Uklare og komplicerede regler skaber strid
Ejendomsbranchen er en tæt reguleret branche, og det kræver noget af både lejer og udlejer at navigere i den komplekse lovgivning. Hvert år afsiges op mod 70 domme inden for lejeloven og boligreguleringsloven. Det svarer til, at ejendomsvirksomheder i gennemsnit skal sætte sig ind i en ny dom hver femte eller sjette dag for at være opdateret med den nyeste viden. Det viser en ny analyse, EjendomDanmark står bag.
At love og regler fører til tvister – og dermed domme for overtrædelse af lovgivningen – kan der være flere årsager til. Først og fremmest kan reglerne være så uklare eller komplicerede, at en af parterne har behov for en retslig afklaring. Der kan også være tale om en regel, der regulerer et område præget af meget stærke følelser eller interesser – som fx i de situationer, hvor udlejer ønsker at forbedre et lejemål.
Håb om færre konflikter fremover
Boligministeriet er i øjeblikket i gang med at se på en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven. Efter planen skal den nye version vedtages i Folketinget i løbet af efteråret.
”Det er oplagt, at Boligministeriet benytter anledningen til at forenkle og modernisere lovgivningen, så vi får færre tvister og i højere grad kan fokusere på det gode samarbejde mellem lejer og udlejer. Ingen parter har interesse i en regulering, der fører til unødige konflikter,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.
I analysen oplister EjendomDanmark de ti paragraffer i huslejereguleringen, der har givet anledning til flest domme. Lejelovens § 93, der handler om i hvilke tilfælde udlejer kan opsige lejer, giver anledning til langt de fleste tvister. Herefter følger Boligreguleringsloven paragraf 5, der fastsætter reglerne for modernisering af et lejemål.
Fakta: Op mod 70 nye domme hvert eneste år
Gennem årene har EjendomDanmark løbende samlet de mest principielle og bemærkelsesværdige retssager med udgangspunkt i huslejereguleringen. Denne samling kaldes Grundejernes Domssamling, og udgør en database over alle de domme, der har bred relevans for ejendomsvirksomhedernes dagligdag. I perioden 1990 til 2019 blev der i gennemsnit tilføjet næsten 70 nye domme til Grundejernes Domssamling hvert eneste år.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkMorten Jarlbæk PedersenSeniorrådgiver
Tlf:23809033mjp@ejd.dkVedhæftede filer
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Fremtidens forandringer i fokus: Ejendomsbranchen sætter fælles kurs mod Folkemødet 202528.4.2025 12:08:31 CEST | Pressemeddelelse
22 aktører fra ejendomsbranchen går sammen om at sætte fremtidens forandringer på dagsordenen til Folkemødet 2025 under initiativet Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen.
Mød EjendomDanmarks nye bestyrelse24.4.2025 14:36:10 CEST | Pressemeddelelse
På årets generalforsamling har EjendomDanmarks medlemmer netop valgt nye medlemmer til hovedbestyrelsen. Den består fortsat af en kombination af erfarne og nye kræfter, der tilsammen afspejler branchens bredde og stærke faglighed.
Ny kampagne sætter fokus på ejendomsbranchens bidrag og værdi23.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark lancerer nu en ny kampagne, der af flere rul i 2025 vil sætte fokus på den store værdi, som ejendomsbranchen skaber for samfundet.
6 måder at sikre flere boliger i byen11.4.2025 10:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler boliger i de største byer, men der kan gøres noget for at sikre, at der kommer flere til. EjendomDanmark kommer her med seks konkrete bud, der kan øge udbuddet af boliger.
Lempelse af pengetanksreglen markerer en stor sejr for ejendomsbranchen8.4.2025 14:18:12 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en lovændring, der ligestiller familieejede ejendomsvirksomheder med andre familieejede virksomheder ved generationsskifte. Det er en stor sejr, lyder det fra EjendomDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum