Lige nu: Det bugner med vilde bær derude
21.8.2020 09:50:09 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse

Sensommer er lig med høsttid i naturen, og flere steder meldes der om mange bær på statens naturområder.
Et af de bær, der har nydt godt af august måneds sol og varme, er brombærrene, der lige nu hænger søde og blanksorte på buske overalt i landet.
- Vi har haft mange vilde hindbær denne sæson, og man kan også stadig være heldig at finde blåbær – især i de jyske skove og heder. Men lige nu er det især brombær, der er klar til plukning lidt tidligere end normalt. De vokser vildt i skovbryn og hegn på tørre og solrige områder og smager fantastisk i marmelade eller bare som de er, siger Trine Sørensen, naturvejleder i Naturstyrelsen.
Vilde bær er både sunde og smager godt, og så giver jagten på naturens eget slik gode naturoplevelser, som man også kan nyde sammen på en hverdag.
Foruden brombær er havtorn, tyttebær, mosebølle og hyben også i sæson netop nu.
Havtorn og hyben vokser ofte tæt på kysterne, mens tyttebær og mosebølle (der minder om blåbær) ynder at vokse på heder. Tyttebær vokser hovedsageligt i Vest- og Nordjylland og er sjælden i resten af landet.
Du må samle svampe, bær og frugt overalt i statens skove og naturområder til eget forbrug. Tommelfingerreglen er omkring en bæreposefuld - så er der også til den næste skovgæst.
Mange af de steder, hvor du kan høste bær, kan du lige nu nyde en anden af sæsonens højdepunkter; nemlig den blomstrende lyng. Her kan du se lyngen blomstre.
Naturvejlederens tip til bærhøst:
Tag en bred kurv eller skål med:
Når man skal indsamle bløde bær som fx brombær, hindbær og skovjordbær, risikerer man, at de bliver smattede, hvis de ligger i en plastikpose eller i en smal skål mange oven på hinanden. Derfor er det en god idé at have en bred kurv eller en bred skål med ud til bærindsamlingen.
Undgå stik og riv:
Brombær-, havtorn, hindbær og hybenbuske stikker! Så derfor kan det være en rigtig god idé at have langærmede bukser og trøje på, så du ikke får arme og ben revet op, når du træder ind for at plukke de fristende bær.
Tramp i jorden:
Hvis du vil plukke tyttebær, findes de fx typisk på heder, samme sted som du kan være heldig at møde hugorme. Derfor kan det være en god idé at have støvler og lange bukser på og trampe lidt ekstra i jorden, når du går rundt og plukker.
Og husk så: smag endelig på lækkerierne undervejs. Der er intet som et friskplukket, solmodnet bær.
Nøgleord
Kontakter
Lykke Fabricius Port
Pressemedarbejder
lykfa@nst.dk
+45 22 22 03 65
Billeder
Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Favrskov har udsigt til tre nye skove og rent drikkevand26.3.2026 08:44:22 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Favrskov Kommune, Klimaskovfonden og to lokale vandværker er blevet enige om at rejse tre nye skove på i alt 640 hektar ved Hadsten og Thorsø. Udover at give beboerne i området ny natur i baghaven skal skovene også være med til at beskytte grundvandet, så der fortsat vil være rent drikkevand i hanerne.
Stor interesse for at blive en del af Danmarks Naturstier26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
47 kommuner og organisationer har allerede budt ind – og endnu flere er på vej, når det landsdækkende net af vandreruter lanceres senere på året.
Naturstyrelsen inviterer til Skovens Dag flere steder i landet19.3.2026 09:01:56 CET | Pressemeddelelse
Foråret er på vej, og 21. marts på Skovens Dag inviterer Naturstyrelsen sammen med Klimaskovfonden danskerne ud i vores nye skove. Det foregår i ti skove rundt omkring i landet, og de, der møder op, kan blandt andet deltage i guidede ture, spille naturbingo, hjælpe naturen i skoven på vej og hygge omkring bålet med varm kakao og bålpandekager.
Urørt skov: Dyk ned i planerne for 40 nye skove, hvor naturen bliver vildere16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen er nu klar med forvaltningsplaner for 40 statsskove, hvor naturen fremover skal være urørt. Det vil gavne en række vilde dyr, planter og svampe, der blandt andet vil nyde godt af en vådere og mere lysåben skovbund og flere gamle træer. Det vil også betyde vildere naturoplevelser for både store og små.
Nyt stort projekt skal over ti år styrke danskernes forhold til vild natur6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum lancerer nu projektet Vores Vilde Natur. Projektet har fået støtte fra Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond til over de næste fem år at styrke kendskabet til den vilde danske natur og give befolkningen mulighed for at engagere sig og bidrage til at skabe mere biodiversitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

