Ishøj får besøg af mobilt testcenter

Hvis borgerne i Ishøj gerne vil testes for Covid-19, behøver de ikke længere at begive sig til Hvidovre, Ballerup eller København for at benytte sig af et af de nærmeste testcentre.
I den kommende periode (uge 37 og 38) får Ishøj Kommune nemlig besøg af et mobilt testcenter, som midlertidigt har taget ophold i kommunen for at tilbyde test nær Ishøj-borgernes egne bopæl.
Formålet med det mobile testcenter er at få testet så mange borgere som muligt, så spredningen af smitten kan bremses.
Det kan bl.a. ske ved, at myndighederne finder raske smittebærere og får kortlagt, hvordan smitten bliver spredt.
Syge skal kontakte egen læge
Bag det mobile testcenter i Ishøj står Region Hovedstaden, og testene bliver foretaget af medarbejdere, som er tilknyttet Testcenter Friheden i Hvidovre.
Næsten alle borgere kan uden tidsbestilling få foretaget en test ved at møde op med deres sundhedskort i hånden.
Dog kan testcentret ikke teste borgere, som allerede har symptomer på Covid-19 – de skal i stedet kontakte deres egen læge.
Børn (2-12 år) kan kun blive testet ifølge med en voksen.
Her kan du få en test
I uge 37 vil testcentret befinde sig disse steder i Ishøj:
- Tirsdag den 8. september kl. 10-16: Ishøj Kulturhus/Mevlana moské (Industriskellet 4)
- Onsdag den 9. september kl. 10 - 16: Ishøj Kulturhus/Mevlana moské (Industriskellet 4)
- Torsdag den 10. september kl. 10 - 16: Den pakistanske forening (Industrivangen 10)
- Fredag den 11. september kl. 9-12: Det gule hus (Kun for udsatte borgere) (Vildtbanevej 4)
I uge 38 vil testcentret have åbent kl. 10-16 i Kulturium Musikteater i bycentret (Ishøj Østergade 28)
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum