KL glæder sig over, at lærernes arbejdstidsaftale er godkendt
Tirsdag stemte 67,2 procent af de medlemmer i Danmarks Lærerforening, der har stemt ved ur-afstemningen, ja til den aftale om lærernes arbejdstid, som KL og Lærernes Centralorganisation nåede til enighed om i starten af august måned.
”Det er et stort ja, til en ny start for folkeskolen og et stærkt og forpligtigende samarbejde om at skabe de bedste forudsætninger for, at alle børn og unge i Danmark får et stærkt afsæt i livet. Det kræver dygtige og engagerede lærer. Med den nye aftale har vi givet hinanden hånden på, at fremtidens folkeskole skal skabes i samarbejde. Det er afgørende for, at de kan lykkes med den enormt vigtige opgave, det er at danne og uddanne vores børn og unge,” siger Jacob Bundsgaard, KL’s formand.
I sidste uge godkendte KL’s bestyrelse aftalen, der sætter fokus på samarbejde og dialog. Aftalen indeholder konkrete procedurer for samarbejdet om lærernes arbejdstid, der skal give lærerne indsigt i og forståelse for de prioriteringer, der foretages, og danne grundlag for, at lærerne kan vurdere sammenhængen mellem tid og opgaver.
”Jeg er lettet, glad og tilfreds med, at det er lykkedes os i fællesskab at finde en løsning på den gordiske knude, som har præget debatten om folkeskolen i alt for mange år. Det har været vigtigt for lærerne, at de har indflydelse på og indsigt i, hvordan rammerne for deres arbejde fastlægges. Samtidig har det været vigtigt for kommunerne at fastholde en smidighed og fleksibilitet i hverdagen. Begge dele synes jeg, at vi er lykkedes med. Nu venter der et stort arbejde for både ledere, lærere og forvaltninger for at få aftalen til at virke i praksis,” siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn – og Personaleudvalg.
Den nye aftale om arbejdstid erstatter bestemmelserne fra Lov 409, der siden 2014 har reguleret lærernes arbejdstid. Aftalen kommer til at gælde for alle lærere og børnehaveklasseledere, der er ansat i kommunen.
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: Det lokale kriseberedskab skal prioriteres11.4.2025 13:07:21 CEST | Pressemeddelelse
Det er problematisk, at de statslige myndigheder stadig ikke kan fortælle kommunerne, hvilke krisescenarier de skal være forberedte på og i hvor lang tid. Mens man venter på svar, udsender KL derfor nu fem anbefalinger til kommunernes beredskabsplanlægning.
KL: Nyt nationalt risikobillede er en god start – nu skal det oversættes til lokal virkelighed10.4.2025 13:09:07 CEST | Pressemeddelelse
Nyt risikobillede giver os et godt overblik over truslerne. Men vi har brug for at få det oversat til den lokale virkelighed i kommunerne, lyder det fra KL-udvalgsformand. Risikobilledet understreger derudover behovet for investeringer i det lokale beredskab.
Et længe ventet og tiltrængt paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet9.4.2025 12:40:43 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesreformen byder på et tiltrængt opgør med bureaukrati og regelstyring. KL kvitterer for, at besparelsen er blevet mindre, men der er fortsat tale om en markant besparelse, som skal findes på meget kort tid.
KL roser udspil: Det vil give et varigt løft af socialpsykiatrien8.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
KL glæder sig over, at regeringen vil styrke socialpsykiatrien med varige midler i sit udspil og investere i forebyggelse til børn, unge og voksne.
Vigtig reform af professionsuddannelserne vil løfte kvaliteten26.3.2025 13:32:29 CET | Pressemeddelelse
Med den ny aftale om de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser er der lagt et solidt fundament for at løfte kvaliteten og styrke rekruttering og fastholdelse til de vigtige professionsuddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum