Øl og genbrugsplast bliver til møbler

Forbrugerne stiller store krav til bæredygtighed og genanvendelse, og det får mange virksomheder til at tænke i nye baner. Ølbryggerierne er ingen undtagelse, og her har man især fokus på upcycling af restprodukter fra ølproduktionen.
Barstol af mask og genbrugsplast
Teknologisk Institut har hjulpet møbelproducenten Mater og arkitekt Eva Harlou med at udvikle en barstol af mask og genbrugsplast i samarbejde med Carlsberg.
– Vi har kigget på mask, fordi det er et fiberbaseret affaldsprodukt med lav værdi, idet det typisk anvendes som dyrefoder i Danmark. Den største udfordring var at omdanne masken til et stabilt materiale, som i kombination med affaldsplast egnede sig til møbelproduktion. Gennem vores samarbejde med Teknologisk Institut er vi nået i mål med et stolesæde, der er bæredygtigt, slidstærkt, vandafvisende og kan granuleres og genanvendes igen op til tre gange, siger Eva Harlou.
Udcycling og cirkulær økonomi
Upcycling og cirkulær økonomi er en markant trend i dansk erhvervsliv lige nu, og det har længe været et af Teknologisk Instituts fokusområder. Instituttet hjælper virksomheder inden for fx fødevareområdet med at give affald som citronskaller, tang og rapspressekager nye anvendelsesmuligheder. Og nu er turen kommet til fiberbaserede materialer som mask, der er særdeles velegnet sammen med affaldsplast fra industrien.
– Når vi har tørret masken, blander vi den sammen med genanvendt plast og centrifugerer blandingen ved høj temperatur i en særlig maskine, vi har lånt af Københavns Universitet. Herefter hælder vi blandingen i et formpresningsværktøj, som omdanner massen til et færdigt sæde, fortæller Lars Jeffers-Hansen, sektionsleder på Teknologisk Institut.
Bæredygtig produktionsfilosofi
Eva Harlou har designet stolen for Mater, og den bliver lanceret i denne uge til møbelmessen 3daysofdesign. Mater er gennem de sidste 10 år kendt for at skabe møbler ud af naturlige og genanvendte materialer med afsæt i en bæredygtig produktionsfilosofi,. Stolen i mask er en af virksomhedens nye satsninger indenfor cirkulær produktion.
– Det er Maters klare målsætning at knytte stærke bånd til en række af Danmarks store industrivirksomheder, hvor vi sammen med partnere, som Teknologisk Institut, udvikler nye produkter baseret på affaldsstrømme. Mask Stool understreger Maters position som førende inden for det cirkulære, hvor vi konstant udvikler nye metoder og lykkes med at integrere dem i de produkter, vi lancerer. Netop kombinationen af maskfiber og genbrugsplast tror vi på vil sætte nye standarder inden for cirkulær produktion, siger Henrik Marstrand, CEO og founder af Mater
Lanceres til 3daysofdesign
Oplev den nye stol til 3daysofdesign den 3. - 5. september på hotel Villa Copenhagen. Der er gratis adgang til messen, og alle designinteresserede er velkomne.
Mask-stolen er en del af et projekt, hvor Teknologisk Institut samarbejder med Københavns Universitet om at udvikle en teknologi til fremstilling af kompositter. Udstyret er finansieret af VKR-fonden.
Infoboks: Mask er et restprodukt fra ølbrygningen og anvendes typisk til dyrefoder. Kort fortalt brygger man øl ved at opvarme malt i vand – en proces, der kaldes mæskning. Man står tilbage med urten, når den flydende del er siet fra. Urten er en væske med et højt sukkerindhold, som bliver til øl, når man tilsætter humle og gærer væsken. De faste dele, der er tilovers fra mæskningen, kaldes mask.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt: Lars Jeffers Hansen, sektionsleder på Teknologisk Institut, laha@teknologisk.dk, 7220 2390
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Stresstest skal fremtidssikre byggematerialer mod ekstremvejr12.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indvielse af nyt klimakammer styrker branchens evne til at leve op til stigende krav om dokumentation og test af byggekomponenter
Ny betonteknologi reducerer CO₂ og skaber levesteder for havets arter3.6.2025 13:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder et nyt projekt, der udvikler nye betonteknologier og udførelsesmetoder til fremtidens anlægskonstruktioner. Det skal ske ved at kombinere lavere CO₂-udledning med nye betondesigns, der skal skabe levesteder for havdyr og -planter.
Vådere vejr kalder på holdbare klimatilpasnings-løsninger23.5.2025 11:24:43 CEST | Pressemeddelelse
Branchen mødes til Rørcenterdagene 2025 på Teknologisk Institut i Taastrup for at dele nye løsninger på klimaudfordringer.
Få del i millionpulje til udvikling af plantebaserede fødevarer20.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore fødevarevirksomheder kan nu søge om at deltage i PlanteVÆKST - et skræddersyet udviklingsforløb med adgang til ekspertise, testfaciliteter og professionelt netværk.
Ny forskning: Droner kan redde rådyrlam fra døden i høstmaskinerne9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk undersøgelse viser, at rådyrlam kan reddes fra forårets høstdrab ved hjælp af droner og GPS-teknologi. Det giver landmændene nye muligheder for at redde lam der risikerer at blive dræbt ved græsslæt. Undersøgelsen har givet ny indsigt i dyrenes adfærd gennem de første sårbare uger af deres liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum