GF Skive udvider omegnen mod nord

Sammen er vi stærkere. Det er logikken bag sammenlægningen af GF Forsikrings kontorer i Skive og Omegn, der nu har fået fælles ledelse. De to bagvedliggende foreninger - eller forsikringsklubber, som GF kalder dem - har nemlig valgt af fusionere. Formålet er, på samme tid, at styrke lokalkontorerne og øge fordelene for medlemmerne på begge sider af Sallingsund.
- I GF Forsikring ønsker vi at give et endnu stærkere forsikrings- og fordelstilbud til hele området fra Fjends og Salling i syd over Mors og Thy til Fjerritslev i Hanherred. Det gør vi bedst ved at forblive lokale og ved at samarbejde lokalt, fortæller Lasse Rytter Leander, der fremover er leder af både kontoret i Skive og i Nykøbing Mors.
Flere fordele i fællesskab
Fra årsskiftet kommer der flere nye medlemsfordele, samtidig med at den billige vejhjælp i GF Skive og omegn fortsætter. Også overskudsdelingen på alle forsikringer fortsætter, siger den lokale afdelingschef og tilføjer:
- Vi bakker samtidig op om lokalområdet gennem arrangementer og støtte til gode projekter via GF Fonden. Sidste vinter har vi blandt andet leveret sikkerhedspakker med reflekser til de mindste klasser på Privatskolen i Skive. Derudover har vi i årevis haft arrangementer på køreteknisk anlæg, hvor medlemmerne får styrket deres færdigheder bag rattet.
Nogle gange opstår medlemsfordelene helt spontant, som da et par medlemmer i den forgangne sommer - bogstavelig talt - måtte sadle om og ændre deres ferieplaner til en cykeltur rundt i Danmark. Til dette lånte de en GF-elcykel i en uge til en tur ned langs den danske østkyst.
Går ikke på kompromis med nærheden
En af de mærkbare fordele ved sammenlægningen er fleksibilitet. Hvis medarbejderne i Skive er optaget samtidig, så ryger kaldet videre til kollegerne i Nykøbing Mors. På den måde sikres nærheden, også når der er travlt.
- Nærheden er meget vigtig for vores medlemmer – både de private forbrugere og erhvervsvirksomheder, siger Lasse Rytter Leander og slutter:
- I GF er man aldrig bare et nummer i rækken. Vi har ikke aktionærer, vi skal tjene penge til. Vores medarbejdere på de to kontorer kender vores medlemmer, og med rådgivere og assurandører bosat i hele området er vi aldrig længere væk end 30 minutter i bil. Er man mere til den digitale service, har GF både digital skadeanmeldelse og mange selvbetjeningsmuligheder på nettet.
GF Forsikring i Skive, Thy og Mors har i alt 11 medarbejdere og forsikrer tilsammen mere end 12.000 medlemmer.
Nøgleord
Billeder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Dyr elektronik kan blive endnu dyrere: Danske studerende risikerer at dobbeltforsikre sig28.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I disse uger gør tusindvis af danske unge sig klar til en ny tilværelse som studerende, hvilket ofte inkluderer ny og dyr elektronik. Men de unge risikerer at dobbeltforsikre sig, og det kan ende med at være dumme penge at bruge, advarer GF Forsikring.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte26.8.2025 06:51:52 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle landet over. Et godt eksempel på det er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med sin samarbejdspartner Dansk Golf Union (DGU).
GF Forsikring: Våd juli gav fordobling af vandskader31.7.2025 13:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Juli måned blev en våd omgang for GF Forsikring, der har modtaget dobbelt så mange skadeanmeldelser relateret til regnvejr som samme måned sidste år. - Den gode nyhed er dog, at skaderne har været mindre voldsomme end sidste år. Det skyldes i høj grad, at danskerne har været gode til at begrænse skaderne, så de ikke har udviklet sig, lyder det fra skadechef Christian Stubkjær fra GF Forsikring.
GF Forsikring: Indtil videre få skader, men pas på i trafikken22.7.2025 10:05:26 CEST | Pressemeddelelse
De store regnmængder, der ruller over Danmark i disse timer, har indtil videre kun ført til en lille håndfuld skadeanmeldelser hos det medlemsejede GF Forsikring. Men situationen kan fortsat udvikle sig hen over tirsdagen, og særligt i trafikken er der grund til at være påpasselig, lyder rådet.
GF Forsikring efter skærpet vejrvarsel: Hjælp naboen, der er på ferie21.7.2025 11:38:47 CEST | Pressemeddelelse
Direktør i Skadehjælp hos GF Forsikring, Martin Rundager, kommer med en klar opfordring til danskerne i de områder, der risikerer at få store mængder vand i de kommende døgn: - Hjælp ikke kun dig selv, men også naboer og venner med at være forberedt på vandet her i denne ferietid, så vi begrænser skaderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum