Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug forpligter sig til ansvarlig og afskovningsfri soja

Del
Dansk landbrug skærper kravene til produktion af ansvarlig soja: Senest i 2025 skal soja, der købes til foder af dansk landbrug, være ansvarligt produceret, verificeret og afskovningsfrit. Landbruget peger samtidig på behovet for europæiske løsninger.

Danske landmænd er kendt verden over som nogle af de dygtigste og helt i front på bæredygtighed, og nu går et samlet dansk landbrugserhverv endnu mere aktivt ind i at støtte produktionen af bæredygtig soja.

Helt konkret sætter landbruget fælles, forpligtende mål for indkøb af soja og udbygger dermed erhvervets hidtidige sojapolitik. Det skal sikre, at al den soja, der købes til foder i dansk landbrug, senest i 2025 er 3. parts verificeret og dyrket ansvarligt og bæredygtigt, for eksempel i forhold til afskovning. Soja dyrkes rundt om i verden under meget forskellige forhold.

- Det er et stærkt skridt, det samlede erhverv i Danmark nu tager, siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

- Vi vil skabe reelle og varige forandringer i de lande, hvor sojaen produceres. Det gør vi ved at stille krav om blandt andet afskovningsfri dyrkning og verificering. Det er ikke alene ambitiøst, det giver også den mest bæredygtige løsning på den lange bane, siger Flemming Nør-Pedersen.

Dansk landbrug aftager 0,5 procent af verdens soja

Soja er en væsentlig ingrediens i dyrenes foder, fordi den er meget proteinrig. Det er de samme gode ernæringsmæssige egenskaber, der også gør soja til en vigtig ingrediens i en række fødevarer, især plantebaserede produkter.

I dag aftager dansk landbrug cirka 0,5 procent af verdens samlede produktion af soja, svarende til cirka 1,5 millioner tons.

- I Danmark aftager vi mindre end én procent af verdens sojaproduktion. Derfor kan den danske indsats ikke stå alene. Det er nødvendigt med europæiske og internationale løsninger og aftaler. Vi opfordrer derfor regeringen til at arbejde for krav om ansvarlig og afskovningsfri importer på EU-plan og internationalt. Vi opfordrer også regeringen til at gå i dialog med producentlandene og samarbejde med dem om ansvarlig sojaproduktion, siger Flemming Nør-Pedersen.

Landbrug & Fødevarer støtter derfor også selv aktivt fælles europæiske løsninger. Det sker via den europæiske foderbranche FEFAC, hvor den danske landbrugsbranche aktivt kan være med til at videreudvikle de fælles europæiske ansvarlighedskrav i FEFAC, blandt andet vedrørende afskovning. Den danske brancheorganisation DAKOFO har i øvrigt netop fået præsidentposten i FEFAC.

Flere initiativer vil bidrage til øget bæredygtighed

Parallelt med de nye mål om 100 procent verificeret, ansvarligt produceret soja arbejder landbrugs- og fødevarebranchen også målrettet på at udvikle nye proteinkilder, der kan dyrkes i dansk jord, med en positiv miljøeffekt. Det er for eksempel protein udvundet af græs eller tang.

Fakta om erhvervets aftale

  • Målet er, at 100 procent af den soja, som købes til foder, senest i 2025 er ansvarligt produceret. Dette skal sikres med verifikation af 3. part og efter FEFAC-retningslinjer.
  • I perioden frem til 2025 er der sat konkrete delmål. Det betyder, at minimumsandelen af verificeret ansvarlig soja optrappes (2021: 20 %, 2022: 40 %, 2023: 60 %, 2024 80 %, 2025: 100 %).
  • Målet er 100 procent fysisk segregeret soja, men udbuddet af segregeret soja er meget lavt. Derfor vil importerne blive opgjort efter massebalance-princippet, hvor hvert led fra producent til landmand kan dokumentere andelen af indkøbt ansvarlig soja, og at der ikke sælges større mængder ansvarlig soja, end der er indkøbt.
  • Dansk landbrug støtter aktivt arbejdet i den europæiske sammenslutning af foderproducenter, FEFAC samt en yderligere udvikling af FEFACs kriterier for ansvarlig soja, blandt andet vedrørende afskovning. Via arbejdet i FEFAC påvirker dansk landbrug hele den europæiske landbrugsbranches indkøb af ansvarlig sojaproduktion.
  • Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at arbejde for krav om ansvarlig og afskovningsfri importer på EU-plan og til at gå i dialog med producentlandene om ansvarlig sojaproduktion.

Landbruget arbejder parallelt med at mindske behovet for import af soja ved at udvikle nye dansk-producerede proteiner, der på sigt delvist vil kunne erstatte sojaprotein i foder.

Nøgleord

Kontakter

Landbrug & Fødevarers pressetelefon: 3339 4520

Links

Information om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V

3339 4000https://www.lf.dk/

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder

Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Kongen på eksportfremstød i Japan med fokus på danske fødevarer23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med bagagen fuld af innovative løsninger, bæredygtige produkter og fødevarer i verdensklasse, er Landbrug & Fødevarer i denne uge på eksportfremstød til Japan. Med deltagelse af en række danske landbrugs- og fødevarevirksomheder og producenter samt H.M. Kong Frederik, der samtidig er på tiltrædelsesbesøg i Japan, sætter delegationen fokus på at styrke den danske fødevareeksport til et marked, hvor potentialet er stort.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye