Forsvarsministeren skyder Naturens Dag i gang på Jægerspris Skydeterræn
Mandag d. 7. september klokken 10.00 bliver Naturens Dag skudt i gang på Jægerspris Skydeterræn. Her sender vi forsvarsminister Trine Bramsen, elever fra Slotsparkens Friskole, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, og formand for Friluftsrådet, Niels-Christian Levin Hansen, ud på et af forsvarets frodige naturarealer, hvor de skal deltage i en række naturaktiviteter.
Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedag for naturoplevelser og markeres landet over med aktiviteter og arrangementer i det fri. Formålet er at få børn og børnefamilier ud i naturen og give dem inspiration til, hvad man kan lave under åben himmel.
Selvom det hedder Naturens Dag, så varer det faktisk en hel uge. I løbet af skoleugen d. 7. – 11. september tager skoler og dagtilbud nemlig forskud på naturbegejstringen og sender godt 170.000 børn ud i naturen. Naturens Dag kulminerer søndag d. 13. september med godt 240 offentlige naturarrangementer i hele landet.
STED
Jægerspris Skydeterræn, Nygaardsvej 1, 3630 Jægerspris. Fra parkeringspladsen skal I følge flagene ind til mødestedet.
PROGRAM FOR ÅBNING DEN 7. SEPTEMBER
10.00 Ministeren, DN-præsidenten og formanden for Friluftsrådet holder åbnings-peptalk for Slotsparkens Friskole.
10.10 Minister, præsident, formand og elever deltager i forskellige aktiviteter:
- Klap en myreture
- Lave bue/pil
- Insektvæddeløb
- ”Snigskyttere” ligger camoufleret rundt i terrænet
10.40 Pressen har mulighed for en kommentar
11.00 Tak for i dag
Pressen er velkommen til at tage med rundt til aktiviteterne. Der kan stilles spørgsmål på turen og efterfølgende til minister, præsident, formand og den naturglade skoleklasse.
FAKTA: Jægerspris Skydeterræn
- Er et fantastisk naturareal der, udover at være øvelses- og skydeterræn for forsvaret, rummer en helt fantastisk natur.
- På Jægerspris Skydeterræn findes der naturtyper som overdrev, hede, kystskrænter og sletter, og der vokser mange forskelligartede planter. På de tørre kystskrænter kan man f.eks. se blomsten soløje.
- I området vokser der også nikkende kobjælder, bakkenellike og orkideer som den sjældne selep-gøgeurt.
- Der er desuden både råvildt, grævlinger og forskellige rovfugle som havørn, fiskeørn, musvåge og hvepsevåge i området. Af små dyr gemmer der sig bl.a. markfirben, vandsalamander og løgfrø.
- Jægerspris Skydeterræn er bare ét naturareal ud af forsvarets mange arealer. Forsvaret er nemlig Danmarks største jordbesiddere med i alt 33.000 hektar jord.
FAKTA: Naturens Dag
- Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser.
- Formålet er at åbne naturen for børn og voksne og inspirere til at bruge naturen endnu mere resten af året.
- Selvom det hedder Naturens Dag, så varer det faktisk en hel uge. I løbet af skoleugen d. 7. – 11. september tager skoler og dagtilbud nemlig forskud på naturbegejstringen og sender godt 170.000 børn ud i naturen. Naturens Dag kulminerer søndag d. 13. september med godt 240 offentlige naturarrangementer i hele landet under temaet ’Vild i naturen’.
- Naturens Dag har eksisteret siden 2004.
- Naturens Dag er støttet af Nordea-fonden.
- I 2019 deltog godt 180.000 børn på Naturens Dag i løbet af hverdagene, mens ca. 70.000 danskere mødte op på Naturens Dag om søndagen.
PRESSEFOTOS
Kontakter
Charlotte Juul, projektleder i Danmarks Naturfredningsforening
cju@dn.dk/ tlf: 51 46 01 02
Maria Bach Sørensen, kommunikationskonsulent i Friluftsrådet
mbs@friluftraadet.dk/ tlf: 24 60 20 23
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Forbruget af PFAS-pesticider sætter ny rekord11.6.2025 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods et øget fokus på PFAS-stoffer fortsætter landbrugets forbrug af PFAS-pesticider med at stige. Ifølge ny opgørelse blev der fra 1. august 2023 til 31. juli 2024 sprøjtet med 213 ton PFAS-stoffer.
Grøn aftale skal blive til grøn virkelighed med stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til DN8.5.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening (DN) styrker nu indsatsen for at sikre, at trepartsaftalen fører til en reel genrejsning af dansk natur. Det skal ske i samarbejde med danskerne og bliver muliggjort af stor fondsbevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Veddinge Bakker og Skamlebæksletten fredes2.5.2025 12:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har netop besluttet at gennemføre fredningen af det stærkt kuperede og enestående smukke landskab, Veddinge Bakker og den kystnære Skamlebækslette, som forbinder bakkerne med havet. Fredningen omfatter 470 hektar.
Uklar handlingsplan om Danmarks ulve28.4.2025 15:34:15 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen åbner for regulering af ulve uden dog at være præcise nok for, hvornår en ulv har udvist en adfærd, der gør den til en problemulv. Det rejser kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.
Affaldsindsamlere fandt 80 ton skrald på en uge24.4.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 190.000 børn og voksne deltog i landsdækkende affaldsindsamling i starten af april. Nu er det indsamlede affald gjort op. Resultatet giver anledning til optimisme, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag indsamlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum