Spar Nord Fonden støtter Blå Kors’ arbejde blandt udsatte børn i Danmark

Der sidder i gennemsnit to børn i hver skoleklasse, der vokser op i hjem med alkoholmisbrug. Børnene kæmper ofte med ensomhed, angst og depressionslignende symptomer, og statistikken siger, at omkring en tredjedel selv udvikler et misbrug som voksen.
Disse børn og deres familier får hjælp i Barnets Blå Hus via blandt andet psykologsamtaler, terapi og fællesaktiviteter.
”Det arbejde, der foregår i Barnets Blå Hus, hvor hjælpen både kommer fra ansatte og frivillige i en blanding af professionelle samtaler og fællesaktiviteter, er helt unik og har vist sig at være en rigtig god måde at hjælpe de her børn og familier på,” siger generalsekretær i Blå Kors Christian Bjerre.
Derfor er Christian Bjerre også meget taknemlig for, at Spar Nord Fonden har valgt at donere 625.000 kr., som netop går både til fællesaktiviteter og undervisning af de frivillige.
”I og med de frivillige spiller så central en rolle i vores tilbud, er det vigtigt, at de hele tiden bliver klædt bedst muligt på til at hjælpe,” siger Christian Bjerre.
Spar Nord Fonden: Passer ind i vores formål
I Spar Nord Fonden glæder man sig ligeledes over samarbejdet og muligheden for at være med til at hjælpe nogle af de mest udsatte børn i Danmark.
”De her børn oplever stor utryghed og usikkerhed og har virkelig brug for støtte, og når man så ser, hvordan de får hjælp i Barnets Blå Hus, er vi ikke i tvivl om, at det er et arbejde, vi gerne vil være med til at støtte,” siger Elisabeth Viksnins, der Spar Nord Fondens kommunikationschef.
Arbejdet i Barnets Blå Hus passer i øvrigt rigtig godt ind i Spar Nord Fondens formål, fortæller Elisabeth Viksnins:
”I Spar Nord Fonden støtter vi gerne sociale formål, hvor mennesker hjælper mennesker. Kan vi medvirke til, at børn og unge, som mistrives, får den hjælp, de har brug for og fortjener, er det oplagt at støtte netop den indsats, der gøres via Barnets Blå Hus i de seks byer i Danmark,” siger Elisabeth Viksnins.
Leder: Vigtigt med ressourcer
Ole Smed, der er leder i Barnets Blå Hus i Aalborg og Vesthimmerland, er meget begejstret for donationen.
"Det betyder enormt meget for vores arbejde, at vi har midlerne til at undervise vores frivillige og afholde nogle gode fællesaktiviteter," siger Ole Smed og tilføjer:
"Det gode ved at lave det her arbejde er, at det rent faktisk nytter. Børnene og familierne får det væsentligt bedre og får desuden nogle værktøjer, der kan hjælpe dem fremover. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi hele tiden har de ressourcer, der skal til - og det er den her donation med til at sikre."
De 625.000 kr. fordeles ligeligt mellem de seks huse og er øremærket til aktiviteter for brugerne og undervisning af de frivillige i 2020 og 2021.
---
Fakta:
- Spar Nord Fonden har doneret 625.000 kr. til fordeling blandt Blå Kors’ seks Barnets Blå Huse.
- Pengene er øremærket undervisning af frivillige og aktiviteter for børn og deres familier.
- Barnets Blå Hus er et behandlings- og støttetilbud for børn, unge og deres familier, der har særlige udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug i familien.
- Der er en Barnets Blå Hus-afdeling i Frederikshavn, Aalborg, Aars, Svendborg, Slagelse og Rønne.
Kontakter
Christian Bjerre, generalsekretær Blå Kors Danmark, 29 68 96 67
Thomas Røddik, kommunikationschef Blå Kors Danmark, 26 20 20 46
Elisabeth Viksnins, kommunikationschef Spar Nord Fonden, 25 27 04 38
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Blå Kors Center Sydjylland fejrer 25-års jubilæum med åbent hus12.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 18. september fejrer Blå Kors Center Sydjylland 25-års jubilæum med åbent hus, hvor alle er velkomne til en let forfriskning, rundvisning og et indblik i det daglige arbejde.
For første gang udgiver Blå Kors sang om håb og fællesskab9.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I 130 år har Blå Kors Danmark hjulpet mennesker, der har det svært, og det markerer den sociale og diakonale hjælpeorganisation med en ny fællessang om håb og fællesskab skrevet af salmedigter og forfatter Iben Krogsdal og pianist og komponist Mads Granum.
Nyt gratis ungetilbud åbner i Aarhus9.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange unge kan voksenlivet føles uoverskueligt og ensomt. Derfor åbner Blå Kors Danmark nu et nyt gratis tilbud i Aarhus, hvor 18-35-årige kan få konkret praktisk hjælp og trygge fællesskaber.
Blå Kors’ møbelbutik i Sæby lukker2.9.2025 07:54:47 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors holder ophørsudsalg med 50 procent på alle varer i genbrugsbutikken med møbler de sidste tre uger frem til lukningen den 20. september.
Unge går forrest: Halvdelen tager pause fra alkohol20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 procent af unge mellem 17 og 34 år har i løbet af det seneste år holdt en alkoholfri periode. Blandt studerende er tallet endnu højere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum