Folkekirkens Nødhjælp

Lisbeth Wulff spiller dobbeltspil

Del
Den danske manuskriptforfatter og skuespiller Lisbeth Wulff springer både ud som ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp og i ny dansk tv-serie.

Lige nu er Lisbeth Wulff ambassadør hele to steder.

Både i en ny tv-serie på Viaplay, hvor hun spiller den danske ambassadør i Mexico, og i virkeligheden, hvor hun er blevet ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp.

Den 48-årige skuespiller, der især er kendt for sin rolle i ’Borgen’ og som tekstforfatter til satiren ’Rytteriet’, bliver en del af et stærkt ambassadørkorps i Folkekirkens Nødhjælp.

Lisbeth Wulff har i mange år haft en tæt relation til Folkekirkens Nødhjælp, da hendes far, Klavs Wulff, i en årrække var ansat som landechef i Honduras for Folkekirkens Nødhjælp. Derudover har hendes mand, skuespilleren Rasmus Botoft, været ambassadør for organisationen siden 2012.

”Jeg er stolt og beæret over at blive udnævnt som ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp, fordi jeg synes, at det arbejde, organisationen udfører, er helt uundværligt for vores samfund. Især i en tid som nu, hvor alle lande naturligt nok samler sig om sig selv i angsten for pandemien, der ulykkeligvis hærger over hele verden. Vi bliver nødt til at huske på at stå sammen både med vores nære, men også med dem udenfor vores grænser. Jeg vil forsøge at bidrage med små glimt af lys, sjov og ballade for at skabe opmærksomhed om det kæmpe arbejde, Folkekirkens Nødhjælp udfører,” siger Lisbeth Wulff.

Allerede i foråret tog Lisbeth Wulff hul på sit arbejde som ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp. Her skrev og instruerede hun en videosketch til Mors Dag med Bodil Jørgensen, som blandt andet blev brugt på Facebook. Videoen tog udgangspunkt i hendes succesfulde DR2-satire ’Trines Mor’ og er blevet en af de mest sete videoer på Folkekirkens Nødhjælps sociale medie-platforme nogensinde. Videoen nåede ud til 2,6 mio. mennesker og blev set 468.000 gange på Facebook. Flere end 50.000 har liket, kommenteret eller delt videoen.

”Vi er så stolte over, at Lisbeth Wulff vil bruge sit store talent på at hjælpe verdens fattigste. Allerede nu har vi set, hvordan hun formår at skabe opmærksomhed om vores sag med humor og en skarp pen. Vi ser frem til et sjovt og meningsfuldt partnerskab,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Blå bog:

  • Lisbeth Wulff er født i 1972 og kendt som skuespiller og manuskriptforfatter på bl.a. P1-satiren 'I hegnet' og 'Mens vi presser citronen' på DR2
  • Hun er uddannet fra Aarhus Teaters elevskole
  • Opvokset i Birkerød og Lesotho i det sydlige Afrika

Nøgleord

Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde

Klimamøde i København skal puste liv i klimakampen5.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I denne uge afholdes det årlige Copenhagen Climate Ministerial, hvor en række af verdens klimaministre drøfter klimapolitik i København. Som opvarmning mødes de med civilsamfundet hos Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, skal der pustes nyt liv i klimakampen, og han har bestemt ikke mistet håbet. ”Jeg håber, at ministrene får et godt møde i denne uge, hvor de også kan drøfte, hvordan verdens lande kan øge deres fokus på tilpasning, tab og skader, og de klimakatastrofer, som truer både vækst og udvikling. Forrige uges forårsmøder i Verdensbanken afslørede, at flere af verdens finansministre er ved at få øjnene op for, at der skal skaffes flere penge til klimatilpasning. Jo hurtigere klimatilpasningen sker, desto mindre er regningen i sidste ende. Den erkendelse er såre simpel og skal puste nyt liv i klimakampen, og det skal møderne i København bidrage til.” Et af de vigtige emner ved dette års Copenhagen Climate Ministerial er de nye nat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye