Social- og indenrigsminister på besøg for at drøfte tvangsfjernelser

Fokus på både forebyggelse og nødvendige anbringelser
Besøget udspringer af debatten om tvangsfjernelser, der for alvor kom i gang efter statsministerens nytårstale. I Esbjerg Kommune optager emnet i høj grad politikerne.
- Jeg er utroligt glad for, at ministeren er interesseret i at høre om vores erfaringer med både forebyggelse og anbringelser. At fjerne et barn fra dets biologiske familie er en af de største og sværeste beslutninger, og derfor har vi alle et medansvar for at sikre, at vi gøre alt, hvad vi kan for at forebygge. Og når en anbringelse er det rigtige, så skal det ske på den bedste måde og på det rigtige tidspunkt. Vi har vi mange positive erfaringer i Esbjerg Kommune, og dem ser jeg frem til at fortælle Astrid Krag om, siger Diana Mose, formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune.
Ministerbesøget foregår i Familiens Hus, hvor der samtidig er gang i husets sædvanlige aktiviteter. Astrid Krag kan derfor opleve, hvordan det summer af liv, og hun vil under rundvisningen få mulighed for at hilse på nogle af forældrene med deres babyer.
Rød tråd mellem indsatserne gør forskellen i Familiens hus
I Familiens Hus rækker de en hjælpende hånd ud til de helt unge forældre, allerede før barnet er født. Mødrene, der alle er under 22 år, får tilbudt ungekonsultationer ved en jordemor, hvor der er tid og overskud til at vejlede. Senere får de mulighed for en særligt tilrettelagt fødselsforberedelse. Efter fødslen screenes babyen, og en sundhedsplejerske hjælper familien i den første tid. Alt sammen for at sikre barnet og familien den bedste start. Med den tætte kontakt i hele forløbet kan medarbejderne fra Familiens Hus være med til at skabe tryghed, og samtidig være parate til at sætte ind med det samme, hvis en baby mistrives.
I vores opvækstmiljøer vokser børn op i almindelige hjem
Astrid Krag er også interesseret i at høre om vores opvækstmiljøer, der ikke findes magen til andre steder i landet. Esbjerg Kommunes har fire parcelhuse, der fungerer som opvækstmiljøer for anbragte børn. I hvert hus bor der op til seks børn, der vokser op i et parcelhus, der minder så meget som overhovedet muligt om et almindeligt hjem.
I opvækstmiljøerne er der et tæt samarbejde med forældrene og langt de fleste besøger ofte. Børnene får hjælp til at passe deres skole og har en hverdag, der minder om deres klassekammeraters. Mange flytter ind sammen med deres søskende og får opbygget tætte relationer med andre børn og voksne i huset. Børnene bevarer tilknytningen, selv når de er flyttet derfra, og ligesom i en almindelig familie får børnene hjælp til at flytte hjemmefra, når den tid kommer. Selv efter de er flyttet, er de altid velkomne til at komme og spise og fx være med til at fejre jul.
Hånd om Familien arbejder på at forebygge anbringelser
Ministeren vil også blive præsenteret for initiativet Hånd om Familien, der er et eksempel på, hvordan vi i Esbjerg Kommune sætter massivt ind for at forebygge anbrin¬gelser.
Vi har gode erfaringer med at hjælpe hele familien i deres eget hjem, og i nogle tilfælde er det muligt at undgå at skulle anbringe barnet. Andre gange er det nødvendigt at finde et andet sted, hvor barnet kan vokse op i trygge omgivelser. Men selv i de tilfælde, hvor anbringelse er nødvendigt, er det en fordel at have forsøgt at forebygge. På den måde er kommunen kommet tættere på familien, og den viden og indsigt er guld værd i det videre arbejde med at sikre barnet de bedst mulige vilkår.
Praktisk information
Ministerbesøger er skemalagt til mandag den 7. september 2020 kl. 14-15 i Familiens Hus, Skolebakken 86, 6700 Esbjerg. På grund af coronavirus begrænses antallet af deltagere.
Pressen er velkommen til at kontakte os for at aftale udendørs interview med Diana Mose umiddelbart efter ministerens besøg.
Esbjerg Kommunes mange forskellige tilbud er samlet under Familiecentret, og det samlede overblik findes her:
Kontakter
Lise Willer, direktør for Borger & Arbejdsmarked, Esbjerg Kommune, tlf. 2964 4753, lipw@esbjergkommune.dk
Diana Mose Olsen, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Esbjerg Kommune, tlf. 2943 2926, diol@esbjergkommune.dk
Billeder
Links
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skolegade får sommerløft: Mere liv, tryghed og plads til ophold14.5.2025 09:50:22 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune tester nye initiativer i Skolegade hen over sommeren. Byrumsforsøget skal gøre det mere trygt og indbydende at færdes i Skolegade, og det sker i tæt samspil med gadens erhvervsdrivende.
100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål9.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum