige holdninger til rygning og på den måde sætte gang i dialogen, siger Jonas Risvig.
Også skuespillerne i serien er glade for at kunne være med til at starte en vigtig dialog:
- Vi er alle sammen lidt beærede over at kunne være med til at sprede et så vigtigt budskab – uden løftede pegefingre. Det er faktisk den kampagne, vi selv har gået og manglet, siger Anemone Camphausen, der spiller Agnes i CENTRUM.
Selv om serien er til unge, kan forældre se med og få et unikt indblik i de fester og samtaler, de ellers aldrig hører om fra deres børn.
De tre bonusafsnit sendes mandag den 7/9, onsdag den 9/9 og søndag den 13/9 fra Jonas Risvigs YouTubekanal, som seriens øvrige afsnit også er udkommet på.
Kontakter
Nis Vording Andersen, kreativ producer og videoredaktør i Kræftens Bekæmpelse:
Mobil 28 97 87 05
Lars Østergaard, Social Media Strateg og Indholdsrådgiver i Kræftens Bekæmpelse:
Mobil 42 46 88 03
Billeder



Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: 6 ud af 10 danskere bliver solskoldet på ferien22.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
Nye tal: 4 ud af 10 forældre har svært ved at blande sig i deres teenagers alkoholvaner6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Men det betaler sig, for forskning viser, at aftaler om alkohol virker.
Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt rådgivningshus skal give kræftramte i Grønland tryghed og viden.
Stort løft til kræftforskningen: 104 mio. kroner uddelt til nye projekter27.5.2025 08:56:14 CEST | Pressemeddelelse
42 nye projekter får støtte fra Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum